Hummelgaard åben for flere penge til Arbejdstilsynet: 'Det vi sagde før valget er ikke droppet'

Sk__rmbillede_2019-08-27_kl._22.13.25
Peter Hummelgaard erkender, at Danmark fortsat halter i forhold til at have sunde og sikre arbejdspladser. Foto: A4 Medier
Den nye beskæftigelsesminister sidder for bordenden, når arbejdsmiljøaftalen skal udmøntes i efteråret. Han afviser ikke, at Arbejdstilsynet på længere sigt kan få flere midler tilført, hvis der er behov for det.

Peter Hummelgaard tager imod A4 Arbejdsmiljø på sit kontor ved Holmens Kanal i København. Her er den nysålede socialdemokratiske beskæftigelsesminister ved at finde sig til rette efter godt to måneder ved roret.

Embedsfolk og rådgivere i Beskæftigelsesministeriet er ved at sætte ham ind i områdets mange kringelkroge. Og der er nok at tage fat på.

LÆS OGSÅ: Psykisk bekendtgørelse på vej: Hummelgaard sender klart signal til parterne

Allerede i denne uge har Peter Hummelgaard de første indledende møder med de partier, der i foråret var med i den nye arbejdsmiljøaftale. Planen er, at aftalen træder i kraft ved årsskiftet, og at der kommer bekendtgørelser om udmøntningen i foråret. 

Han kalder det ”historisk”, at alle Folketingets partier på nær Enhedslisten er med, men han forudser også, at der vil opstå knaster i arbejdet med at udmønte den.

- Selvfølgelig kommer der til at være diskussioner på de enkelte områder i forhold til, hvad der skal prioriteres. Grundlæggende har jeg en forventning om, at partierne er enige om det fælles mål, som er, at aftalen skal føres ud i livet så hurtigt som muligt til gavn for arbejdsmiljøindsatsen og Arbejdstilsynet, så de får nogle flere ressourcer at arbejde med, siger Peter Hummelgaard.

Et af de store slagnumre i aftalen er en merbevilling til Arbejdstilsynet på 460 millioner kroner frem til 2022. Det er hårdt tiltrængte midler i tilsynets pengekasse, der i en årrække har været drænet. Samtidig er de faste overførsler til Arbejdstilsynet de næste tre år et opgør med de 'stop and go'-bevillinger, tilsynet har været udsat for i flere år.

Før folketingsvalget foreslog Socialdemokratiet, at der skal bruges 600 millioner kroner over fire år til en styrket arbejdsmiljøindsats. Partiet lagde op til at bruge en stor del af disse midler til en permanent merbevilling til Arbejdstilsynet. Udspillet kom kort før, arbejdsmiljøaftalen blev forhandlet på plads i foråret.

S-planerne er dog ikke droppet på trods af aftalen, forsikrer Peter Hummelgaard. Regeringen er fortsat parat til at tilføre Arbejdstilsynet flere penge, hvis det bliver nødvendigt.

Tilløb til arbejdsskadereform

- Det er noget, vi stadig har på tegnebrættet. Men vi skal først skal se, hvordan Arbejdstilsynet kommer til at tage imod den meget markante merbevilling, som aftalen indebærer. Men planerne om at styrke Arbejdstilsynet yderligere, end hvad der ligger i aftalen, er bestemt ikke droppet, siger Peter Hummelgaard og fortsætter:

- Arbejdstilsynet skal også sikre, at pengene bliver brugt ordentligt. Nu har vi et forlig, og som minister skal jeg se, hvordan pengene kommer til at materialisere sig i virkeligheden. Det kan også tænkes, at Arbejdstilsynet får flere opgaver hen ad vejen, og det vil også være en udgift.

Noget andet, Peter Hummelgaard har lagt sig i selen for at gennemføre, er en ændring af arbejdsskadesystemet. Ambitionen er, at en ændring skal gøre systemet smidigere med kortere sagsbehandlingstider.

Det er stærkt bekymrende, at medarbejdere bliver syge i arbejdet med kemi. Derfor vi er også nødt til - i lyset af de sager, der har været - at have kemi som et prioriteret område.
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S)

Men Peter Hummelgaard har historien imod sig. Siden 2013 har skiftende regeringer droppet planerne om en arbejdsskadereform, og senest måtte Hummelgaards forgænger, Troels Lund Poulsen (V), erkende, at det heller ikke blev under hans ministertid, at en ny reform blev vedtaget.

Alligevel vil den nye beskæftigelsesminister gøre et forsøg. Han har allerede startet forberedelserne, forklarer han.

- Jeg er begyndt at tage tilløb til, at vi skal have en reform. Jeg kan mærke, at der blandt Folketingets partier er meget stor appetit for en ændring af arbejdsskadesystemet, og det kommer jeg til at arbejde videre med.

- Da vi gik til valg, havde vi selv nogle ideer til, hvordan man kan bruge arbejdsskadeafgiften og afgiften for varige men. De ideer er ikke droppet, og det er noget, vi gerne vil have tænkt ind i en reform af arbejdsskadesystemet, fortæller Peter Hummelgaard og henviser til Socialdemokratiets udspil om et styrket arbejdsmiljø.

"Stærkt bekymrende"

Den 36-årige minister får også sin sag for, når han fredag skal i et åbent samråd i sagen om plastvirksomheden Sky-Light fra Varde. Her er flere medarbejdere blevet kronisk syge i arbejdet med det kemiske stof PDMA.

Det kemiske arbejdsmiljø er i det hele taget igen blevet en topprioritet hos politikerne efter at have ligget i dvale i en årrække. Tilbage i 2011 var det kemiske arbejdsmiljø end ikke et af de tre prioriteringsområder i 2020-strategien, men i den nye arbejdsmiljøaftale har det kemiske område fået en gevaldig saltvandsindsprøjtning.

I forbindelse med arbejdsmiljøaftalen er der blevet lanceret en helt ny forskningsstrategi for kemisk arbejdsmiljø, og der vil blandt andet blive tilført 10 millioner kroner årligt fra 2020 til 2022 til forskning på det kemiske område.

Derudover er det efter chrom 6-sagen blevet besluttet, at grænseværdierne for en lang række kemiske og kræftfremkaldende stoffer skal revurderes.

Ingen skal komme til skade eller blive syge af at passe deres arbejde. Det er vi desværre meget langt fra i Danmark. Mange ting bevæger sig den rigtige vej, men vi er stadig meget langt fra målet
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S)

Området gør da også stort indtryk på Peter Hummelgaard. Særligt efter at forskere har anslået, at omkring 200 ud 10.000 lønmodtagere i Danmark, der arbejder med stoffet, risikerer at få lungekræft efter et helt arbejdsliv.

- Det er stærkt bekymrende, at medarbejdere bliver syge i arbejdet med kemi. Derfor er vi også nødt til - i lyset af de sager, der har været - at have kemi som et prioriteret område. De signaler har jeg allerede sendt, og det er også de signaler, jeg vil blive ved med at sende, siger ministeren.

Arbejdsmarkedets parter skal ind over det meste af udmøntningen af arbejdsmiljøaftalen. Det gælder også, når en ny bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø skal føres ud i livet. Her står parterne særligt stejlt over for hinanden, og de er blandt andet uenige om detaljegraden i det, der skal stå i bekendtgørelsen.

I aftaleteksten står der, at den nye bekendtgørelse skal gøre det klarere for arbejdsgivere, ledere og medarbejdere, hvilke regler der gælder, når ansatte oplever stress, høje følelsesmæssige krav i arbejdet eller vold på jobbet.

Peter Hummelgaard håber, at parterne er kompromisvillige.

- Jeg forventer, at både lønmodtagerne og arbejdsgiverne er konstruktive og kompromisvillige, når de kan se, at der er så bred politisk opbakning til en bekendtgørelse om det psykiske arbejdsmiljø. Det er vigtigt, at bekendtgørelsen kan bruges i virkeligheden, siger han.

Værdikrigerens ambition

Peter Hummelgaard, der har en fortid i fagforbundet 3F, er kendt for at være en værdikriger. Han har klare holdninger til, hvordan samfundet skal indrettes, og hans socialdemokratiske kompas er intakt.

Peter Hummelgaard er forfatter til bøgerne Deltager Danmark og Den syge kapitalisme, som han udgav i 2018. I bogen slår han til lyd for, at man i større omfang skal regulere kapitalismen, som han mener, er blevet syg.

Værdierne har han også med i arbejdet med at forbedre arbejdsmiljøet på danske arbejdspladser. 2020-målsætningen om at færre skal blive syge af psykiske og fysiske belastninger på jobbet, er gået i den stik modsatte retning, og det vil Peter Hummelgaard forsøge at rette op på.

- Ingen skal komme til skade eller blive syge af at passe deres arbejde. Det er vi desværre meget langt fra i Danmark. Mange ting bevæger sig den rigtige vej, men vi er stadig meget langt fra målet. Den her regerings ambition er, at markant færre skal blive syge. Det er en meget stor ambition, men det er ikke desto mindre en ambition, der er vigtig at have, lyder det fra ministeren.

GDPR