Som pensionist eller førtidspensionist bliver man trukket i ydelse, hvis ens samlever har en indkomst på over 381.000 kroner om året. Det er det, der hedder gensidig forsørgerpligt eller samlever afhængighed, hvis det drejer sig om samlevere, der ikke er gift.
Men som pensionist har man ikke krav på at blive forsøget af sin partner. Det betyder reelt, at alt hvad du modtager skal beskattes. Det vil Torsten Gejl, politisk ordfører fra Alternativet, lave om på.
LÆS OGSÅ: SF vil afskaffe økonomisk smæk til førtidspensionister: 'Dybt uretfærdigt'
Han har stillet spørgsmål til beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) om, hvorvidt det kan passe. Og det bekræfter Peter Hummelgaard i et brev den 21. oktober.
Det vil sige, at der er en person i forholdet, der fuldstændig har magten over økonomien. Det er jo nedværdigende
Torsten Gejl, politisk ordfører i Alternativet
- Som pensionist eller førtidspensionist bliver du trukket tusindvis af kroner i ydelse, men du har ikke krav på at blive forsørget. Det vil sige, at der er en person i forholdet, der fuldstændig har magten over økonomien. Det er jo nedværdigende, siger Torsten Gejl til A4 Arbejdsliv.
Det faktum, at ydelsesmodtageren bliver trukket i ydelse, men ikke har krav på forsørgelse, fører ifølge Torsten Gejl også et skattemæssigt problem med sig:
- Hvis man har boet sammen i under to år som ugifte samlevende, så skal man som udgangspunkt betale gaveafgift, hvis man forærer hinanden penge eller ting af værdi. Derfor ender man i et skattemæssigt grænseland, der potentielt kan betyde, at der sidder en masse pensionister og førtidspensionister, der ikke har betalt skat af de penge eller gaver, de har modtaget gennem mange år, siger han.
Hvor går grænsen?
- Da jeg spurgte beskæftigelsesministeren til dette skattemæssige grænseland var svaret, at man i den enkelte sag skal vurdere, om der er tale om fri underhold. Altså, hvor meget den arbejdende part må forære sin kæreste. Er det leverpostejmadder, man gerne må give sin kæreste? Er det en rejse? En halv bil? Hvor går grænsen?
Her er svaret til Torsten Gejl fra beskæftigelsesministeren d. 21 oktober:
’Der betales ikke gaveafgift, hvis der er tale om underhold, f.eks. kost og logi, i yders hjem. Lejlighedsgaver som f.eks. fødselsdagsgaver er undtaget fra både indkomstskat og gaveafgift. For pengeoverførsler, der ikke er gaver, beror det på en konkret vurdering af pengeoverførslens karakter, om der skal betales indkomstskat/afgift af pengeoverførslen. Eksempelvis er et lån ikke skattepligtigt, hvis modtageren reelt er forpligtet til at betale det tilbage.’
Hvis regeringen løsner op for, at vi må gå og give hinanden store summer penge, uden at vi skal beskattes, så åbner det op for, at det kan udnyttes af kriminelle.
Torsten Gejl, politisk ordfører i Alternativet.
Det svar er Torsten Gejl ikke tilfreds med. Han havde planlagt at stille statsminister Mette Frederiksen (S) samme spørgsmål i spørgetimen i Folketingssalen tirsdag. Naturligvis som et argument for helt at afskaffe kravet om samlever afhængighed.
Spørgetimen blev udsat, da flere ministre er gået i selvisolation og afventer svar på coronatest. A4 Arbejdsliv følger op på, hvad statsministeren svarer til næste spørgetime.
Den politiske ordfører for Alternativet frygter flere scenarier alt efter udfaldet:
- Hvis regeringen løsner op for, at vi må gå og give hinanden store summer penge, uden at vi skal beskattes, så åbner det op for, at det kan udnyttes af kriminelle. Men hvis vi ikke må det, så vil det jo siges, at der er mange pensionister og førtidspensionister, der reelt skylder en masse penge i skat. På baggrund af at det her virker skattetænkeligt uløseligt, må regeringen helt afskaffe samlever afhængighed for pensionister og førtidspensionister, og det må de finde penge til nu, slår han fast.
Det handler ikke om følelser
Det juridiske spørgsmål, som Torsten Gejl retter fokus på, har paralleller til en retssag i 2016, der endte med, at samleverafhængighed for kontanthjælpsmodtagere blev afskaffet. Det var daværende kontanthjælpsmodtager Christian Danvill, der rejste en sag og stillede spørgsmålstegn ved, om det var juridisk lovligt, at han som kontanthjælpsmodtager havde krav på partnerens formue.
Vi lader som om, at vi er økonomiske afhængige, men det er vi ikke lovmæssigt. Det handler ikke om følelser og politik. Det handler om, om jura bliver overholdt
Chrstian Danvill kontanthjælpsmodtager
- Det var i strid med ejendomsrettens ukrænkelighed. Det vil sige, at det kun er formue-ejeren, der har krav på sin formue, og altså ikke en partner, selvom han eller hun blev trukket i ydelse, hvis partneren havde en formue. Det er teknisk set det samme, som er gældende i denne sag. Altså at vi lader som om, at vi er økonomiske afhængige, men det er vi ikke lovmæssigt. Det handler ikke om følelser og politik. Det handler om, om jura bliver overholdt, siger Christian Danvill til A4 Arbejdsliv.
Både Torsten Gejl og Christian Danvill forudser, at det kan få store konsekvenser for landets pensionister og førtidspensionister, hvis de skal beskattes bagud af mange års forsørgelse.
LÆS OGSÅ: Polsk tillidsmand fik mindre i løn end danskere hos byggegigant: - Flyt ned i lejren
- Det kan blive en bombe under rigtig mange mennesker på pension eller førtidspension, der har forelsket sig i en person, der har et arbejde. Hvad hvis der kommer en borgerlig regering, der siger, de her penge skal kræves ind med tre års tilbagevirkende kraft? Og hvordan vil de indkræve dem? Så skal vi se på hver eneste sag. Det bliver dyneløfteri. Løsningen er at afskaffe samlever afhængighed for samlevende og ugifte pensionister og førtidspensionister, siger Torsten Gejl.
