Beskæftigelsesministeren åbner for nyt politisk fokus på stress

20240314-124040-L-1920x1296we
Arkivfoto af beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S). Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
22. mar. 2024 08.00
Ny analyse om milliard-omkostningerne ved arbejdsrelateret stress får beskæftigelsesministeren til at love nyt politisk fokus på området. Både partier, fagbevægelse og arbejdsgivere støtter udmeldingen, men hvad de hver især mener, der skal fokus på, er mere mudret og komplekst.

55 milliarder kroner om året koster det samfundet, at medarbejdere går ned med arbejdsrelateret stress. Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), og det får nu beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) til at kalde det et samfundsproblem, og åbner samtidig for, at der skal nyt politisk fokus på problemstillingen.