Politisk kommentator: Tre ting Mette Frederiksen skal gøre for at genvinde magten
ONSDAG TRYKKEDE METTE FREDERIKSEN endelig på knappen og udskrev valget. Det er på en måde en ikke-nyhed, eftersom der reelt har været valgkamp i flere måneder. Nyheden er, at vi nu kender datoen for, hvornår den slutter: Tirsdag 1. november.
Regeringen har længe planlagt valgkamp i efteråret: En række politiske udspil lanceret efter sommerferien blev fulgt op af delkampagner, der skulle bygge momentum op til valgudskrivelsen. Klassisk S-strategi som den blev indført og forfinet af tidligere stabschef Martin Rossen.
LÆS OGSÅ: Analyse: Valgkampen bliver en folkeafstemning om Mette Frederiksen
Men to ting udfordrer strategien denne gang: For det første er de andre partier begyndt at køre det samme permanente kommunikationstryk og tænke mere kampagnestrategisk. For det andet var det ikke planen, at valgkampen skulle indledes med meningsmålinger, der viser blåt flertal og udsigten til den ydmygelse det vil være, at skulle aflevere nøglerne til statsministeriet efter blot en enkelt valgperiode.
Mette Frederiksen er Socialdemokratiets største styrke og svaghed. Når det går godt i Socialdemokratiet, taler man om ”Mette-effekten”. Når det går skidt, kalder man det… noget andet
Helge Toksvig Bjerre, indehaver Tailor Agency og fhv. rådgiver for S
Derfor har regeringen brug for mere tid til at vende udviklingen. Og derfor har Mette Frederiksen også valgt at give sig selv en forholdsvis lang valgkamp. Her er tre ting, den socialdemokratiske valgmaskine skal lykkes med, hvis Mette Frederiksen skal fortsætte som statsminister.
1. Mette-effekten
Mette Frederiksen er Socialdemokratiets største styrke og svaghed. Når det går godt i Socialdemokratiet, taler man om ”Mette-effekten”. Når det går skidt, kalder man det… noget andet.
Men uanset hvordan man vender og drejer det, kommer valgkampen til at handle om Mette Frederiksens person, hendes ledelsesstil og et valg eller fravalg af hende som landets leder.
På den baggrund ønsker regeringen at få valget til at handle om, hvem du tror, kan føre Danmark ”trygt igennem usikre tider”, som det socialdemokratiske valgslogan hedder. Ikke nødvendigvis hvem du bedst kan lide, eller hvem du helst vil drikke en øl med. Men hvem du helst vil se holde pressemøde i Spejlsalen i Statsministeriet, når den næste kriser rammer.
LÆS OGSÅ: Stort interview: S vil genvinde magten med flere grønne og varme hænder
Socialdemokratiet tror på, at danskerne i det lys vil vælge Mette Frederiksen, fordi hun er bedst til krisehåndtering. Og ikke mindst at vælgerne vil se anse hende som det mest troværdige bud i spidsen for en bred regering hen over midten, som er blevet det mytologiske dyr i dansk politik.
2. Økonomisk ansvarlighed som følelse
Det altoverskyggende tema for valgkampen bliver økonomi. Det burde være en borgerlig vindersag, men er det ikke nødvendigvis. Så længe beskæftigelsen er høj, opleves den økonomiske krise i det helt nære: Dyrt smør, højere benzinpriser, en aflyst tur i Legoland. Det kan paradoksalt nok blive en vindersag for regeringen, for ingen i dansk politik mestrer kunsten at forstå vælgernes bekymringer, vise medfølelse og udtrykke omsorg bedre end Mette Frederiksen.
De kommende uger vil vi se Socialdemokratiet smide fløjlshandskerne og gå hårdt til Danmarksdemokraterne. Det er ikke sikkert, det bliver kønt, men man er nødt til at turde tackle igennem under en valgkamp
Helge Toksvig Bjerre, indehaver Tailor Agency og fhv. rådgiver for S
Men det kræver, at hun bliver i det nære og ikke begår samme fejl, som både Søren Pape og Jakob Ellemann begik i TV2s politiske debat om energipriser i forrige uge. Her glemte begge at svare de vælgere, som TV2 havde inviteret til at stille spørgsmål til politikerne og talte i stedet om abstrakte økonomiske begreber som tariffer, elafgifter eller inflationsrate.
Vælgerne har ondt i maven over den økonomiske usikkerhed og søger politikere, der vil gå igennem krisen sammen med dem – ikke økonomiske planer, der først skaber balance mange år ude i fremtiden.
3. Powerplay mod Støjberg
Regeringen har ét altoverskyggende problem: Inger Støjberg.
Det er hende, der rykker de stemmer over midten, som risikerer at frarøve Mette Frederiksen statsministerposten. I den socialdemokratiske top har man længe været usikker på, hvordan man håndterer hende. Skal hun krammes i kærlighed, så Cola Zeroen står ud af ørerne på hende, eller udstilles som hykler, der stod i spidsen for den centralisering, som regeringen mener, den forsøger at tilbagerulle?
LÆS OGSÅ: Mette Frederiksen vil fortsætte som formand trods eventuelt valgnederlag
De kommende uger vil vi se Socialdemokratiet smide fløjlshandskerne og gå hårdt til Danmarksdemokraterne. Det er ikke sikkert, det bliver kønt, men man er nødt til at turde tackle igennem under en valgkamp og lægge idealerne på hylden for en stund. Simpelthen fordi negative kampagner, hvor man forsøger at underminere modstanderens troværdighed, virker. Også selv om det giver nogle ridser i lakken.
Socialdemokratiet vil forsøge at etablere en fortælling, som på mange måder minder om debatten under VKO-dagene med Anders Fogh Rasmussen og Pia Kjærsgaard. Det er fortællingen om, at en stemme på Inger Støjberg i virkeligheden er en stemme på Søren Pape som statsminister og dermed en stemme på topskattelettelser og nedskæringer på velfærden.
I sidste uge viste en intern måling i fagbevægelsen, at langt størstedelen af vælgerne – også langt ind i blå blok – er imod topskattelettelser, hvis det opfattes som modsætning til velfærd og hjælp til almindelige danskere. Kan Socialdemokratiet koble dén fortælling til Inger Støjberg og en borgerlig statsminister, er Mette Frederiksens genvalg markant tættere på.