Hospital fik medhold i to klager: "Forkerte afgørelser må ikke skabe præcedens"

Udklip
Vicedirektør på Hvidovre Hospital, Kurt Stig Jensen. Foto: Pressefoto/Hvidovre Hospital
Færre virksomheder får medhold, når de klager til Arbejdsmiljøklagenævnet. Hvidovre Hospital fik dog medhold i to klager sidste år. Forkerte afgørelser må ikke skabe præcedens, lyder det fra Kurt Stig Jensen, vicedirektør på Hvidovre Hospital.

En martsdag i 2018 var der post fra Arbejdstilsynet i Hvidovre Hospitals elektroniske indbakke.

I mailen oplyste tilsynet, at de havde truffet afgørelse i to sager, hvor de mente, at Hvidovre Hospital havde overtrådt arbejdsmiljøloven.

Mailen var ledsaget af to påbud.

LÆS OGSÅ: Arbejdstilsynet begår færre fejl: Omgjorte sager i klagenævn halveret på fire år

Det ene gik til Intensiv Terapiafsnit, der blev påbudt at sikre, at høje følelsesmæssige krav i arbejdet med døende patienter og deres pårørende blev udført på en måde, så det ikke forringede de ansattes sundhed på hverken kort eller lang sigt.

Det andet påbud gik til Endoskopisk Afsnit, der blev påbudt at sikre, at læger ikke pådrager sig fysiske belastninger i ryg, nakke, skuldre og arme, når de har patienter til undersøgelse.

Påbud på løst grundlag

Ledelsen på Hvidovre Hospital var uenig i Arbejdstilsynets afgørelser og klagede derfor til Arbejdsmiljøklagenævnet. Senere i 2018 kom klagenævnet til en konklusion: Påbuddene var givet på et for løst grundlag, og afgørelserne blev efterfølgende hjemvist.

En hjemvisning betyder, at klagenævnet sender sagen tilbage til Arbejdstilsynet, der derefter skal behandle sagen igen. Det kan enten være fordi, der mangler oplysninger for at kunne vurdere sagen på et fyldestgørende grundlag, eller at der er sket alvorlige sagsbehandlingsfejl.

Arbejdstilsynet har i dag, mere end et år efter klagenævnets afgørelse, endnu ikke foretaget sig yderligere i sagerne om de to påbud, fortæller Kurt Stig Jensen, vicedirektør på Hvidovre Hospital.

For ham har det været vigtigt for hospitalet at anke afgørelserne i de to konkrete sager.

- Vi klager over et påbud, når vi mener, at vi har en sag, der ikke er blevet vurderet rigtigt. Det gælder eksempelvis, når vi mener, at påbuddet bygger på fejl og misforståelser, blandt andet fordi det forholder sig til en meget kompleks arbejdsgang. Det kan også være, at Arbejdstilsynet vurderer en sag anderledes, hvorefter vi ønsker dette afklaret i klagenævnet, forklarer Kurt Stig Jensen.

Halvering af omgjorte sager

Hvidovre Hospital fik altså medhold i deres to klager, men tendensen går faktisk i den stik modsatte retning.

A4 Arbejdsmiljø kan fortælle, at det i højere grad end tidligere er op ad bakke for virksomheder, der har fået påbud eller forbud udstedt af Arbejdstilsynet, at få medhold i en klagesag hos Arbejdsmiljøklagenævnet.

Nye tal fra klagenævnet viser, at antallet af omgjorte sager fra 2014 til 2018 er blevet halveret. I 2014 blev 34 procent af klagesagerne enten hjemvist eller ændret, men i 2018 var andelen af omgjorte sager faldet til 17 procent.

Klagenævn afviser Arbejdstilsynets argument

Intensiv Terapiafsnit på Hvidovre Hospital behandler nogle af de mest syge patienter, hvoraf en del af dem ligger i respirator. Der dør cirka 120 patienter på afsnittet om året, og de mange dødsfald og pårørende i sorg kræver robuste medarbejdere.

Her mente Arbejdstilsynet, at afsnittet ikke arbejdede systematisk nok med at forebygge høje følelsesmæssige belastninger, som de ansatte udsættes for. Tilsynet vurderede blandt andet, at det var utilstrækkeligt, at de ansatte, ud over deres specialuddannelse og erfaring som intensivsygeplejersker, ikke havde lært særlige metoder til at håndtere arbejdet med patienter eller pårørende.

De ansatte fik ganske vist tilbudt psykisk førstehjælp, hvis de blev udsat for traumatiske oplevelser, men det var ikke relevant i forhold til behandlingen af mildere former for følelsesmæssige belastninger hos personalet, lød det fra Arbejdstilsynet i dets afgørelse.

Det argument afviste Arbejdsmiljøklagenævnet imidlertid. Klagenævnet vurderede heller ikke, at Arbejdstilsynet i tilstrækkelig grad havde belyst, om relevante forebyggelsestilbud rent faktisk blev brugt af afsnittets intensivsygeplejersker.

Vicedirektør: Et påbud skal være berettiget

Vicedirektør Kurt Stig Jensen understreger, at påbud kan være på sin plads, hvis der er et reelt problem. 

- Jeg mener, at vores forebyggelse er tilstrækkelig. Det betyder naturligvis ikke, at vi ikke anerkender, at der er en problemstilling, og hvis vi fortjener et påbud, skal vi selvfølgelig have det. Det skal bare være berettiget. Det mente vi ikke, at det var i de to tilfælde, og derfor valgte vi at klage, siger han og fortsætter:

- Vi klager ikke for at få oprejsning, men fordi det skal være berettiget. En principiel afgørelse, der bygger på et forkert grundlag, kan jo få konsekvenser, også for andre hospitaler, hvis den danner præcedens, fortæller Kurt Stig Jensen.

I 2018 blev 83 procent af Arbejdstilsynets afgørelser stadfæstet i Arbejdsmiljøklagenævnet, 11 procent blev hjemvist til yderligere behandling i tilsynet, mens 6 procent af afgørelserne blev ændret - det vil sige, at nævnet gav klager ret. 

Her kan du læse om flere eksempler på sager fra Arbejdsmiljøklagenævnet i nævnets årsberetning.

GDPR