HJERNEN ER DET VIGTIGSTE arbejdsredskab blandt vidensmedarbejdere. Alligevel fylder vi vores arbejdsdage med støj, forstyrrelser og back-to-back-møder. Alt sammen forhold, der udtrætter hjernen og forringer vores evne til at tænke, huske, være kreative og løse komplekse opgaver.
Vi ved fra både forskning og praksis, at trivsel og præstation forudsætter pauser, ro, fokus og fordybelse. Alligevel har vi svært ved at omsætte denne viden til handling. Måske fordi vi ofte leder efter store løsninger på et problem, der i virkeligheden kalder på små justeringer.
Udfordringen ligger i, at etablerede rutiner og arbejdskulturer er vanskelige at ændre. Det gælder organisatorisk, hvor man ofte forsøger at imødekomme problemerne med nye strategier og retningslinjer. Og det gælder individuelt, hvor vaner, præferencer og forventninger styrer hverdagen. I denne sammenhæng overser vi ofte et oplagt greb: mikroforandringer.
MIKROFORANDRINGER ER små justeringer i hverdagen, der tager udgangspunkt i den konkrete arbejdssituation og i hjernens måde at fungere på. Neurovidenskabelig og arbejdsmiljømæssig forskning peger på, at mindre forandringer er langt lettere at etablere end store, og at det netop er i det små, vi finder de ændringer, der kan få størst betydning for arbejdsmiljø og trivsel.
En mikroforandring kan være at afsætte tid til fordybelse uden møder eller mails. Hjernen fungerer bedst, når den får mulighed for længerevarende koncentration, men mange arbejdsdage er fragmenterede i korte opmærksomhedsintervaller. Det er vores erfaring, at blot 45–60 minutters uforstyrret arbejdstid kan øge kvaliteten af arbejdet, styrke oplevelsen af mestring og skabe mere ro i en hverdag præget af afbrydelser.
Fordybelsestid kan aftales i fællesskab, men er også et individuelt ansvar. Ofte peger vi på storrumskontorer og kolleger som de største forstyrrelser. Men vi forstyrrer i høj grad også os selv gennem notifikationer, digitale overspringshandlinger og hyppige opgaveskift.
En anden mikroforandring handler om pauser. Vi oplever ofte, at pauser springes over i effektivitetens navn, men hjernen har behov for regelmæssig restitution for at kunne opretholde kognitiv funktion. Regelmæssige korte pauser, hvor man rejser sig, bevæger sig eller blot vender blikket væk fra skærmen, kan forbedre både hukommelse, kreativitet og beslutningsevne. En længere pause kan bestå i en gåtur, hvor dagslys, frisk luft og fysisk aktivitet tilsammen skaber en optimal hjernepause.
FOR AT LYKKES med mikroforandringerne, kræver det en kultur, der understøtter og giver plads til ændringerne, for eksempel flere pauser eller afsat tid til fordybelse. Her spiller ledelsen en central rolle – ikke ved at definere løsninger, men ved at skabe rammerne for, at medarbejdere kan eksperimentere og justere deres arbejdspraksis.
Hvis vi vil styrke arbejdsmiljøet og skabe hjernevenlige arbejdspladser, behøver vi ikke vente på store organisatoriske forandringer. Vi behøver små eksperimenter. Mikroforandringer, der kan afprøves, justeres og forankres i hverdagen.
Så hvad er den ene mikroforandring, du vil indføre allerede i dag? En ekstra pause? En walk-and-talk? En notifikation mindre? Det virker banalt – men måske er det netop derfor, det virker.
