Arbejdspladser må forholde sig til etisk aspekt, hvis videomøder fortsætter

I snart to måneder har jeg arbejdet hjemmefra som mange andre. Alt sammen for at mindske smittespredningen og passe godt på os alle - og især de svage og udsatte.

Som ledelsesrådgiver og arbejdsmiljøkonsulent har jeg talt med både ledere og ansatte, som fortæller, at det at arbejde hjemmefra påvirker deres psykiske og fysiske arbejdsmiljø.

LÆS OGSÅ: Hjemmearbejde giver tid til refleksion

For mit eget vedkommende har denne periode givet mig tid til at reflektere over mit eget arbejdsliv. Hvad gør mig glad at arbejde med, hvad vil jeg have mere af, og hvor skal jeg handle anderledes fremadrettet.

Mange ledere og medarbejdere har afholdt online møder de sidste par måneder, fordi det ikke har været muligt at mødes fysisk.

Der er helt sikkert masser af læring om mængden af møder, og måden vi afholder møder på, når vi vender "tilbage" til mere velkendte rammer efter Covid-19.

Jeg selv har deltaget i forskellige online møder, hvor der har været anvendt online platforme som Microsoft Teams, Zoom og Adobe Connect.

Hvad tænker kollegerne om mig?

Jeg har et vist forbehold for online platforme. På den ene side er det en nødvendighed og smart, at vi kan holde møder sammen online. På den anden side er der nogle etiske aspekter, som virksomheder må forholde sig.

LÆS OGSÅ: Måling: Coronakrisen påvirker det psykiske arbejdsmiljø for næsten hver anden lønmodtager

Som leder eller medarbejder har du ikke i tilstrækkelig grad mulighed for at sætte din egen grænse for, hvad du vil dele med din arbejdsplads. Du har meget svært ved at trække en grænse selv med de online platforme, der stilles til rådighed.

Når jeg selv anvender Microsoft Teams, bruger jeg muligheden for at sløre baggrunden af mit arbejdskontor, så det kun er mig selv, som er i fokus for de andre mødedeltagere. Det kan jeg ikke gøre med de to andre online platforme, så vidt jeg ved...

Når mødet starter, bliver der vist billeder fra privatlivet (enten bogstaveligt talt eller i overført betydning), vi får direkte adgang til hinandens hjem og kan uden filter se, hvordan hinanden bor eller lever.

Hvis du altså er så heldig at have et hjem og ikke sover på en lånt sofa, fordi du er ved at blive skilt fra konen. For hvad gør du så, når du skal deltage i et online møde? Hvor placerer du dig så?

Vi kan med andre ord danne os meninger om de andre, mens vi afholder møder.

Synes vi, kollegaen ligner et rodehoved, har han en pæn stil? Og hvordan hænger det egentlig sammen med det billede af kollegaen eller lederen, vi almindeligvis "blot" er sammen med på arbejdet og ikke er hjemme hos privat?

Tre roller i arbejdsfællesskabet

Vil vores nye viden om hinanden påvirke vores relationer til hinanden? Og vil det gøre godt eller skabe udfordringer i samarbejdet på sigt. Hvad er "nice to know" og "need to know" i opgaveløsningen, når vi får adgang til hinandens privatsfære.

Når vi arbejder med kultur og roller i arbejdsfælleskabet, arbejder vi ofte med tre roller:

Den professionelle, den personlige og den private.

Hvilke kompetencer og hvad er nødvendigt at vide om mig for mine kollegaer og min chef, for at vi i arbejdsfællesskabet kan løse kerneopgaven, vi er sat i verden for at løse?

Hvor privat kan jeg tillade mig at være, for at jeg kan løse min opgave? Eller hvor åben skal jeg være om mit privatliv for at være en del af arbejdsfællesskabet og ikke blive sat i yderkanten af gruppen?

Disse spørgsmål er yderst relevante at stille i disse coronatider, hvor ledere og medarbejdere ikke har mulighed for at sige til og fra i forhold til eget privatliv på online møder i samme grad, som eksempelvis om man vil være på Faceboook eller ej i sin fritid, hvor alt fra privatlivet jo kan deles, hvis man selv vil.

Derfor er det tid til, at arbejdsmiljørepræsentanten, tillidsrepræsentanten, arbejdsleder og kollegaer tager en drøftelse om de etiske aspekter ved onlinemøder, mens vi er på arbejdet.