Fond bliver beskåret år for år: "Det er katastrofalt"

Forrige uge fik ni forskningsprojekter den glædelige nyhed, at de tilsammen er blevet tildelt 23,1 millioner kroner til forskning fra Arbejdsmiljøforskningsfonden.

Men siden 2020 er der færre forskningsprojekter, der har fået den besked. Puljen med midler til forskning er nemlig blevet mindre og mindre, og færre projekter har fået støtte. I 2017 blev der bevilget 58,6 millioner kroner til 24 forskningsprojekter. Mens 18 projekter i 2022 blev tildelt i alt 47,9 millioner kroner. 

Udviklingen skyldes, at der siden 2020 er kanaliseret midler fra forskningspuljen ind i Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljøs (NFA) forskning i kemisk arbejdsmiljø. Med arbejdsmiljøaftalen fra april fortsætter den udvikling, og frem mod 2026 kanaliseres der hvert år i alt 16,9 millioner kroner til NFA - 10, 7 millioner kroner til NFA's kemiske forskning og 5,2 millioner kroner til at øge NFA's grundbevilling. Det svarer til omkring 28 procent af fondens midler eller en fjerdedel. 

LÆS OGSÅ: Ny forskning: Sådan kan man begrænse langtidssygefravær blandt sygeplejersker og lærere

Samtidig viser en aktindsigt fra Arbejdsmiljøforskningsfonden til A4 Arbejdsmiljø, at der i hvert fald de seneste ti år har været stor interesse for at søge fondens midler. Hvert år er puljen til forskning brugt fuldt ud, og ofte har mange fagligt godkendte projekter fået afslag.  

"Det er katastrofalt"

Den udvikling presser den frie forskning og betyder, at vi vil få mindre dokumenteret viden om, hvilke tiltag der virker på arbejdsmiljøområdet. Det er det entydige svar fra såvel private konsulentvirksomheder, flere universiteter og arbejds- og miljømedicinske klinikker, som A4 Arbejdsmiljø har talt med. 

"Fonden er reelt det eneste sted, man rigtig kan søge midler til forskning i arbejdsmiljø. Når de så bliver skåret med over en fjerdedel, vil jeg faktisk sige, at det er katastrofalt. Det er et stort problem for samfundet, at så mange forskningsprojekter ikke bliver støttet i fremtiden, som bliver støttet i dag. Der er brug for mere forskning omkring arbejdsmiljø og ikke mindre," siger Harald Meyer, der er forperson i Dansk Selskab for Arbejdsmiljømedicin (DASAM) og overlæge på arbejds- og miljømedicinsk afdeling på Bispebjerg Hospital. 

LÆS OGSÅ: Ny forskning: Seniorer vil gerne udvikle sig fagligt, men misforståelser spænder ben

Det er ikke kun den mindre pose penge, der bekymrer forskningsmiljøerne, men også at fonden er begyndt at målrette midlerne mere, så forskningsprojekter inden for forudbestemte temaer hovedsageligt støttes. 

"Det betyder jo, at nytænkning ikke bliver noget, man fremmer, for man søger efter løsninger på de problemer, vi kender. Det er især noget, der rammer os her på universiteterne," siger Annette Kamp, der er forskningsleder på Roskilde Universitets Center for Arbejdslivsforskning.  

Mens de private konsulentvirksomheder er bange for, at udvikling betyder, at vi får mindre viden om, hvad der virker i praksis. 

"Det virker modsatrettet i en situation, hvor der samtidig er et stort fokus på, at forskning skal være mere praksisrettet, og hvor der skal ske vidensudveksling med virksomheder ledere og medarbejdere," siger Flemming Pedersen, der er direktør i TeamArbejdsliv, der er et konsulentfirma med speciale i arbejdsmiljø, og som også forsker på området. 

Arbejdsmiljøaftalen  

I arbejdsmiljøaftalen fra foråret omtales omprioriteringen af Arbejdsmiljøforskningspuljens midler til NFA som en styrkelse af vidensgrundlaget og forskningen på området. Men DASAM mener, det modsatte er tilfældet.   

"Politikerne vil gerne løfte forskningen i arbejdsmiljø, men en del af løftet er faktisk fjernet fra noget andet, så det samlede løft er ikke nær så stort. Det er reelt en omprioritering af frie forskningsmidler til statslige forskningsmidler. Vi synes bestemt, at NFA laver rigtig god forskning, men de laver en speciel type forskning, mens universiteter og arbejdsmiljømedicinske afdelinger har andre vinkler på forskningen. Og det er jo det, der er godt - altså at vi får belyst alle aspekter. Så vi synes, der er behov for et reelt løft af forskningen og ikke en stor nedskæring på Arbejdsmiljøforskningsfonden," siger Harald Meyer. 

Det har ikke været muligt at få et svar på kritikken fra beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S). Men i et brev til DASAM skriver hun: 

"Hovedparten af NFA’s forskning finansieres gennem eksterne fondsmidler, der kræver medfinansiering fra NFA’s grundbevilling. Ved at styrke grundbevillingen har NFA således fortsat mulighed for at søge og hjemtage midler fra eksterne fonde. NFA’s forskningsprogram ’Forøget fokus på forskning i kemisk arbejdsmiljø’ (FFIKA) har bidraget med værdifuld viden om udsættelse for farlig kemi på arbejdspladsen til blandt andet myndigheder og arbejdsmiljøprofessionelle. Det er derfor vigtigt for regeringen og partierne bag aftalen, at programmet kan fortsætte i perioden 2023-2026".