ET BELGISK SKOLEBYGGERI styrter sammen og begraver fem arbejdere under murbrokkerne i Antwerpen. I dagene efter bruger myndighederne flere døgn på at finde frem til, hvem de døde og skadede egentlig var den dag i 2021.
Det er tragisk, men desværre ikke overraskende: Mindst 249 forskellige underleverandører var nemlig inde og ude af byggepladsen på skolen.
På store projekter er det ikke så sjældent, som det måske lyder. Det er udbredt med lange og kludrede kæder af virksomheder, hvor ansvaret hopper videre til næste led, når man peger på det. Også på danske byggepladser.
LÆS OGSÅ: Døden på arbejde: A4 Medier lancerer ny podcastserie, der gransker dødsulykker
Det skal vi hurtigst muligt have sat en stopper for, politisk. Vi ved nemlig, hvor problemerne opstår: I København findes mindre end 1 procent af sagerne om brud på reglerne hos hovedentreprenøren. 24 procent ligger i andet led, og 75 procent af sagerne ligger i tredje led eller længere ude.
Med andre ord: Jo længere nede i kæden, desto mere fusk og farlige forhold.
Drop det blinde fokus på pris
Derfor er løsningen sådan set enkel nok: Sæt loft over antallet af led i leverandørkæderne og indfør et kædeansvar i byggeriet i Europa. Det er nogle af de forslag, der er på bordet i de her måneder, hvor Europa-Parlamentet forhandler ny lovgivning om underleverandører.
Kortere kæder med maksimalt to led sikrer gennemsigtighed. Det gør, at ansvaret og kontrollen ikke smuldrer væk i en tvivlsom kæde af kontrakter.
Hvis vi samtidig indfører et kædeansvar, bliver entreprenøren ansvarlig, når et led længere nede i kæden snyder med reglerne. På den måde bygger vi et system, hvor virksomheder med ordentlige vilkår bliver mere eftertragtede. Og hvor et blindt fokus på laveste pris kan ramme hovedentreprenøren, som en hammer på en blød finger mod siden af et søm.
LÆS OGSÅ: DA: Entreprenørstoppet forringer retssikkerheden og vil koste os alle dyrt
I Oslo har de allerede brudt de lange kæder i byggeriet ved at indføre et loft på maksimalt to led. Og kædeansvaret er allerede i praksis i EU-lande som Tyskland og Frankrig.
Snyd, luk, forsvind
Næsten 6 ud af 10 virksomheder, der bliver taget i lønsnyd, når at gå konkurs, før sagen er færdig i Arbejdsretten. Det er så massivt, at det ligner en forretningsmodel for de brodne kar i branchen: snyd, luk, forsvind.
Microsofts byggeri i Køge er bare et eksempel. Her bliver udenlandske håndværkere tilbudt 50 kroner i timen. Andre en månedsløn på cirka 2.250 kroner. Da fuskerierne kommer frem, lukker virksomheden, som er underleverandør. Fra den ene dag til den anden. 24 arbejdere står med 4,3 millioner kroner til gode for det arbejde, de har lavet.
Men hverken tech-giganten eller hovedentreprenøren vil betale. For “det er jo en underleverandør”.
LÆS OGSÅ: Politisk aftale om social dumping får mange roser, men især ét punkt kritiseres
Den slags argumenter vil forstumme, hvis vi får et kædeansvar i EU. Og måske sagen slet ikke ville være opstået, hvis vi havde haft et loft over, hvor mange led, der må være i kæderne.
Det handler om fairness
Ordentlige virksomheder skal ikke udkonkurreres af fusentaster, der bryder reglerne. Arbejdere skal ikke miste løn, helbred eller livet, fordi ansvaret forsvinder i en endeløs kæde, der er pilrådden i enden.
Vores arbejdsmarked bygger på tillid. Når mere end halvdelen af sagerne ender i en konkursflugt, udhules den model.
Konsekvensen af ikke at gøre noget er tomme lønposer i Køge og skadede kroppe i Antwerpen.
Det skal vi ikke acceptere. Lad os i stedet bryde kæderne og tage kontrollen tilbage.
Kædeansvar og kortere kæder i EU nu.
