Er du Pligt-Preben eller Pyt-Preben? Ny bog lærer medarbejdere at navigere i kollegialt farvand

20231127-154024-4-1920x1280we
“Befri Preben.. og få en fest på arbejdet igen” udkom i marts, og er en opfølger på Rikke Østergaards bestseller fra 2022 om typen “Preben”, der med sine negative følelser og handlinger “følelsesforurener” på arbejdet.  Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix
I bogen “Befri Preben” fortæller erhvervssociolog Rikke Østergaard, hvordan læren om de fire personlighedstyper kan spare medarbejdere for gætværk og irritation i samarbejdet med deres kollegaer.

Dyrkelsen af medarbejderes personlighedstyper er et værktøj, som benyttes mange steder af ledelsen eller HR-afdelingen til at sammensætte den helt rigtige arbejdsgruppe. 

Men også medarbejderne selv kan opnå store fordele af læren om de forskellige typer. 

Det påpeger erhvervssociolog Rikke Østergaard i en ny bog. 

“Befri Preben.. og få en fest på arbejdet igen” udkom i marts, og er en opfølger på forfatterens bestseller fra 2022 om typen “Preben”, der med sine negative følelser og handlinger “følelsesforurener” på arbejdet. 

I den nye bog bliver vi præsenteret for Præstations-Preben, Pyt-Preben, Perfektionist-Preben og Pligt-Preben og hører, hvordan Preben-kasserne kan være med til at sætte medarbejderne fri fra stress, brok og misforståelser på arbejdspladsen. 

Hvem er Preben? 

Preben er et fiktivt navn på de forskellige typer af personligheder, der med deres adfærd kan forurene på arbejdspladsen, og som går igen i forfatterens to bøger om følelsesforurening. 

En eller flere versioner af Preben bor i alle medarbejdere, fortæller Rikke Østergaard. 

Alle vil nemlig påvirke arbejdspladsen med deres følelser, og derfor bør den enkelte medarbejder overveje, hvordan følelserne kommer til udtryk. 

“Det kan gøre en stor forskel, hvis man spørger sig selv “hvad vil kunne gå galt for mig? Hvad irriterer mig mest? Og hvordan reagerer jeg på det?”,” siger Rikke Østergaard. 

Følelserne og den adfærd, kollegaer kan smitte andre på arbejdspladsen med kan se meget forskellig ud. 

Derfor kan de fire Preben’er hjælpe os med at forstå, hvad vi bliver særligt påvirkede af, og hvordan vi kommer til at følelsesforurene på arbejdspladsen. 

De fire Preben-typer 

Præstations-Preben: I balance er personen beslutsom, modig, målrettet, energisk, konkurrerende, struktureret, viljestærk, pragmatisk, hurtig og selvsikkert. Ude af balance kan Præstations-Preben følelsesforurene med ubeslutsomhed, tab af kontrol, svaghed, langsomhed, ineffektivitet

Pyt-Preben:  I balance er personen optimistisk, nysgerrig, opfindsom, underholdende, dynamisk, frihedssøgende, entusiastisk, udadvendt, positiv, kigger fremad og siger pyt. Ude af balance kan Pyt-Preben følelsesforurene pessimisme, kontrol, nøjeregnethed, bebrejdelser, rutiner, regler 

Perfektionist-Preben: I balance er personen velovervejet, grundig, systematisk, objektiv, metodisk, behersket, disciplineret, analyserende, logisk, stabil. Ude af balance kan Perfektionist-Preben følelsesforurene uforudsigelighed, smalltalk, skødesløshed, pinlighed, storrumskontorer 

Pligt-Preben: I balance er personen pålidelig, loyal, lyttende, opmærksom, rolig, forstående, arbejdsom, empatisk, tilgivende, udholdende, hjælpsom. Ude af balance forurener Pligt-Preben hensynsløshed, arrogance, egoisme, konflikter, utålmodighed

Kasserne tydeliggør forskellighed

Selvom kasser kan være selvopfyldende profetier, så kan forståelsen af arbejdspladsens forskellige persontyper spare os for drænende tanker på arbejdet. 

Medarbejdere kan nemlig have meget forskellige intentioner med deres adfærd på arbejdet, fortæller Rikke Østergaard. 

“Nogle har måske fokus på, hvor mange penge, vi når at tjene. Og den andens fokus er på, at vi skal huske at have det sjovt undervejs,” siger Rikke Østergaard.  

Derfor skal medarbejderen huske på, at man ikke altid kan regne ud, hvorfor Henriette kun lagde patroner til sort i printeren, eller hvorfor Lars ikke sætter sin kop i opvaskemaskinen eller bruger al taletiden til møderne. 

“Jeg synes selv, det er utroligt befriende, når man pludselig kan konstatere: Normalt ville jeg blive irriteret over det der, hvis jeg tog det personligt. Men lige nu tænker jeg, at det måske bare er en Pyt-preben,” siger Rikke Østergaard. 

Medarbejderne skal derfor slippe deres indre Preben fri, lyder budskabet. 

På den måde kan medarbejderne aktivt vælge, hvilke tanker og overvejelser der skal fylde i deres følelsesøkonomi. 

I bogen "Befri Preben" er følelsesøkonomien et regnskab over de følelser, vi bruger vores energi på i forskellige sammenhænge. Med begrebet følelsesøkonomi viser Rikke Østergaard, at vi selv kan vælge, hvilke følelser og hvor længe vi lader dem tage af vores energi. 

Et værktøj til samarbejde

Budskabet i de fire Preben-typer betyder ikke, at vi skal kortlægge alle personlighedstyperne på arbejdet eller indgå i et psykologisk spil med kollegaerne på daglig basis. 

I stedet skal medarbejderne og ledelsen bruge de fire typer, som et samtaleredskab. Før et stort projekt eller i tætte samarbejder kan typerne være et godt udgangspunkt til at tale om, hvilke udfordringer der kan opstå, og hvordan man kan undgå dem. 

På den måde bliver Preben-typerne også en anledning til forventningsafstemning, som også fylder en stor del i “Befri Preben”.  

Her appellerer forfatteren til, at lederne husker at lave forventningsafstemninger for at undgå uoverensstemmelser og misforståelser. 

Tag stilling til brok

Vores indre Preben - i samspil med andre Preben-typer - kan også forårsage mere brok på arbejdspladsen, skriver forfatteren. 

Og selvom hun peger på brok som sundt og et tegn på psykologisk tryghed, så mener hun alligevel, at vi bør finde en stopklods på arbejdet. 

Langt oftere, når vi brokker os, bør vi nemlig tage stilling til, hvad vi skal bruge brokken til. 

“Enten skal vi vælge at gøre noget ved det. Eller også skal vi standse brokken, så det ikke går hen og bliver en følelsesforurening,” siger Rikke Østergaard. 

Ifølge hende er der nemlig for meget brok på de danske arbejdspladser, som udelukkende dræner energien og skaber unødvendig stress. Derfor mener hun, at vi mangler en række sociale spilleregler for, hvornår man kan tillade sig at sige fra over for brok. 

Med et forslag om, at gøre noget ved problemet eller helt at snakke om noget andet, kan medarbejderne også her aktivt vælge, hvor deres energi bliver brugt.

GDPR