Rådgiver gjorde en erkendelse under tv-show: Støj udgør en overset smitterisiko ved corona

Et overset problem ved genåbningen af arbejdspladserne efter coronaen er den smittefare, medarbejdere udsættes for, når de arbejder i miljøer med høj baggrundsstøj. Derfor skal vi tage højde for akustik, støj- og lydniveau, når vi genåbner.

Som autoriseret arbejdsmiljørådgiver ser jeg mange forskellige typer arbejdspladser, og der er nu fokus på, hvordan man kan organisere sig på arbejdspladserne, så smitterisikoen minimeres.

I forbindelse med genåbningen af et tv-show, hvor jeg var rådgiver, gjorde jeg en erkendelse, som egentlig ligger ligefor, når man som jeg har arbejdet med støj i arbejdsmiljøet i mange år: Smitterisikoen stiger med støjniveauet.

I det konkrete musikshow havde man gjort en stor og gennemtænkt indsats for at undgå smittespredning.

Alle deltagere, der skulle sminkes, havde hver deres sæt sminke. Sminkørerne brugte ansigtsskærm og mundbind, alle deltagere havde egen mikrofon og øresnegl med navn på, der blev holdt afstand på scenen og alle andre steder - eller næsten, erfarede jeg under de sidste prøver.

Under prøverne var der et stort antal mennesker på arbejde i studiet.

De havde indimellem behov for at kommunikere. Men man kan ikke råbe hinanden op på to meters afstand, hvis lydniveauet er meget over 80 dB(A).

I den situation glemmer de fleste mennesker afstandskravet på én meter og råber ind i øret på den, som de ønsker at sige noget til på kort afstand. (Når man råber eller synger, er kravet to meter fordi spytfrigivelsen sker med større hastighed, end ved almindelig tale).

Skibar i Tryol og natklubber i Seoul

Covid-19 smitter formodentlig kun rent teoretisk via øret, men dels kan øjne og næse også blive ramt, dels vil modtageren efterfølgende kunne røre sig ved øret eller håret og så i øje eller næse.

Hypotesen underbygges af, at nogle af de værste eksempler på smittespredning netop er sket på steder med et højt lydniveau.

Eksempelvis skibaren i Tyrol, natklubberne i Seoul, samt slagterier i Tyskland og USA. Alle steder, hvor der har været et højt støjniveau. Ikke at det er den eneste årsag, men manden der smittede 54 på fire natklubber i Seoul på en aften/nat har næppe nyst på dem alle sammen.

Set i det store perspektiv er risikoen ved at optage et par tv-shows, imens smittetrykket er så relativt lavt, som det er tilfældet i øjeblikket i Danmark, ret begrænset.

Ifølge en undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter For Arbejdsmiljø (NFA) fra 2018 angiver 17 pct. af de danske lønmodtagere, at de arbejder i så høj støj, at de i mindst i en fjerdedel af arbejdsdagen er nødt til at råbe for at kommunikere med én, som står lige ved siden af.

Værst er det på slagterier, men de fleste produktionsvirksomheder, næsten hele bygge-anlægsbranchen og mange andre er udfordret af høje støjniveauer.

Brug af ansigtsmasker vil formodentlig fange spytdråber fra den som taler/råber. Desværre gør det ikke tale lettere at forstå i støjfyldte omgivelser - og så er det ret irriterende at have på, når man taler. Mange trækker ligefrem mundbindet ned, når de vil sige noget.

Vinder over smittefrygt

Behovet for at kommunikere med andre mennesker ligger så dybt i os, at det vinder over de flestes smittefrygt. Jeg er derfor ikke særligt optimistisk i forhold til, at vi kan løse hele problemet med instruktioner og oplysning. Men det er dog et skridt på vejen, og jeg vil da også opfordre Sundhedsstyrelsen og Arbejdstilsynet til at medtage det i deres informationskampagner.

Det er oplagt, at diskoteker og natklubber ikke kan fungere som før, uden at smitterisikoen bliver stor. Men på værtshuse og caféer, hvor der spilles musik, vil det heller ikke være muligt at tale sammen i et nogenlunde normalt stemmeleje på én meters afstand eller to meter, hvis man råber. Vi har da også allerede set de første tilfælde af smitte på et værtshus efter genåbningen.

Spisesteder kan opnå meget ved at forbedre akustikken. Noget, de også vil få glæde af på længere sigt.

På mange produktionsvirksomheder tror jeg også, at vi kan finde løsninger. Men diskoteker og værtshuse med høj musik, dårlig plads og dårlig akustik, ser jeg ingen løsninger for lige nu og mener derfor ikke, at en genåbning er forsvarlig på nuværende tidspunkt.

Prioriteres ikke politisk

Selvom vi har en stor viden om, hvad man kan gøre ved mange af problemerne, prioriteres det ikke særligt højt politisk, da prisen for høreskader stort set betales af den enkelte og ikke af samfundet. Måske er det forklaringen på, at myndighederne heller ikke i denne situation, er opmærksomme på støjs følgevirkninger.

Helt akut kan vi alligevel gøre noget for at begrænse risikoen i støjfyldte miljøer, når det drejer sig om arbejdspladser. Nogle har eksempelvis indrettet sig, så smittekæderne bliver kortest mulige. Men jeg savner et medspil fra myndighederne, hvor man i det mindste oplyser virksomhederne om problemet.

Vi kan forhindre smittefare ved at have et passende lydniveau og indrette eller lyddæmpe lokaler, så man bedre kan tale sammen. Det bør blive en konsekvens af coronakrisen, og ud over, at det bliver mere sikkert, bliver det også behageligere at arbejde og være i lokaler, der ikke er alt for støjbelastede.