Blot få uger efter at Kaare Dybvad Bek (S) overtog posten som landets nye beskæftigelsesminister, var han onsdag klar til at præsentere den første politiske aftale med ham for bordenden.
Foran snurrende kamera fortalte han og repræsentanter for de syv partier, der står bag aftalen, om seks punkter, de er blevet enige om, der tilsammen skal styrke indsatsen mod asbest. På listen over initiativer er blandt andet tiltag, der skal stoppe svindel med asbestprøver, og bedre mulighed for, at de allergroveste overtrædelser af arbejdsmiljøloven skal udløse fængselsstraf.
"Nu tager vi altså et afgørende skridt ved at sige, at tidligere var det teoretisk, at man kunne komme i fængslet for at bryde arbejdsmiljøloven. Nu gør vi det reelt. Jeg synes, at vi har set nok på løftede pegefinger over for arbejdsgiveren, der er ligeglad med arbejdsmiljøloven. Nu skal samfundet ramme dem med en knyttet næve," sagde Kaare Dybvad Bek til den fremmødte skare af journalister.
Bag den politiske aftale står de tre regeringspartier, SF, Enhedslisten, Radikale og Alternativet.
Den politiske aftale bliver kaldt "en national strategi om asbest", men alle seks punkter bygger videre på allerede igangværende tiltag på området. Blandt andet er det allerede i dag muligt at straffe grove overtrædelser af arbejdsmiljøloven med op til to års fængsel, men ifølge politikerne er det aldrig sket. Derfor er et af de nye tiltag at gøre det tydeligere, hvornår der kan idømmes fængselsstraf. Konkret er partierne blevet enige om, at det i fremtiden skal koste mellem fire og seks måneders fængsel for asbestovertrædelser og mellem otte og ti måneders fængsel i sager om dødsulykker.
Her fremhæver ministeren selv den episode, der kom for dagens lys i september 2024, hvor Arbejdstilsynet afslørede et firma i ulovligt at bruge to skoledrenge på 14 og 15 år til at rive et asbestholdigt tag ned på en landejendom i Sønderjylland.
Til spørgsmålet om, hvad der er de strategiske og langsigtede mål i planen, som navnet antyder, svarer ministeren, at når det gælder asbest og manglende fokus på arbejdsmiljø, handler det om hele tiden at tage nye skridt.
"Jeg synes, at der er nogle nye ting i det, som tager det skridtet videre, og jeg tror, det er vigtigt at sige, at på de her spørgsmål om asbest og arbejdsmiljø, så skal vi hele tiden gå et skridt fremad for at sikre, at folk kan have et trygt arbejdsmiljø og sikre, at de virksomheder, som rent faktisk overholder reglerne, ikke ender med at være i en dårlig konkurrencesituation, hvor de ikke kan overleve, fordi der er andre, der ikke overholder den lige så høj grad," siger han.
Her er den nye politiske aftale om asbest
1. Bedre muligheder for fængselsstraf
- Det skal fremgå tydeligere, hvornår der kan gives fængselsstraffe til virksomheder som følge af grove brud på arbejdsmiljøloven
- Konkret vil der blive udarbejdet en lovbemærkning, hvor der står, at det fremover skal give mellem fire og seks måneders fængsel ved grove asbestovertrædelser
- Det skal udløse mellem otte og ti måneder fængsel ved grove overtrædelser, der resulterer i en dødsulykke
2. Svindel med asbestprøver
- I marts 2025 kom det frem, at et stort byggeri ved Aalborg bevidst havde fusket med asbestprøver. Det vil Folketingets partier i fremtiden forhindre ved at indføre et nyt krav om, at arbejdsmiljøorganisationen i virksomheden skal modtage asbestprøven direkte fra det firma, der står bag analysen
- I de små virksomheder, hvor der ikke findes en arbejdsmiljøorganisation, er det de ansatte, der skal modtage analyse-resultaterne
- Derudover skal Arbejdstilsynet kortlægge de eksisterende krav og praksis for at vurdere i hvor stort et omfang, der sker snyd med prøverne
3. Ikke længere muligt at højtryksspule asbesttage
- Det vil fremover være forbudt at højtryksspule asbesttage. Der er for mange problemer med spredning af asbestslam til omgivelserne, og Arbejdstilsynet vil altså ikke længere give dispensation for det, som der ellers har været praksis for
- De 50 virksomheder, som i dag har dispensation, vil få et halvt år til at indrette sig på, at deres dispensation bortfalder
4. Asbestprotokoller
- Når ansatte udfører asbestarbejde og altså udsættes for asbeststøv, skal det ifølge lovgivningen noteres i en såkaldt asbestprotokol, som det er arbejdsgiverens ansvar at holde styr på
- Men i alt for mange tilfælde bliver de protokoller ikke indsendt til beskæftigelsesministeriet, når en virksomhed lukker. Det kan blandt andet påvirke arbejdstagernes mulighed for erstatning, hvis de senere bliver syge
- Derfor nedsætter partierne en arbejdsgruppe bestående af Arbejdstilsynet, arbejdsmarkedets parter og AES for at se ind i mulighederne for at formalisere asbestprotokollerne
5. Styrket kommunikation og information
- Arbejdstilsynet skal inden udgangen af 2025 gennemføre en kommunikationskampagne om mulighederne for at klage og tippe Arbejdstilsynet, hvis man oplever, at arbejdsmiljøloven bliver brudt
- Kampagnen målrettes både ansatte, private boligejere og fagforeninger
6. Øget risikobaseret tilsyn
- I starten af 2025 rettede Statsrevisorerne en skarp kritik af Arbejdstilsynets indsats over for asbestarbejde, der blandt andet gik på, at Arbejdstilsynet ikke systematisk bruger den viden, der er til rådighed om, hvor asbesten og det ulovlige asbestarbejde findes
- På den baggrund vil politikerne nu gøre det obligatorisk at bruge en blanket på virk.dk for at ensarte data
- Derudover skal Arbejdstilsynet fremadrettet arbejde på at gøre deres arbejde mere risikobaseret, blandt andet ved at bruge egne data bedre
To aftaler på én dag
Kort tid efter at den politiske aftale om asbest blev præsenteret, offentliggjorde Beskæftigelsesministeriet endnu en pressemeddelelse, der bekendtgjorde, at en anden kreds af partier - bestående af regeringen, SF, Enhedslisten, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Alternativet - er enige om, at indføre ID-kort på større bygge- og anlægsprojekter.
Samtidig ønsker de at hæve bøderne til virksomheder med 35 eller flere medarbejdere, hvis de ikke anmelder arbejdsulykker, som de har pligt til, eller undlader at udarbejde en plan for sikkerhed og sundhed på byggepladsen.
Den politiske aftale om asbest afsætter dog ikke særskilte politiske midler til at realisere de seks elementer, som politikerne er blevet enige om.
"Der følger ikke ekstra ressourcer i den her aftale i sig selv, men det er klart, at det giver jo Arbejdstilsynet ekstra muskler. Der er større krav til rapporteringskrav, og man skal meddele, hvornår man arbejder med det bedst, at der er nye muligheder for os at gå ind og kontrollere virksomhederne," siger Kaare Dybvad Bek til spørgsmålet om, der med aftalen også vil afsættes flere ressourcer til Arbejdstilsynets arbejde.
Der bliver nemlig lagt op til, at Arbejdstilsynet skal mere på banen i forhold til en række nye opgaver og kortlægninger. Blandt andet står der i aftalen, at de skal hjælpe med at kortlægge og undersøge de eksisterende krav og praksis med asbestprøver, og at Arbejdstilsynet skal være langt mere opsøgende og strategiske i forhold til at opsøge virksomheder, der udfører asbestarbejde.
Det sker på et tidspunkt, hvor Arbejdstilsynets bevilling netop er blevet beskåret. Med finansloven for 2025 stod det klart, at der skulle skæres i alt 38 millioner kroner på arbejdsmiljøområdet frem mod 2028.
Tallene dækker over, at Arbejdstilsynet fremover skal føre tilsyn med færre arbejdspladser, hvor risikoen for at støde på arbejdsmiljøproblemer er lav, mens der samtidig skal luges godt og grundigt ud i tilsynets cirka 180 vejledninger, ligesom der skal udarbejdes færre analyser.
Desuden dækker tallene også over, at Arbejdsmiljørådet nedlægges, og der oprettes ét nyt Arbejdsmarkedsråd.
