Regeringen vil lade unge arbejde med flere maskiner: Eksperter frygter for sikkerheden

20240603-104148-L-1920x1280we
Kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M), beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) og økonomiminister Stephanie Lose (V) præsenterede mandag regeringens udspil til, hvordan flere unge får et fritidsjob. Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
Regeringen ønsker at ændre og forsimple arbejdsmiljøreglerne for at få flere unge i fritidsjob. Blandt andet skal det være muligt for unge ned til 13 år at arbejde med "ufarlige maskiner", som blandt andet et kassebånd og en softicemaskine. Men to eksperter er bange for, at det vil føre til flere fysiske og psykiske ulykker.

Ved siden af savklinger, søljeboremaskiner og med støj fra en arbejdshammer i baggrunden præsenterede regeringen mandag sit udspil til, hvordan vi får flere unge i fritidsjob. 

Smede- og maskinværksted Poul W. Jensen dannede ramme om præsentationen, for det er nemlig en af de virksomheder, der ikke kan ansætte unge i fritidsjob, fordi de nuværende arbejdsmiljøregler forbyder unge at arbejde i nærheden af maskiner.

Omdrejningspunktet for regeringens udspil er derfor netop, at arbejdsmiljøreglerne skal ændres, så de unge kan arbejde mere, på flere tidspunkter og i flere forskellige brancher. Og så skal de kunne arbejde med "ufarlige maskiner". 

Artiklen fortsætter efter faktaboksen 

Her er regeringens udspil

Nye arbejdsmiljøregler:
- Unge ned til 13 år skal kunne arbejde i flere brancher og funktioner som me blandt andet lektiehjælp, anretning af mad eller at assistere en træner
- Unge ned til 13 år skal kunne arbejde med ufarlige maskiner som for eksempel en softicemaskine, små skruemaskiner eller en feje- eller gulvvaskemaskine
- Unge ned til 13 år skal have lov at arbejde med flere stoffer og materialer som for eksempel mindre reparationer på et cykelværksted
- Definitionen af undervisningspligten og samspillet med arbejdsmiljøreglerne skal ændres
- Unge ned til 15 år skal have lov at arbejde mellem klokken 06.00 og 23.00 i alle brancher. Derudover skal de have mulighed for at arbejde mellem klokken 04.00 og midnat på hospitaler, plajehjem, fabrikker og lagre
- Unge ned til 15 år skal have lov at arbejde alene i butikker på skæve tidspunkter, hvis de hurtigt og effektivt kan få hjælp af en person over 18 år

Regelforenkling:
- Arbejdsmiljøreglerne på ungdomsområdet skal forenkles gennemgribende. Arbejdstilsynet skal give et bud på, hvordan det kan gøres på en måde, der stadig er forenlig med EU-direktivet på området
- Virksomheder skal vejledes bedre om reglerne, så tvivl fra virksomhedernes side ikke er det, der forhindrer, at de unge får et fritidsjob
- Automatisk oprettelse af frikort skal ændres fra 15 år til 13 år
- I dag er det politiet, der giver tilladelse, hvis børn under 13 år skal arbejde - for eksempel i forbindelse med filmoptagelser. Med forslaget ønsker regeringen at overføre tilladelses- og tilsynskompetencen til Arbejdstilsynet

Skat:
- Arbejdsmarkedsbidraget afskaffes for unge under 18 år, så de får flere penge mellem hænderne ved at tage et fritidsjob

Kulturændring:
- Der oprettes et partnerskab om fritidsjob, der skal udbrede fritidsjob til flere brancher og følge implementeringen af de nye regler - Partnerskabet skal bestå af repræsentanter fra virksomheder, arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet
- Der skal flere i fritidsjob i den offentlige sektor - herunder kommunerne

Kilde: Regeringens udspil "Flere unge skal have et fritidsjob"

Men det er ikke et opgør med den særlige beskyttelse, som unge på arbejdsmarkedet har i dag, forsikrer beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S), der sammen med kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) og økonomiminister Stephanie Lose (V) præsenterede udspillet. 

"Det er et spørgsmål om at sige, hvis der er ordnede rammer, for eksempel et sted som her, og de farlige maskiner er pakket væk, hvorfor er det så egentlig, at man ikke må feje her? Eller gå til hånde på anden vis? Det tror jeg sagtens på, at man kan, samtidig med at der er et trygt arbejdsmiljø," siger Ane Halsboe-Jørgensen. 

Ufarlige maskiner

Men to eksperter på området, som A4 Arbejdsmiljø har talt med, er knapt så sikre på, at regeringens udspil vil skabe et sundt og sikkert arbejdsmiljø for de unge. De er især bekymrede for, at regeringen åbner op for, at de unge må arbejde med flere maskiner. 

"Jeg synes, det er meget nemt at sige, at de skal arbejde med ufarlige maskiner. For hvad er ufarlige maskiner i den her sammenhæng?" siger Mette Lykke Nielsen, der er lektor og ph.d. ved Center for Ungdomsforskning på Aalborg Universitet, og som gennem de seneste 14 år har beskæftiget sig med netop sikkert arbejde for unge. 

I udspillet er det endnu ikke defineret præcist, hvilke maskiner der er farlige og ufarlige. Men softicemaskiner, kassebånd, små skruemaskiner, gulvvaskemaskiner og fejemaskiner bliver nævnt som eksempler på udstyr, som de unge skal kunne betjene i fremtiden. 

LÆS OGSÅ: DA: Vi kan godt luge ud i gamle regler, uden at gå på kompromis med sikkerheden

Imidlertid er der flere eksempler på, at ansatte er kommet til skade - endda med døden til følge - i arbejdet med blandt andet en fejemaskine og en gulvvaskemaskine. Men det er langt fra alle feje- og gulvvaskemaskiner, som de unge skal betjene, slår Ane Halsboe-Jørgensen fast over for A4 Arbejdsmiljø. Hun fortæller, at Arbejdstilsynet skal med ind over og lave en komplet liste over, hvad det præcis er for maskiner, som de unge må betjene i fremtiden. 

"Det er jo i sig selv problematisk, at man skal ind og differentiere. Alene de signaler om, at noget er mindre eller mere farligt, er faktisk forholdsvis destruktivt. Alene det at have undtagelser, det gør det jo mere uoverskueligt og mere komplekst for både arbejdsgivere og ansatte at finde ud af, hvad er det ene, og hvad er det andet," siger Mette Lykke Nielsen.  

En anden stor del af regeringens udspil handler nemlig også om, at arbejdsmiljøreglerne på området skal forenkles "gennemgribende", så de bliver nemmere at forstå og efterleve. For det er ikke alene de uforståelige regler, der gør, at flere ikke har fritidsjobbere ansat, det kan også være en del af forklaringen på, at flere virksomheder har svært ved at overholde reglerne i dag, siger beskæftigelsesministeren. 

"Jeg påstår ikke, at reglerne bliver superenkle, fordi vi har det her EU-direktiv at arbejde indenfor. Men det der med i det mindste at prøve at gøre reglerne lidt mere ens, gør måske også, at det er nemmere at gennemskue, hvad de er. Og dermed også lettere at overholde dem," siger Ane Halsboe-Jørgensen. 

Psykiske ulykker 

Karen Albertsen, der er partner og arbejdsmiljøforsker ved rådgivningsvirksomheden Team Arbejdsliv, er også kritrisk over for, at unge helt ned til 13 år ifølge regeringen skal have lov at sidde bag kassen i et supermarked. Hun har nemlig været med til at gennemføre en undersøgelse af arbejdsmiljøet for unge i netop detailhandlen. Hun er ikke bange for, at de unge kommer fysisk til skade ved kassebåndet, men hun er bange for de psykiske skader, det kan forvolde. 

"Jeg tænker, det er absolut ikke ufarligt. Det er der, man er mest eksponeret for grove bemærkninger, for seksuelle krænkelser, for kunder, der er vrede. Og det kræver jo faktisk en hel del af et ungt menneske, der sidder og modtager de der ting, at kunne håndtere det og kunne takle det på en voksen måde," siger hun. 

LÆS OGSÅ: Eksperter advarer: "Der er en god grund til, at vi har de arbejdsmiljøregler, vi har i dag"

Begge arbejdsmiljøeksperter ser positivt på, at flere unge skal have et fritidsjob, men de stiller sig kritiske over for, at det er en lempelse af arbejdsmiljøreglerne, der er vejen dertil. 

"Jeg tror, at det er en lidt naiv forestilling, at det er reglerne, der forhindrer de unge i at komme i fritidsjob. Der er jo en grund til, at de regler er kommet. Fordi det er mere risikabelt for de unge at være på arbejdsmarkedet, end det er for de mere erfarne. Fordi man har erfaring med, at unge oftere kommer ud for ulykker eller oplever krænkende adfærd. Og så har vi også set eksempler på en del arbejdspladser, hvor arbejdsmiljøet ikke er i orden. Jeg synes jo først og fremmest, det er det, man bør rette op på for at skabe grobund for flere fritidsjob til de unge," siger Karen Albertsen. 

Organisationer er glade

Både fagbevægelsen og arbejdsgiverorganisationerne er dog glade for regeringens udspil, og ser ikke de samme bekymringer, som de to eksperter. 

"Jeg er glad for, at regeringens udspil har et stærkt fokus på, at unge skal have en god og sikker start på arbejdslivet. Sammen med arbejdsgiverne skal vi sikre, at de unge får et positivt første møde med arbejdsmarkedet. Vi har et særligt ansvar for at passe på unge på arbejdspladserne, og det gælder ikke mindst arbejdsgiverne. Derfor skal vi ikke bare skaffe flere fritidsjob – men flere gode fritidsjob," skriver formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) Morten Skov Christiansen i en mail til A4 Arbejdsmiljø. 

Nu går de politiske forhandlinger omkring udspillet i gang, og det er forventningen, at der vil lande en egentlig aftale inden længe. Der er nemlig allerede politisk flertal for at ændre arbejdsmiljøreglerne.

LÆS OGSÅ: HK Ungdom: Helt grotesk, at så mange unge oplever brud på arbejdsmiljøreglerne

GDPR