DA: Lad os få behandlingstiden ned i arbejdsskadesager

HVERT ÅR BLIVER der anmeldt ca. 40.000 arbejdsskader til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES), og af dem bliver cirka 10.000 anerkendt med et varigt mén. For godt 2.-3.000 af dem, medfører skaden også, at det i mindre grad er muligt at tjene det samme som før skaden. I de tilfælde står vores arbejdsskadesystem klar med økonomisk kompensation, så livet - og arbejdslivet - kan gå videre.

Desværre er konsekvensen af en arbejdsskade alt for ofte, at man, uanset skadens karakter eller omfang, ophører med at være fuldt i job, men i stedet kommer helt eller delvist på offentlig forsørgelse. Det gælder faktisk også ved arbejdsskader, der ikke burde forhindre, at man fortsat er i arbejde.

LÆS OGSÅ: Hummelgaard vil lade arbejdsgivere betale trecifret millionbeløb i arbejdsskadesager

DA har fulgt udviklingen over 5 år for de personer, der anmeldte en skade i 2014. Her kan vi se, at kun hver anden med et varigt mén er fuldt i job 5 år efter skaden, og for dem med et tab af erhvervsevne gælder det kun én ud af fem personer. Der er ikke nogen umiddelbar forklaring på, hvorfor det er sådan, men der bliver fra flere sider peget på, at en kompliceret lovgivning med lange sagsforløb udgør en del af problemet.

PÅ CHRISTIANSBORG har flere regeringer i flere valgperioder ønsket at reformere arbejdsskadesystemet, så flere med en arbejdsskade bevarer fodfæstet på arbejdsmarkedet. Senest har beskæftigelsesministeren denne sommer indledt forhandlinger med Folketingets partier om en arbejdsskadereform. Det sker på baggrund af en analyse af arbejdsskadesystemets udfordringer fra arbejdsmarkedets parter, der også indeholder anbefalinger til mulige løsninger.

De gennemsnitligt tre ekstra år, hvor sagen kører videre, efter den faktisk er afgjort én gang, går bl.a. med at få efterprøvet og genvurderet afgørelsen. Det sker typisk gennem klager fra tilskadekomne eller forsikringsselskabet, eller ved at tilskadekomne får sin sag genoptaget. Det er selvfølgelig et sympatisk hensyn med høj grad af retssikkerhed, så man får den helt rette erstatning for ens økonomiske tab - men spørgsmålet er, om den høje præcision i sagsbehandlingen i det store billede skader mere, end det gavner?

LÆS OGSÅ: DA i massiv kritik af regeringens planer om arbejdsskader: Ministeren har spildt vores tid

I to ud af tre sager viser det sig fx, at genoptagelser ikke fører til en ændret erstatning, og mens sagen står på, er det svært for tilskadekomne at fokusere på at vende tilbage til arbejdet.

DA’s analyse af arbejdsskadeårgangen 2014 viser desuden, at personer med en mindre alvorlig skade har større risiko for ikke at være i beskæftigelse, hvis deres sag er trukket længe ud, end personer med en mere alvorlig skade, som er afgjort hurtigere. Lange sagsforløb ser altså ud til i sig selv at bidrage til arbejdsmarkedsexit.

Vi har brug for et arbejdsskadesystem, der har som mål at minimere konsekvenserne af en arbejdsskade, først og fremmest ved at understøtte god og hurtig tilbagevenden til arbejdet. Et godt sted at starte på at ændre det, er ved at modernisere arbejdsskadeloven, så sager kan blive behandlet, afgjort og afsluttet langt hurtigere end i dag.

Som parternes anbefalinger viser, er der flere konkrete tiltag, som vi i DA er overbeviste om, vil gøre en forskel:

Én oplagt tidsrøver er, at 2/3 af sagsbehandlingstiden i en arbejdsskadesag går med, at AES, der behandler og afgør arbejdsskadesager, venter på oplysninger fra andre. Det er fx kommunen og sundhedsvæsenet. Her vil det være oplagt, at AES selv får adgang til de andre myndigheders data, så de med det samme kan hente de oplysninger fra lægeundersøgelser eller arbejdsprøvninger, som de skal bruge.

LÆS OGSÅ: Debat: Brug arbejdsmedicinernes viden til rehabilitering og fastholdelse efter arbejdsskader

Et andet område, der forlænger sagsforløbene, er som nævnt genoptagelser, som tager tid uden at føre til ændret resultat. I dag er adgang til at få genoptaget sin sag i praksis helt åben. Her vil alle være bedst tjent med, at genoptagelser bliver afgrænset til tilfælde, hvor nye oplysninger giver en vis sandsynlighed for at tilkende yderligere erstatning.

Et tredje område, hvor vi vil pege på forbedringer, er at erstatte AES’ komplicerede, uklare skøn med mere objektive kriterier. Loven giver fx i dag ikke AES mulighed for præcist at fastslå, hvornår en sag er oplyst nok til at træffe afgørelse. Det gør loven svær at administrere, og giver usikkerhed for både tilskadekomne og forsikringsselskab, om en afgørelse nu baserer sig på tilstrækkelige oplysninger - en usikkerhed, der kan være en anledning til at anke for en sikkerheds skyld, men dermed igen også forlænge sagsforløbet.

Løsningerne lige altså for. DA håber derfor, det lykkes Folketingets partier at blive enige om en modernisering af arbejdsskadesystemet. Det vil komme både medarbejdere, virksomheder og samfundet til gavn.