NÅR DER NU OG I DE KOMMENDE år skal bygges skoler, hospitaler, fængsler, plejehjem og andre offentlige bygninger, risikerer vi, at kriminelle bagmænd får del i store kontrakter finansieret af vores fælles skattekroner.
Det er både nødvendigt og rigtigt, at vi i Danmark investerer i offentligt byggeri. Men vi må ikke være naive.
For de kriminelle kan være langt tættere på byggepladsen, end vi bryder os om at erkende. Og netop fordi der er tale om store projekter og kontrakter, følger der et særligt ansvar med. Et ansvar for at sikre, at byggerierne ikke bliver en legeplads for kriminelle og virksomheder, der systematisk underbetaler og udnytter arbejdskraft.
Vi råber allerede nu vagt i gevær, fordi vi desværre oplever alt for meget arbejdskriminalitet på offentlige byggerier. Det er skammeligt, at vores fælles skattekroner kan ende i lommerne på konkursryttere og skruppelløse arbejdsgivere, der betragter skatteindbetaling, lønmodtagerrettigheder og sikkerhed som værende til mere besvær end gavn.
Der har været beretninger om grove sager om snyd, svindel og underbetaling på offentlige byggerier som eksempelvis byggeriet af Storstrømsbroen og det nye supersygehus i Odense.
Det kan vi i sagens natur ikke være bekendt. Det er uacceptabelt, hvis kriminalitet finder sted for vores fælles midler.
Derfor er det afgørende, at det offentlige gør alt, hvad der står i dets magt, for at sikre mod underbetaling og arbejdskriminalitet.
Det kræver endnu stærkere arbejdsklausuler, men de virker kun, hvis vi fører kontrol og møder dem, der begår arbejdskriminalitet, med håndfaste konsekvenser.
Vi skal slå hårdt ned på arbejdskriminalitet
Arbejdsmarkedets skeletter vælter i disse år ud af skabene.
Det er bekymrende med de sager, vi har set. Alt fra illegale arbejdere på byggepladserne til grove overtrædelser af arbejdsmiljøloven, storstilet hvidvask, fakturafabrikker, skatteunddragelse og anden økonomisk kriminalitet.
Listen er lang, og kun fantasien sætter grænser.
Én ting, må man give de kriminelle: De er dygtige til det, de gør. Man kan kun forestille sig, hvad de kunne bidrage med til samfundet, hvis de brugte deres evner på noget lovligt og nyttigt i stedet for hvidvask og skattesnyd.
Men indtil de kommer på bedre tanker, er det nødvendigt at slå hårdt ned. Derfor er et bredt flertal i Folketinget gået sammen om en markant styrkelse af indsatsen mod arbejdskriminalitet.
Politiets indsats mod arbejdskriminalitet og velfærdskriminalitet bliver styrket med 15 til 20 årsværk og stiger til cirka 25 til 30 årsværk i 2030.
Samtidig etableres et Forum mod Arbejdskriminalitet, hvor dataudveksling mellem relevante myndigheder kombineres med inddragelse af arbejdsmarkedets parter. Det er helt afgørende, for arbejdskriminalitet kan ikke bekæmpes effektivt fra ét skrivebord.
Der er desuden afsat 69,8 millioner kroner i 2026 stigende til 177,9 millioner kroner i 2030 til at bekæmpe økonomisk kriminalitet, herunder sager om hvidvask. Der er brug for at sende et klart signal på hvidvaskområdet, og vi mener derfor, at der er behov for at se på, om indsatsen over for hvidvask kan styrkes yderligere.
Vi er som samfund nødt til at sende et klart signal om, at udnyttelse af arbejdstagere er uacceptabelt. Vi kan og vil ikke acceptere, at mennesker bliver kynisk udnyttet, og at helt grundlæggende danske lønmodtagerrettigheder bliver sat ud af kraft.
Det offentlige har et særligt ansvar. Når staten, regionerne og kommunerne bygger, skal de gå forrest og sikre, at ordentlighed ikke er til forhandling. Vores fælles skattekroner må aldrig ende i hænderne på kriminelle bagmænd, der beriger sig på snyd, svindel og udnyttelse af arbejdstagere.
Offentlige bygninger skal opføres af ordentlige virksomheder med ordentlige vilkår – ikke af kriminelle bagmænd.
