Forsker efter stigning i dødsulykker: Her kan der sættes ind

20060907-191119-L-1920x1413we
2022 så det højeste antal af dødsulykker herhjemme siden 2008. Foto: Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix
Ikke siden 2008 har der været så mange arbejdsrelaterede dødsulykker herhjemme, som der var i 2022. Skal kurven knækkes, kræver det blandt andet mere systematik og bedre planlægning i indsatserne, lyder det fra seniorforsker.

Antallet af arbejdsrelaterede dødsulykker var i 2022 på sit højeste niveau i 14 år.

Således måtte 41 personer lade livet som følge heraf, mens yderligere to dødsfald, der fortsat er under vurdering og foventes at blive kategoriseret som arbejdsulykker, kan bringe det endelig dødstal op på 43.

Det er en stigning fra de 36 personer, der såvel i 2019, 2020 som 2021 omkom i arbejdsulykker. Samtidig var dødstallene i 2016 og 2017 på henholdsvis 30 og 24 personer - og ikke siden 2008, hvor 47 gik bort i arbejdsulykker - har der været et højere antal herhjemme.

Selvom udviklingen skal ses i lyset af den generelle forøgelse i beskæftigelsen, er det ikke alene nok til at forklare stigningen, fortæller en rapport fra Arbejdstilsynet.

Derfor bad forhenværende beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) i august da også Arbejdsmiljørådet om at drøfte og foreslå nye initiativer til nedbringelse af antallet af dødsulykker. 

Et arbejde, som nuværende beskæftigelsesminister, Ane Halsboe-Jørgensen (S), 31. januar kunne orientere Folketingets Beskæftigelsesudvalg om, var blevet forsinket som følge af folketingsvalg og regeringsdannelse.

Ifølge A4 Arbejdsmiljøs oplysninger opereres der i skrivende stund med 1. april som skæringsdato for, hvornår rådets anbefalinger til ministeren skal ligge klar. Men hvad de nye initiativer kommer til indeholde, vil rådet dog ikke kommentere, så længe arbejdet pågår.

Informationskampagner kan ikke stå alene 

Hos Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) vil seniorforsker med speciale i ulykkesforebyggelsen Johnny Dyreborg til gengæld gerne give sine bud på, hvad de kommende forslag med fordel kunne indebære.

For selvom han ikke mener, der som sådan har været noget galt med de hidtidige forebyggelsesinitiativer, og peger på det generelt faldende antal i dødsulykker henover de foregående 40 år som et vidensbyrd herom, så er det ifølge ham ikke lig med, at der ikke kan gøres mere.

Skal vi mindske antallet af arbejdsrelaterede dødsulykker, kræver det nemlig, at der bliver skruet på en række knapper, lyder det fra seniorforskeren.

"Forebyggelsesinitiativerne har bevæget sig meget på et plan, hvor det har handlet om oplysnings- og informationskampagner til virksomheder og medarbejderne. Og det er der i sig selv ikke noget galt i. Men det kan ikke stå alene, hvis tiltagene til forebyggelse af arbejdsulykker skal blive endnu mere effektive og flytte endnu mere i praksis. For det er ikke det, der ændrer kulturen," fortæller Johnny Dyreborg.

Systematisk indsats og bedre planlægning

Således mener Johnny Dyreborg, at arbejdsmiljøindsatsen i endnu højere grad skal foregå på et systematisk, organisatorisk plan og mindre på individniveau.

Et stærkere fokus på systematisk arbejdsmiljø er nemlig noget af det, som NFA's forskning har vist, betyder mindre risiko for alvorlige arbejdsulykker.

Og derfor er det vigtigt at sørge for, at den systematiske indsats prioriteres fra den øverste ledelse, hvor eksempelvis arbejdspladsvurdering (APV) og arbejdsmiljøorganisationens (AMO) opgaver integreres i arbejdspladsens øvrige aktiviteter og har en stærk involvering af medarbejderne.

Det er nemlig de rammer og den retning, der udstikkes her, der er afgørende for om foranstaltninger til forebyggelse af arbejdsulykker er effektive og virker efter hensigten, som i sidste ende virkelig er det, der kan ændre på tingenes tilstand, forklarer Johnny Dyreborg.

Det svenske eksempel 

Han eksemplificerer, hvordan en systematisk, tidlig indsats med styr på planlægning og processer kan ses i praksis ved studier fra opførelsen af Øresundsbroen.

Her brugte man i Sverige nemlig fem år på at planlægge arbejdet, mens man i Danmark kun brugte to år - til gengæld havde man i Danmark fire-fem gange så mange arbejdsulykker i forbindelse med brobyggeriet sammenlignet med vores svenske naboer. 

Ligeledes fremhæver seniorforskeren undersøgelser fra USA, der viser, at fokus på planlægning og den tidlige proces kan minimere antallet af dødsulykker i bygge-og anlægsarbejdet med omkring 40 procent. 

På den baggrund er en styrkelse af det systematiske arbejdsmiljøarbejde på arbejdspladserne et punkt, som Johnny Dyreborg påpeger, man med rette kunne sørge for at inkorporere i de kommende forslag til ministeren. 

"Jeg synes ikke, vi skal starte helt forfra i de nye forebyggelsesinitiativer og rive alt det ned, som vi har bygget op. Man skal trods alt også huske på, at vi historisk er lykkedes med at nedbringe antallet af dødsulykker markant. Men skal man komme skridtet videre og forebygge ulykker mere effektivt, kræver det at flere virksomheder kommer i gang med den systematiske arbejdsmiljøindsats, hvor vi skruer på de rigtige knapper. De har gjort det i Sverige, så det kan vi også herhjemme," lyder det fra Johnny Dyreborg.     

 

  

 

 

GDPR