Klar sammenhæng mellem stress og sygefravær: Nu kan økonomiske konsekvenser afdækkes

d7ba3712-a6f4-4a4a-aa2d-8826c08389ba_org
Oplever du ofte eller hele tiden stress i forbindelse med jobbet, har du væsentligt mere sygefravær og går ledig i længere tid, end dine kolleger, der sjældent er stressede. Foto: Free
Nyt studie fra NFA viser, hvilke konkrete konsekvenser stress kan have i forhold til sygefravær og ledighed.

Oplever du ofte eller hele tiden stress i forbindelse med jobbet, har du væsentligt mere sygefravær og går ledig i længere tid, end dine kolleger, der sjældent er stressede.

Det viser et nyt banebrydende studie fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA). Studiet giver mulighed for, at man på sigt kan beregne, hvilke konsekvenser dårligt arbejdsmiljø kan have i offentlige udgifter – eksempelvis til sygedagpenge.

- Nu har vi et talmateriale, der viser, at selvrapporteret stress godt kan bruges som en vigtig markør, der har reelle konsekvenser. Hvis folk giver udtryk for, at de føler sig stressede i høj grad, så skal vi være opmærksomme og sætte ind, siger NFA-forsker Malene Friis Andersen i en pressemeddelelse.

Dårligt arbejdsmiljø i kroner og øre

Studiet viser, at hvis en medarbejder ’ofte’ eller ’hele tiden’ har følt sig stresset inden for de seneste 14 dage, har vedkommende mellem 37 og 117 færre arbejdsdage, 7 til 52 dages mere sygefravær og 2 til 24 flere dage i arbejdsløshedskøen sammenlignet med kolleger, der ’aldrig’, ’sjældent’ eller ’sommetider’ har følt sig stressede.

Studiet bygger på arbejdsmiljø- og helbredsundersøgelsen i 2012 og 2014. Den omfatter knap 38.000 lønmodtagere.

Ifølge NFA-direktør Steffen Bohni er tallene interessante, fordi offentlige og private virksomheder på sigt ville kunne beregne, hvad stress koster på den økonomiske bundlinje.

- De nye tal er også interessante, fordi der herfra ikke er langt til at kunne beregne, hvad stress koster i kroner og øre på grund af tabt produktion helt ned på branche- og arbejdspladsniveau, siger han.

Studiet er en forløber til forskningscentrets nye satsning, hvor der skal forskes i arbejdsmiljøøkonomi. Forskningen starter i 2022 og har foreløbig en bevilling på 24 millioner kroner over de næste fire år.

GDPR