Stor corona-undersøgelse overrasker: Sådan påvirkede anden nedlukning trivslen på jobbet

20210311-133301-L-1920x1277we
Hospitalsansatte fra Herlev Hospital. Sygeplejerskernes corona-retningslinjer har under anden nedlukning har været mere forudsigelige, lyder det fra forsker. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Forsker forventede et markant dyk i den mentale sundhed under vinterens nedlukning, men det skete ikke, viser ny rapport.

Den mentale sundhed på danske arbejdspladser var bedre under den anden corona-nedlukning i vinter, end man kunne have frygtet.

Det vurderer forsker på baggrund af en ny undersøgelse fra Aalborg Universitet.

- Vi havde faktisk en forventning om, at der ville ske et markant dyk i den mentale sundhed og trivsel under anden nedlukning. Det har vi generelt ikke kunnet se, er sket, siger Thomas Bredgaard, professor fra Aalborg Universitet.

LÆS OGSÅ: 23 vidneudsagn fra anden nedlukning: 'Jeg er sgu snart slidt op'

Arbejdsfællesskabet har vist sig at være robust, og forholdet mellem ledelse og medarbejdere har gennem anden nedlukning, der strakte sig fra august 2020 til marts 2021, ligget på et stabilt højt niveau.

Den nye undersøgelse er den tredje i rækken af undersøgelser fra Aalborg Universitet, hvor man har forsket i covid-19, arbejdslivet og den mentale sundhed. De to første omhandlede henholdsvis den første nedlukning i foråret 2020 og genåbningen senere på foråret.

I projektet har man interviewet personer fra fem forskellige faggrupper, der tæller sygeplejersker, butiksansatte, skolelærere, ansatte i liberale erhverv og hotel- og restaurationsansatte.

Undersøgelsen viser, at anden nedlukning ikke har medført et markant højere niveau af oplevet stress på trods af oplevelsen af mange forandringer i arbejdslivet. Derudover ligger oplevelsen af arbejdstilfredshed på tværs af faggrupper på et relativt højt niveau trods corona.

Artiklen fortsætter under grafikken

Forskel på faggrupper

En af forklaringerne på, at den anden nedlukning ikke satte den mentale sundhed skakmat, kan ifølge Thomas Bredgaard være, at den i modsætning til den første ikke kom som lyn fra en klar himmel.

- Den anden nedlukning var anderledes fra den første, hvor man lagde skinnerne, mens toget kom buldrende. Jeg tror, det handler om, at man har været forberedt på det. Man havde prøvet det en gang tidligere, og det har haft en stor betydning. Man havde nogle procedurer og retningslinjer ude på arbejdspladserne, som i forvejen var gennemtestet, forklarer Thomas Bredgaard.

Kigger man på de forskellige faggrupper, der har deltaget i undersøgelsen, er der da også forskel på, hvordan de har oplevet vinterens lange lockdown. Ansatte på hoteller og restauranter har eksempelvis haft det særdeles svært under den seneste nedlukning, vurderer Thomas Bredgaard.

71 procent af de interviewede i hotel- og restaurationsbranchen oplevede under vinterens lockdown en følelse af ensomhed som konsekvens af arbejdssituationen.

- En væsentlig del af ansatte i branchen blev hjemsendt igen under anden nedlukning. De kom hjem til en periode, hvor de ikke vidste, om de var købt eller solgt. Om de skulle vende tilbage til arbejdsløshed, eller om de kunne vende tilbage til deres arbejde, siger Thomas Bredgaard.

Kendskab til retningslinjer har hjulpet

Ansatte i landets fødevarebutikker har været udearbejdende under begge nedlukninger. For dem har der ikke været forskel på den første og anden lockdown.

I butikkerne har man haft i forvejen kendte retningslinjer om afstandskrav, håndhygiejne og mundbind, som kunderne i stort omfang har fulgt, lyder vurderingen fra professoren.

Også skolelærere og sygeplejersker har under den anden nedlukning draget nytte af erfaringerne fra den første, forklarer han.

- De har følt sig langt mere trygge under den anden nedlukning, end de gjorde under den første. Man har haft klare retningslinjer og faste strukturer på arbejdspladserne til at forhindre smittespredning.

- Vi har talt med sygeplejersker, der under den første nedlukning beskrev, at der hele tiden kom nye retningslinjer, der var meget detaljerede og komplicerede at sætte sig ind i. Siden har man indarbejdet dem i nogle rutiner under den anden nedlukning. Det har været mere forudsigeligt, og det har givet dem mere fast struktur på deres arbejdsliv, siger Thomas Bredgaard.

Han medgiver samtidig, at vinterens travlhed med høje indlæggelsestal førte til, at nogle sygeplejersker under anden nedlukning fik et ’mekanisk forhold’ til deres arbejde. De var simpelthen mentalt brugte.

Sociale aktiviteter skal genopdages

Når coronakrisens påvirkning af arbejdslivet engang skal evalueres, er det vigtigt at have fokus på betydningen af det kollegiale fællesskab på en arbejdsplads.

- Vi har set et socialt afsavn hos alle faggrupper. Det er uanset, om man har været hjemsendt eller udearbejdende. De hjemsendte har ikke haft socialt omgang med kolleger eller kunder, som de plejer.

- Selv de udearbejdende har lidt socialt afsavn ved, at de har skullet holde social afstand. Derudover har alle sociale sammenkomster, der er lim på en arbejdsplads, været aflyst. Det sociale skal til at genoptages og genopdages igen, siger Thomas Bredgaard.

En række Eurofound-undersøgelser under coronapademien viser, at Danmark har klaret sig bedre gennem krisen i forhold til den mentale sundhed sammenlignet med andre lande i EU.

På en skala fra 1-100, hvor en score under 50 indikerer risiko for depression, ligger Danmark væsentligt over gennemsnittet i EU’s 27 medlemslande under den anden nedlukning i vinteren og foråret 2021.

Danmark scorer 57,7, mens alle EU-lande opnår en score på 45,3. I øvrigt er det Danmarks laveste score siden coronakrisens start i marts 2020, hvilket understreger, at Danmark er kommet psykisk helskindet gennem den anden nedlukning.

Til efteråret skal Thomas Bredgaard lave den sidste undersøgelse i projektet. Her skal faggrupperne igen interviewes, men denne gang handler det om, hvad man har lært af krisen arbejdsmiljømæssigt.

GDPR