Dansk Metal:
Penge og eksperter skal hjælpe mindre virksomheders arbejdsmiljø op i gear

Peter_Poulsen_Forbundsekret__r_Dansk_Metal_Pressefoto
Peter Poulsen. Foto: Pressefoto/Dansk Metal
25. okt. 2021 11.59
Dette er et debatindlæg. Det er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten - send dit indlæg til [email protected].
Det går for langsomt med at få penge til arbejdsmiljørådgivning ud og arbejde, mener Peter Poulsen, forbundssekretær i Dansk Metal.

NÅR MANGE VIRKSOMHEDER kun har blik for driften, på at holde omkostningerne nede og gør sig umage med at blive færdige til tiden med så få fejl som muligt, er det stort set umuligt for medarbejderne at komme igennem med forslag til, hvordan sikkerheden og arbejdsmiljøet kan blive bedre.

Det er arbejdsbetingelserne for en del af de arbejdsmiljørepræsentanter og tillidsrepræsentanter, som slår et slag for bedre arbejdsmiljø og  for at få løst nogle konkrete problemer med sikkerheden. Det er op ad bakke næsten hele tiden.

LÆS OGSÅ: Kontroversielt forslag: Luk arbejdspladser helt ned ved gentagne lovbrud

Og når man taler for døve ører, så tyer man ofte til andre metoder, som skal tvinge ledelsen til at tage affære. Så søger man hjælp hos fagforeningen eller hos Arbejdstilsynet, og håber på, at de er i stand til at få ledelsen til at skifte stil. Men det er ikke alle lønmodtagere, der har lyst til at tage den kamp. Så resignerer man og lader stå til. Det nytter alligevel ikke noget.

Det er pærenemt at søge, og man kan endda få hjælp til det af en autoriseret arbejdsmiljørådgiver. Men det er åbenbart ikke nok at vifte en pose penge foran næsen på mindre virksomheder for at få deres opmærksomhed. Der skal mere til
Peter Poulsen, forbundssekretær og ansvarlig for arbejdsmiljø, Dansk Metal

Så udfordringen er at skaffe sig ledelsens opmærksomhed og vise dem, at de og virksomheden har en klar fordel i at få løst problemerne og skabt bedre arbejdsmiljø. Vi kender alle argumenterne, og vi kan retorikken, men det bider ligesom ikke rigtigt på.

Vi har for så vidt de regler, som vi skal bruge, til når det drejer sig om arbejdsgivernes ansvar og opgaver: Hvis de ikke selv har kompetencerne i virksomheden til at sikre et sikkert og sundt arbejdsmiljø, skal de skaffe sig ekstern rådgivning. Det fremgår af de danske arbejdsmiljøregler og af EU-direktiverne.

MEN ÉN TING ER REGLERNE - noget andet er praksis.

Så kan man selvfølgelig bede Arbejdstilsynet om at håndhæve arbejdsmiljølovens regler og stikke nogle påbud ud, så arbejdsgiverne bliver tvunget til at få styr på forholdene. Den slags regler har vi også – det er reglerne om de såkaldte kompetencepåbud. Men alle er vist enige om, at Arbejdstilsynet aldrig vil få så mange ressourcer, at de på et hvilket som helst tidspunkt kan holde styr på alle de virksomheder, som ikke selv løfter opgaven.

Nu har regeringen med støtte fra alle partierne i Folketinget og efter forslag fra Fagbevægelsens Hovedorganisation og Dansk Arbejdsgiverforening afsat ca. 100 mio. kr. om året, så mindre private virksomheder med under 50 ansatte kan få tilskud til at skabe bedre arbejdsmiljø. Men det går for langsomt med at få de penge ud og arbejde.

LÆS OGSÅ: Minister gør status: Færre end forventet benytter sig af dialog og vejledning fra Arbejdstilsynet

Det skyldes ikke, at Arbejdstilsynet, som administrerer puljen, er for langsomme, men at virksomhederne slet ikke er gearet til at søge midler udefra. Det er pærenemt at søge, og man kan endda få hjælp til det af en autoriseret arbejdsmiljørådgiver. Men det er åbenbart ikke nok at vifte en pose penge foran næsen på mindre virksomheder for at få deres opmærksomhed. Der skal mere til, for at få dem til at løfte blikket fra en travl hverdag.

Deres fokus ligger på kunderne og den næste ordre. Det kan man ikke bebrejde dem. Det er, som man siger, de betingelser vi har at arbejde med, når vi ønsker at skabe bedre arbejdsmiljø på mindre virksomheder. De har ikke deres egen stabsfunktion som hele tiden holder skruen i vandet, når det handler om medarbejdernes sikkerhed og arbejdsmiljø.

LÆS OGSÅ: Historisk data og bedre begrundelse for påbud: Her er ordningen, der kan erstatte smileyerne

Vi har de grundlæggende elementer til et system, som kan få mindre virksomheder til få mere styr på deres arbejdsmiljø: De autoriserede arbejdsmiljørådgivere står uden for døren og banker på med tasken fuld af ekspertviden og praktiske løsninger, og inden for dørene kæmper arbejdsmiljørepræsentanterne og tillidsrepræsentanterne en brav kamp for at få ledelsen til at blive opmærksomme på de problemer, der skal løses. Og i Folketinget er partierne parate til at give indsatsen noget turbo med omkring 300 mio. kr. over de næste par år.

NU MANGLER VI BARE noget i stil med arbejdsmiljølovens krav om lovpligtige eftersyn af maskiner, kraner, elevatorer og porte, som skal sikre, at sikkerheden hele tiden er i orden. Kravet om lovpligtigt eftersyn betyder, at den enkelte virksomhed har pligt til at lave en aftale med en servicevirksomhed, som gennemgår sikkerheden på anlæg og udstyr med jævne mellemrum fx én gang om året. Langt de fleste virksomheder klarer det med en fast serviceaftale med et bestemt firma.

For at de uorganiserede virksomheder ikke skal gå fri, skal der være tilsvarende regler i arbejdsmiljølovgivningen. De skal håndhæves af Arbejdstilsynet, og her kunne man fx bruge gebyrbelagt
Peter Poulsen, forbundssekretær og ansvarlig for arbejdsmiljø, Dansk Meta

Det krav skal vi have udvidet til at gælde hele arbejdsmiljøet på den enkelte virksomhed. Det vil betyde at den enkelte virksomhed skal have en serviceaftale med en autoriseret arbejdsmiljørådgiver, som mindst én gang om året laver en sikkerhedsrundering sammen med arbejdsmiljøorganisationen og fastlægger en handlingsplan for de forhold, som skal bringes i orden.

Det kan betyde, at virksomheden får brug for at søge midler i arbejdsmiljøpuljen. Fx når sikkerhedsrunderingen viser, at der er brug for grundigere undersøgelser eller en større indsats for at ændre adfærd eller arbejdsmetoder. Eller hvis der er behov for at prøve nogle tekniske hjælpemidler af, som kan forhindre ulykker eller nedslidning.

SÅDAN EN ARBEJDSMILJØORDNING med tilbagevendende eftersyn af arbejdsmiljøet bør opbygges gennem aftaler mellem overenskomstparterne. Det vil betyde, at de tillidsvalgte på den enkelte virksomhed selv har hånd i hanke med, at samarbejdet med de autoriserede arbejdsmiljørådgivere fungerer, og at der faktisk bliver fulgt op på de forhold, som ikke er i orden. Hvis det begynder at sejle på den enkelte virksomhed, henvender man sig til sin fagforening og så ordner man det enten gennem et mæglingsmøde eller med en tur gennem det fagretlige system.

LÆS OGSÅ: Dansk Metal: Corona understreger vigtigheden af et godt arbejdsmiljø

Men for, at de uorganiserede virksomheder ikke skal gå fri, skal der være tilsvarende regler i arbejdsmiljølovgivningen. De skal håndhæves af Arbejdstilsynet, og her kunne man fx bruge gebyrbelagt tilsyn, hvis det viser sig, at virksomheden ikke overholder reglerne og skal have et eller flere påbud.

For at skubbe Arbejdstilsynet i den rigtige retning, det vil sige efter de virksomheder, som ikke selv gør en indsats for at få styr på deres arbejdsmiljø, kan man indføre en såkaldt revisorordning for arbejdsmiljøet.

Det vil betyde, at de virksomheder, som indgår en aftale med en autoriseret arbejdsmiljørådgiver om tilbagevendende eftersyn af virksomhedens arbejdsmiljø, kan få en revisorpåtegning fra rådgiveren, når forholdene er i orden. Det kan Arbejdstilsynet bruge til at prioritere deres ressourcer mod andre virksomheder.

Erfaringen med ansvarlige virksomheder, som har et arbejdsmiljøcertifikat, er, at de intet har imod at Arbejdstilsynet kommer på besøg – det er en gratis omgang, til forskel fra besøgene fra certificeringsorganerne, som de skal betale for. Så der er ingen grund til at friholde virksomheder, som har en aftale med en ”arbejdsmiljørevisor”, for tilsyn fra Arbejdstilsynet, men det kunne snildt indgå i Arbejdstilsynets egen prioritering af, hvilke virksomheder de vil føre tilsyn med.

Deltag i debatten - send dit indlæg på maks. 600 ord til [email protected].