Lovforslag om arbejdsskader møder skarp kritik: "Det er simpelthen dårlig lovkvalitet"

20210827-100338-L-1920x1280we
Daværende beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) indgik i september 2022 en politisk aftale om et nyt arbejdsskadesystem. Men det er nuværende beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S), der skal implementere aftalen. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
To hovedorganisationer kritiserer, at lovforslaget til et nyt, forbedret arbejdsskadesystem modsat formålet vil skabe længere sagsbehandling. Juridisk ekspert i skadessager er enig i deres fortolkning, og kalder lovforslaget "dårlig lovkvalitet".

Efter udgivelse er artiklen opdateret med et citat fra beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S). 

Det var en stolt Peter Hummelgaard (S), daværende beskæftigelsesminister, der i september 2022 kunne fortælle, at han havde gjort det, som skiftende regeringer har prøvet på i mange år, nemlig at indgå en ny politisk aftale om arbejdsskadesystemet.

Hovedformålet med aftalen er at gøre op med alt for lange sagsbehandlingstider i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES), sikre en højere erstatning i arbejdsskadesager og skabe større tilknytning til arbejdsmarkedet for de, der får en arbejdsskade.  

Men nu frygter centrale aktører, at det lovforslag, der er lavet på baggrund af den politiske aftale, vil have den modsatte effekt på centrale områder. Samtidig kritiseres lovarbejdet for at være mangelfuldt og ugennemarbejdet. 

I Fagbevægelsens Hovedorganisations (FH) høringssvar til lovforslaget skriver de, at "det er forbundet med nogen usikkerhed, om de konkrete lovinitiativer, der er lagt op til, vil medføre iøjenfaldende forbedringer på de tre parametre (formålet med reformen, red.)"

Især FH delte ellers mange roser ud til den politiske aftale i september 2022, men tonen har ændret sig, efter de har gransket lovforslaget. 

I et skriftligt svar til A4 Arbejdsmiljø uddyber fungerende formand Morten Skov Christansen, hvad det er, der får FH til at rejse den bekymring.  

"Det er primært i forhold til nedbringelse af sagsbehandlingstiderne i Arbejdsmarkedets Erhvervsforsikring. Vi tvivler på, at den nye årslønsberegning vil betyde, at sagerne kan afgøres hurtigere. Herudover er vi heller ikke overbeviste om, at indførelse af større intervaller i erhvervsevnetabsprocenten vil medføre, at afgørelserne vil kunne træffes hurtigere," skriver Morten Skov Christiansen. 

FH  bliver bakket op af Akademikerne, der er hovedorganisation for 28 faglige organisationer, der organiserer akademisk uddannede. 

"Vi kan simpelthen ikke se, hvordan det kan reducere sagsbehandlingstiden, at man nu vil fastsætte tilskadekomnes erhvervsevnetab inden for intervaller på ti procentpoint. Ministeriet skriver selv, at der udelukkende er tale om en afrundingsregel," siger Lisbeth Lintz, der er formand for Akademikerne, til A4 Arbejdsmiljø. 

Nye initiativer 

De initiativer, som hovedorganisationerne hiver fat i, handler om, at der i den politiske aftale står, at årslønnen fremover skal regnes ud fra den tilskadekomnes bedste indtægtsår ud af de seneste fem år før skaden. Det skal gøre det hurtigere at udregne størrelsen på erstatningerne, hvis eksempelvis en tømrer eller pædagog får en arbejdsskade, da det i dag beror på et individuelt skøn. 

Derudover står der i den politiske aftale, at når det skal afgøres, hvor mange procent af ens evne til at arbejde, man har tabt, så skal den såkaldte mengrad fremover ske i et interval på ti procent frem for fem procent i dag. Det betyder, at man for eksempel kan miste 10, 20 eller 30 procent af sin arbejdsevne, men ikke 5 eller 25 procent. Det skal bidrage til en forenklet og dermed hurtigere sagsbehandling. 

Hovedpunkterne i den politiske aftale fra september 2022: 
  • Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for alle arbejdsskadesager må maksimalt være syv måneder. I sager, hvor der skal tages stilling til tab af erhvervsevne, må behandlingstiden maksimalt være 20 måneder
  • Lønmodtagere med en arbejdsskade skal kunne få 83 procent af deres hidtidige løn ved at tage en ny uddannelse med henblik på at få job i en anden branche, som passer bedre til deres helbred
  • Årslønsberegningen ændres, så den fremover regnes ud fra den tilskadekomnes bedste indtægtsår ud af de seneste fem år før skaden
  • Læger, kommuner og arbejdsgivere risikerer at få bøder, hvis de ikke overholder svarfrister hos AES
  • Forsikringsselskaber skal fremover kun sende sager til AES, som de vurderer, vil ende med erstatninger til den tilskadekomne
  • Arbejdsgivere forpligtes til at tegne forsikring for personalegrupper, der risikerer at blive udsat for vold. På den måde vil de fremover kunne få erstatning uden først at melde en voldsepisode til politiet

Læs mere om aftalens indhold her.

"Dårlig lovkvalitet"

A4 Arbejdsmiljø har spurgt en juridisk ekspert, om han er enig i FH og Akademikernes analyse af, at lovforslaget ikke fører tilstrækkelig dokumentation for, at initiativerne vil sænke sagsbehandlingstiderne. Han mener, at "det er tvivlsomt, om målsætningerne kan realiseres", og fremhæver, at Beskæftigelsesministeriet ikke har inddraget en bred kreds af eksperter på området, da lovforslaget blev udarbejdet, som der ellers er tradition for. 

"Det er simpelthen dårlig lovkvalitet på det her område. Der er brug for en vurdering fra nogle med faglig forstand på det her. Det er almindelig god, lovforberedende skik, at man så også har en uafhængig sammensat vurdering af, hvad konsekvenserne er, så man kan holde det ene op mod det andet," siger Karsten Høj, der er advokat med speciale i erstatningsret herunder arbejdsskader og formand for Danske Advokaters fagudvalg på området.

"Det handler jo om 40.000 anmeldelser og 100.000 afgørelser om året. Det er mange milliarder, der bliver tilkendt. Det skal da gøres ordentligt. Det er sindssygt mange penge hvert eneste år, og det berører mange menneskers liv," siger han. 

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) skriver i et skriftligt svar til A4 Arbejdsmiljø, at hun ser frem til at læse alle høringssvar igennem.  

"Med aftalen forhøjes erstatningen ved arbejdsskader, der opstilles ambitiøse mål for at få nedbragt sagsbehandlingstiderne, og vi tager de første skridt til at forenkle sagsbehandlingen i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring," skriver hun i en mail til A4 Arbejdsmiljø. 

GDPR