Radikale Venstre: Sænk grænsen for kønsopdelt lønstatistik til virksomheder med mindst ni ansatte
I SLUTNINGEN AF oktober gik 100.000 islandske kvinder på gaden og strejkede i ligestillingens navn. Blandt de mange kvinder, der gik på barrikaderne, var landets statsminister.
De islandske kvinder strejkede ud fra en kollektiv opfattelse af ikke at bevæge sig fremad, men derimod at stå stille. For selvom Island er et af de mest ligestillede lande i verden, er der ligesom i mange andre lande et alt for stort løngab mellem mænd og kvinder. Det handler blandt andet om, at kvinder stadig løfter en langt større byrde i hjemmet end mænd. En byrde, der stadig ikke værdsættes i vores samfund – til trods for at ingen kunne tjene penge, hvis ingen drog omsorg for og vedligeholdt hjemmet, familien, børnene og de nære relationer. Derfor er det heller ikke uforståeligt, at rødstrømpernes slogan fortsat giver genlyd – for det private er stadig politisk.
I Danmark er der også rigeligt at gå på barrikaderne for! Vi halter langt efter de lande, vi normalt sammenligner os med, når det kommer til at sikre ligestilling mellem kønnene. Det gælder også, når vi taler om ligeløn.
LÆS OGSÅ: Rapport afslører store kønsmæssige lønforskelle på det private arbejdsmarked
Ligesom på Island er der stadig et alt for stort løngab mellem mænd og kvinder. Ifølge Danmarks Statistik lå bruttolønforskellen i 2021 på 12,3 procent. Det vil sige, at en mand altså i snit tjente 12,3 procent mere end en kvinde. Alligevel bryster vi os af at være langt fremme, hvad angår ligestillingen. Og når vi gør det, overser vi, at vi slet ikke er tæt på at være i mål.
Lønforskel mellem mænd og kvinder er ikke et nyt problem. Ej er det heller et særtilfælde for Danmark og Island. Tværtimod. På tværs af lande i EU tjener kvinder mindre end mænd. Det i sådan en grad, at vi har en mærkedag i midten af november, der markerer, at kvinder i EU i gennemsnit arbejder gratis resten af året.
Det er altså halvanden måneds løn, kvinder i gennemsnit går glip af på tværs af EU.
DEN GRUNDLÆGGENDE UDFORDRING med lønforskelle mellem mænd og kvinder i Danmark er langt hen ad vejen forklarlig. Men det er absolut ikke ensbetydende med, at den er retfærdig.
Nogle af de ting, der er med til at skabe ulige lønforhold, er ulige fordeling af barsel og et stadig ekstremt kønsopdelt arbejdsmarked. Faktisk et af de mest opdelte i Europa. Kvinder er hengemt til sektorer, vi historisk set har værdisat lavt, og myten om kvindens omsorgsgen binder fortsat kvinder til langt størstedelen af det ulønnede arbejde i hjemmet. Kvinder lægger i gennemsnit ni ugers ubetalt fuldtidsarbejde mere i hjemmet, end mænd gør.
Heldigvis er vi langt om længe ved at være et sted, hvor det kun er de mest stædige og faktaresistente modstandere af ligestillingskampen, der benægter, at vi har uligeløn i Danmark
Samira Nawa, næstformand og klimaordfører for Radikale Venstre
Men en vigtig pointe er også, at der helt enkelt stadig er forskel på mænd og kvinders løn, når de udfører samme arbejde. Det understreger et internationalt studie fra CBS (2022), der viser, at lønforskellen mellem mænd og kvinder er på syv procent for ansatte i ”samme jobfunktion på samme arbejdsplads”.
Og hvorfor er det så et problem? Har vi overhovedet et problem? Er det stort nok? Og er det i øvrigt ikke kvinderne selv, der ikke er ambitiøse nok?
LÆS OGSÅ: Danmark rasler ned af listen, når det gælder ligestilling
Heldigvis er vi langt om længe ved at være et sted, hvor det kun er de mest stædige og faktaresistente modstandere af ligestillingskampen, der benægter, at vi har uligeløn i Danmark. Men lad os alligevel slå det fast én gang for alle: JA, vi har et problem. JA, det er stort nok – alt for stort endda. Og NEJ, det er hverken kvindernes egen skyld eller eget ansvar at løse problemet.
Det er et samfundsproblem, og det skal løses politisk. For ikke nok med, at kvinder går glip af indtjening. Vi går også glip af et kæmpe økonomisk potentiale for samfundet!
SÅ JA, VI BØR GÅ PÅ BARRIKADERNE. Og jeg ville elske at gå på gaden blandt 100.000 danske kvinder for at sætte fokus på den ulighed, vi fortsat ser blandt kønnene – gerne med statsministeren i spidsen. Men det er ikke nok. Forandring kræver politisk handling og politisk lederskab. For vi er desværre stadig langt fra at være et sted, hvor erkendelsen af problemet fører til handling. Hvor vi tager et reelt opgør med uligeløn. Hvor vi tager de værktøjer i brug, som vi rent faktisk ved virker.
Der findes snart ikke det ressortområde, som ligestilling ikke er blevet placeret sammen med. Reelt lige muligheder er fortsat et anliggende, der smides i rodeskuffen med fiskekvoter og kollektiv transport
Samira Nawa, næstformand og klimaordfører for Radikale Venstre
Et godt sted at starte kunne helt enkelt være at understrege vigtigheden af, at vores samfund bliver ligestillet. Der findes snart ikke det ressortområde, som ligestilling ikke er blevet placeret sammen med. Reelt lige muligheder er fortsat et anliggende, der smides i rodeskuffen med fiskekvoter og kollektiv transport. Vi har uden tvivl taget nogle vigtige skridt siden folketingsvalget i 2019, men der er fortsat langt igen, hvis ligestillingsområdet skal løftes og sikres den nødvendige opmærksomhed, så vi i Danmark kan opnå reel ligestilling for alle.
I Radikale Venstre har vi ikke tænkt os at sætte os ned og vente i de mere end 100 år, det vil tage, før vi har ligeløn i Danmark. Der er rigeligt med værktøjer i skuffen, så lad os tage dem i brug i stedet for at sidde på vores hænder.
Vi kunne starte med at sænke grænsen for kønsopdelt lønstatistik, så også virksomheder med ni eller flere medarbejdere er omfattet. Et redskab, der sikrer gennemsigtighed. I dag er det kun virksomheder med flere end 35 medarbejdere, som vi forventer det af. Men grænsen bør rykkes. Vi ved fra både dansk og international forskning, at hvis der er noget, der virker, er det transparens.
Vi er nødt til at stoppe med at tro, at ligestilling kommer af sig selv. Det ville være skønt, men det er tydeligvis ikke i overensstemmelse med virkeligheden. Vi vil iværksætte en fem-årig forsøgsordning med kvoter i erhvervslivet. Vi vil udvide den øremærkede orlov fra 11 til 14 uger til hver forælder, samt give selvstændige, studerende og ledige samme rettigheder. Og så vil vi nedsætte en arbejdsgruppe, der skal komme med anbefalinger til, hvordan vi kan gøre op med det kønsopdelte uddannelsesvalg og arbejdsmarked.
Vigtigst af alt, ønsker vi i Radikale Venstre et langsigtet, politisk fokus, der tager ligestilling og ligebehandling seriøst. Så de næste generationer kan leve i et samfund, hvor alle har reelt lige muligheder uanset køn, baggrund eller seksualitet.
