KVINDERNES ARBEJDSGLÆDE er lavere end mændenes. Det viser vores seneste data, der måler trivslen på tværs af tusindvis af danske vidensarbejdere.
På alle de parametre, vi indsamler data på, trives kvinderne dårligere end mændene. De føler i mindre grad, at de får den tilstrækkelige støtte og anerkendelse fra deres overordnede. De vurderer sjældnere end mændene, at arbejdspladsen tilbyder gode udviklingsmuligheder, eller at de er i stand til at bidrage meningsfuldt. Deres stress-faktor er højere og deres work-life balance er en smule lavere.
Overordnet set viser vores tal, at kvinderne er 20,5 procent mindre tilbøjelige til at trives rigtig godt på deres arbejdsplads end mænd. Da vi lavede en lignende undersøgelse for to år siden, var konklusionen, at det tilsvarende tal var 27 pct.
Der er to måder at se denne udvikling på. Den ene er, at der er sket en forbedring. Den anden er, at vi har et konsistent problem.
Jeg glæder mig over det førstnævnte, men problemet er fortsat for stort, så jeg vil fokusere på sidstnævnte. For vores tal lægger sig i forlængelse af andre undersøgelser, der viser, at kvindelige lønmodtagere oftere er udsat for arbejdsrelateret stress og at det særligt er “kvinder i alderen 18 til 34 år, der har lav jobtrivsel”.
OVERORDNET SET MÅ den deprimerende konklusion være, at kvinder i år 2025 stadig er mindre tilbøjelige til at finde et arbejde, de er rigtig glade for. Det er et ligestillingsproblem, jeg mener vi bør tage alvorligt.
Særligt hvis vi også mener, at det er vigtigt at få flere kvinder i ledelser og bestyrelser. For hvem gider at kæmpe sig til en ledelsesposition i en virksomhed, man ikke trives i?
Nøjagtigt hvordan tallene skal forstås, kan være svært at vurdere. Som udgangspunkt tager de udgangspunkt i selvrapporterede oplevelser, så de siger ikke, hvorvidt kvinderne eksempelvis har dårligere udviklingsmuligheder end mændene, eller om de har nogle andre udviklingsbehov.
Vi ved heller ikke, om denne ulighed eventuelt skyldes forskellige forventninger eller forskelsbehandling – om løsningen skal findes ude i virksomhederne eller på et højere samfundsplan.
LÆS OGSÅ: Analyse: Kvinder er langt oftere stressede end mænd
Spørgsmålet skriger derfor på mere nysgerrighed. Kender vi ikke de nøjagtige årsager, er det svært at pege entydigt på den gode løsning. Derfor bør der lægges flere ressourcer i at undersøge, hvad der gør, at vores ellers så progressive nordiske arbejdsmarked ikke formår at skabe rammerne for kvindelig trivsel på lige vilkår med mænd. Det gælder både på samfundsniveau og for den enkelte organisation.
MENS VI VENTER på mere forskning på området, kan den enkelte leder i højere grad gøre trivsel til en eksplicit prioritet. Trivsel skal fungere på linje med kommercielle mål, når der skal opsættes KPI’er for ledelsen. Trivselsmålinger skal være hyppigere og mere evidensbaserede, end de ofte er i dag. For spørger man ikke folk, hvordan de har det, får man ikke svar, og så er det svært at gøre noget ved det.
LÆS OGSÅ: Ledelsescoach: Selvfølgelig kan vi alle få det 10 procent sjovere på jobbet
Medarbejdere, der trives, øger omsætningen med op til 50 procent ifølge nogle undersøgelser, mens utilfredse og uengagerede medarbejdere fører til tab på bundlinjen.
Så hvis ikke ens medarbejderes trivsel og hensynet til ligestilling er grund nok i sig selv, er der altså også en økonomisk gevinst ved at løse problemet.
