Nina Smith: Intet quickfix for de unge uden uddannelse eller arbejde

20220406-144241-L-1920x1280we
Nina Smith er formand for Reformkommissionen, der blev nedsat i 2020 af den daværende S-regering for at finde løsninger på særligt komplekse udfordringer. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Interview: Der er ingen nemme løsninger for gruppen af de unge uden uddannelse eller arbejde, siger Reformkommissionens formand, Nina Smith. Til foråret kommer den med en rapport om de passive unge, men her løfter hun sløret for nogle af konklusionerne.

"Først og fremmest må man sige, at der ikke er noget quickfix i forhold til den her gruppe. Det er mange ting, man skal have fat i samtidigt, især fordi det er en ganske sammensat gruppe," siger Nina Smith.

Hun er formand for Reformkommissionen, der blev nedsat i 2020 af den daværende S-regering for at finde løsninger på særligt komplekse udfordringer.

Til foråret er det planen, at Reformkommissionen udkommer med en større rapport og en forslagspakke, som zoomer ind på de unge, der står uden uddannelse eller arbejde.

En gruppe, som statsminister Mette Frederiksen (S) har kaldt en af SVM-regeringens "allerstørste fælles forpligtelser at gøre noget ved".

Reformkommissionen inddeler groft sagt gruppen af de passive unge i tre.

Den første tredjedel har ingen registrerede problemer, og dermed vil de også være de letteste at få med i det aktive samfundsliv, pointerer Nina Smith.

Den anden tredjedel slås med ét enkelt problem - eksempelvis en psykisk diagnose, eller at man er kommet ud af folkeskolen uden at have bestået afgangsprøven.

Den sidste tredjedel har mere end et problem, de kæmper med.

"Det er faktisk op mod 40 procent, som har komplekse problemer, og her er en overvægt af unge med psykiske diagnoser, misbrug og kriminalitet i bagagen samt unge, som har været anbragt uden for hjemmet," siger Nina Smith.

"Det er jo naturligvis den mest udfordrede gruppe og også den sværeste nød at knække," pointerer hun.

En større operation

Nina Smith nævner, at man igennem mange år har forsøgt at hjælpe disse unge med flere forskellige initiativer, men "man må bare erkende, at det ikke har flyttet tallene ret meget," som Nina Smith formulerer det.

Derfor er man også ifølge Nina Smith nødt til at "gentænke" hele området.

"Det implicerer, at kommunerne er nødt til at lykkes med helhedsorienterede indsatser på tværs af forvaltninger. Det implicerer også, at man er nødt til at lykkes meget bedre med at bruge civilsamfundsorganisationer og få virksomheder i spil til at ville tage flere af de unge med udfordringer. Det er mange greb på én gang, som man skal lykkes med," siger Nina Smith.

Derudover understreger Reformkommissionens formand, at det er nødvendigt at investere i de forskellige indsatser.

"Noget af det her vil koste meget i starten, men det, der er pointen, er, at hvis ikke vi lykkes med det, så er det både menneskeligt set ekstremt dyrt, men det er også økonomisk set meget dyrt. Den her gruppe af unge, er det, der er indflowet ind til gruppen af voksne, som måske hele deres liv ender på kanten af arbejdsmarkedet og bliver meget, meget dyre for kommunerne," siger Nina Smith.

Store kommunale forskelle

Som A4 Aktuelt har beskrevet, er der store kommunale forskelle på antallet af unge uden uddannelse eller arbejde.

LÆS OGSÅ: Nye tal for unge uden job eller uddannelse møder kritik fra Reformkommissionens formand

Reformkommissionen har også stort fokus på de kommunale forskelle.

"Vi kan helt tydeligt se, at der er meget stor forskel mellem kommunerne i, hvor godt de lykkes med det her," pointerer Nina Smith.

Samtidig kan kommunerne i langt højere grad lære af hinanden og blive mere effektive i vidensdeling på tværs, hvilket ifølge Nina Smith bliver en pointe i sig selv i rapporten fra Reformkommissionen.

"Nogle kommuner knækker faktisk nogle gange koden og begynder at finde løsninger, men så er man bare ikke ret god til at lære af hinanden. Alle 98 kommuner har det med, at man helst selv vil opfinde den dybe tallerken, og det er måske ikke altid klogt. Der er selvfølgelig stor forskel imellem hovedstaden, en vestegnskommune og en vestjysk kommune, men der er for lidt erfaringsudveksling mellem kommunerne. Der bliver de nødt til at blive bedre til også at kigge lidt på, hvad nabokommunerne måske gør, hvis de er gode til det her," understreger Nina Smith.

GDPR