Nye redskaber til Arbejdstilsynet:
Brancher med nedslidnings-problemer kan komme under lup

20180321-083632-A-1920x1277we
Nye, brancherettede tilsyn kan blive indført i slagteriindustrien, vurderer arbejdsmiljøforsker. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Den nye arbejdsmiljøaftale lægger op til en mere målrettet tilsynsindsats. Der kan komme øget fokus på brancher, der har særlige problemer med nedslidning.

Snart får tilsynsførende i Arbejdstilsynet flere redskaber i værktøjskassen, når de kommer på besøg på danske arbejdspladser.

Tirsdag skal Folketinget 3. behandle et lovforslag, der i højere grad målretter tilsynsindsatsen mod den enkelte branche, der besøges.

Samtidig bliver det helhedsorienterede tilsyn i bygge- og anlægsbranchen, der hidtil har været midlertidigt, gjort permanent.

Lovforslaget kommer i forlængelse af den nye arbejdsmiljøaftale, der i sidste uge blev vedtaget med et bredt flertal i Folketinget på nær Enhedslisten.

I aftalen fremgår det, at de nye brancherettede tilsynsindsatser skal fokusere på de arbejdsmiljøproblemer, der præger den enkelte branche. Fokus kan blandt andet komme på brancher, der har særlige problemer med nedslidning.

Ifølge arbejdsmiljøforsker fra Aalborg Universitet Peter Hasle er der brancher udover bygge- og anlægsbranchen, hvor der er udfordringer med nedslidning, og hvor der kan være behov for et mere målrettet tilsyn.

Ekspert: Det har en effekt

- På det fysiske område vil fødevareindustrien, slagterier, mejerier, og i den primære sektor vil gartneriområdet være eksempler på brancher med meget nedslidning. Tilsvarende vil sundhedssektoren være en branche med mange udfordringer med psykisk og fysisk nedslidning, siger Peter Hasle.

Arbejdsmiljøforskeren vurderer, at brancherettede tilsynsindsatser har en effekt.

- Fokuserede brancheindsatser er generelt noget, der har en positiv effekt. Der er lavet evalueringer tidligere om de brancherettede indsatser, og forskning peger på, at det virker. Når en branche får at vide, at der kommer en særlig indsats på deres område, tager man sig også mere sammen, fordi der er en risiko for, at man bliver sanktioneret af Arbejdstilsynet, hvis ikke man har styr på arbejdsmiljøet, siger han.

Der er risiko for, at Arbejdstilsynet kommer til at gradbøje for meget.
Klaus T. Nielsen, arbejdslivsforsker, RUC

Den nye arbejdsmiljøaftale lægger op til, at arbejdspladser med problemer får flere tilsynsbesøg, mens arbejdspladser med færre udfordringer får færre besøg. Overtræder en arbejdsplads arbejdsmiljøloven, kan arbejdspladsen dog fortsat blive mødt med kontrol og sanktioner.

Påbud ændres

Arbejdspladser får med et nyt kompetencepåbud i højere grad selv mulighed for at løse problemerne. Kompetencepåbuddet erstatter rådgivningspåbuddet, hvilket betyder, at en arbejdsplads ikke nødvendigvis skal indhente ekstern rådgivning ved et eller flere påbud. Det vil være Arbejdstilsynet, der fra sag til sag vurderer, om en arbejdsplads har brug for ekstern hjælp eller selv kan løse problemerne.

Selvom der er mange gode takter ved at ændre rådgivningspåbuddet, er der også ulemper forbundet med ændringen. Det mener Klaus T. Nielsen, arbejdslivsforsker fra RUC, der blandt andet har forsket i arbejdsmiljøregulering.

- Der er risiko for, at Arbejdstilsynet kommer til at gradbøje for meget. Min bekymring vil være, at den fleksibilitet, man ønsker ved et kompetencepåbud, og som jeg sådan set godt kan se fornuften i, bliver til noget andet. Man risikerer, at der bliver givet færre rådgivningspåbud, end hvad der er bedst for arbejdsmiljøet, selvom det ikke nødvendigvis er intentionen, siger Klaus T. Nielsen.

Den nye arbejdsmiljøaftale indeholder også et øget fokus på koordinerede tilsynsindsatser, hvor arbejdsmarkedets parter og Branchefællesskaberne for Arbejdsmiljø (BFA) skal inddrages. Men det er gammel vin på nye flasker, lyder det fra Peter Hasle.

- Det er ikke afgørende nyt på den måde, da det er en udvikling, der har været i gang i de seneste år. I den nuværende 2020-strategi er der også et punkt om koordineret indsats. Det er ikke afgørende nyt, men det har været svært at få i gang på grund af for få ressourcer, når Arbejdstilsynet har været i en nedskæringssituation, siger arbejdsmiljøforskeren.

Den nye arbejdsmiljøaftale ventes at træde i kraft den 1. januar 2020. Læs hele aftalen her. 

Hvis tirsdagens lovforslag om de brancherettede indsatser bliver vedtaget, ventes det at træde i kraft fra 1. juli 2019

FAKTA: Nye redskaber til Arbejdstilsynet

1. Målrettet udvælgelse af arbejdspladser til tilsyn
Der skal udvikles en forbedret risikomodel, som kan føre til en mere præcis udvælgelse af de arbejdspladser, der udtages til tilsyn.

2. Påbud kan understøttes af tilbud om dialog og vejledning
Arbejdstilsynets påbud for overtrædelser af loven skal kunne suppleres af tilbud om dialog og vejledning.

3. Mulighed for aftaler om forbedring af arbejdsmiljøet
Arbejdspladser, der på baggrund af et konkret arbejdsmiljøproblem vil gøre en ekstra indsats for arbejdsmiljøet, skal have mulighed for at indgå aftaleforløb med Arbejdstilsynet om forbedring af arbejdsmiljøet og løsning af arbejdsmiljøproblemet.

4. Fra rådgivningspåbud til kompetencepåbud
Et påbud om rådgivning ændres til kompetencepåbud. Fremover skal Arbejdstilsynet ikke automatisk udstede et påbud om at indhente ekstern rådgivning.

5. Flere brancherettede tilsyn - fokus på nedslidning
Der skal sættes styrket ind med tilsyn i udvalgte brancher. Fokus skal være på arbejdsmiljøproblemer, der præger de enkelte brancher. Eksempelvis fokus på nedslidnings-problemer.

6. Koordinerede indsatser
Arbejdstilsynet skal gennemføre flere koordinerede indsatser sammen med bl.a. arbejdsmarkedets parter og BFA'erne.

7. Kommunikation og digital understøttelse
Arbejdstilsynets kommunikationsindsats skal i langt højere grad end i dag være proaktiv, målrettet og differentieret i forhold til arbejdspladsernes forskellige behov.

Kilde: Arbejdsmiljøaftale, regeringen.dk.