97 PROCENT AF DANSKE KVINDER oplever symptomer i overgangsalderen. Når så mange mennesker påvirkes
gennem en stor del af arbejdslivet, bør det ikke gemmes væk som et privat anliggende.
Det er et spørgsmål om arbejdsmiljø, ledelse og ligestilling.
Et nyt landsdækkende dansk studie med 153.800 kvinder i alderen 45 til 59 år bekræfter det, mange allerede
ved: Overgangsalderen er ikke en kort periode. Perimenopausen kan begynde allerede i midten af 30’erne,
og generne kan fortsætte længe efter den sidste menstruation.
Mere end hver fjerde oplever flere symptomer på én gang, blandt andet kramper, søvnløshed og hjernetåge.
Nogle er kun lidt påvirket, mens andre er stærkt belastede både fysisk og psykisk.
Når mennesker går på arbejde uden at have sovet, eller kæmper med koncentration og udmattelse, påvirker
det naturligvis arbejdsevnen. Men vi ved også, at viden, åbenhed og støtte fra ledere og kolleger kan gøre
en reel forskel. Det styrker både trivsel og tilknytning til arbejdspladsen.
Vi skal snakke om problemerne
De fleste tænker nok, at cyklus og overgangsalder er privat. Men hvis vi vil ændre noget, er vi nødt til at tale
om det. Det er op til os som fællesskab at kræve forandringer, både når det gælder mere forskning i
kvindekroppen og den måde, vi indretter arbejdslivet på.
For det er et samfundsproblem, når halvdelen af den voksne befolkning oplever gener i hverdagen og
samtidig forventes at gå på arbejde og fungere, også på de dage hvor kroppen ikke spiller med.
Det er også et fælles problem, at det stadig kan føles tabubelagt at tale om hjernetåge, som om den enkelte
kvinde pludselig er blevet mindre kompetent, blot fordi hendes østrogenniveau falder.
Sandheden er, at vores arbejdsliv mange steder stadig er indrettet, som om mennesker er ens.
Arbejdsmarkedet blev skabt i en tid, hvor man ikke tog højde for kvinders livsfaser og biologiske variationer.
Den virkelighed findes ikke længere.
Derfor er det tid til næste skridt i udviklingen af vores arbejdsmarked: et arbejdsliv, hvor cyklus og
overgangsalder ikke bliver en ulempe.
Det handler ikke om særhensyn. Det handler om moderne og attraktive arbejdspladser, der afspejler
virkeligheden. Arbejdspladser, hvor mennesker kan være professionelle uden at skulle skjule deres krop eller
deres livsfaser.
