Kunstig intelligens og arbejdsmiljø: Bekymring eller berigelse?

Servicemindede chatbots, AI-skrevne nyhedsartikler eller sågar screening for kræft. Kunstig intelligens (AI) i mange afskygninger har potentialet til at revolutionere arbejdsmarkedet og skabt nye muligheder. Men med nye muligheder er der også opstået nye dilemmaer. Og vi har set, hvordan kunstig intelligens også har givet anledning til overvågning og undertrykkelse af medarbejdere på blandt andet lagre og i transportvirksomheder. 

Men er der andre steder på arbejdsmarkedet, hvor der kan være udfordringer?

A4 Arbejdsmiljø har foretaget en stikprøve blandt både fagforbund og arbejdsgivere for at teste, om de er bekymrede for, at AI's indtog vil have en negativ indvirkning på arbejdsmiljøet. 

Her svarer 73 procent ud af 15 respondenter, at de er særligt opmærksomme på problemstillingen, men ikke er meget bekymrede for fremtiden. 

"Det er klart, at hvis medarbejdernes faglige kunnen ved hjælp af de her værktøjer bliver mistænkeliggjort, er det skidt, og det skal vi undgå. Men vi tror også på, at det kan understøtte gode fornuftige løsninger og give et godt arbejdsmiljø. Kan man for eksempel sætte kunstig intelligens til at lave vagtplaner ud fra nogle arbejdsmiljøhensyn, der gjorde at medarbejderne bedre kunne få tilrettelagt deres arbejde bedre, i stedet for at de for eksempel havde fem besøg efter hinanden på femte sal," siger Maria Klingsholm, forbundssekretær i FOA til A4 Arbejdsmiljø. 

På det punkt er fagbevægelse og arbejdsgivere enige. 

"Hvis det mod forventning ender med at skabe et dårligt arbejdsmiljø, så er det jo ikke et godt arbejdsredskab. Det kan ende med at betyde alt muligt negativt for din forretning, hvis de ansatte ikke trives. Derfor skal man selvfølgelig være opmærksom på det. Men vi ser det som noget positivt og produktivitetsforbedrende, som kan komme bundlinjen til gavn, men forhåbentlig også de ansatte," siger Pernille Birch, der er økonom i SMVdanmark, som repræsenterer cirka 18.000 små- og mellemstore virksomheder. 

Indsigt og indflydelse 

Samtidig svarer 73 procent i stikprøven, at de mener, at vejen til at undgå, at hjælpemidlet bliver et middel til et dårligt arbejdsmiljø, er at give lønmodtagerne både indsigt og indflydelse i brugen af digitale værktøjer. 

"Hvis medarbejderne ikke bliver taget alvorligt og medinddraget, så kan det skabe modstand. Så hvis man gerne vil have de her ting implementeret ordentlig, så handler det om at lytte til dem, der ved noget om det i det daglige arbejde og sikre en god implementering efterfølgende. Det kræver, at man har indflydelse, føler sig hørt og inddraget som medarbejder, hvis det skal lykkes. Hvis man ikke ved, hvad det kommer til at betyde for ens arbejdsliv, så vil det nok højst sandsynlig øge modstanden, og det er jo dumt, hvis man kan undgå det ved at inddrage medarbejderne," siger Maria Klingsholm. 

EU-Kommissionen har foreslået en ny lovgivning, som blandt andet skal tvinge firmaerne til at være mere åbne om deres algoritmer.

I Danmark er området reguleret af 'Aftale om kontrolforanstaltninger', som LO og Dansk Arbejdsgiverforening (DA) indgik for 17 år siden. Men der står intet konkret om algoritmer i aftalen. 

For at komme dybere ned i spørgsmålet om, hvordan kunstig intelligens kan påvirke lønmodtagernes arbejdsmiljø, igangsætter A4 Arbejdsmiljø en debatserie om, hvilke fordele og ulemper digitale værktøjer kan skabe for arbejdsmiljøet, samt hvilke regler og metoder der skal tages i brug for at sikre, at de digitale værktøjer forbliver et hjælpemiddel.