Overblik: Det står der om arbejdsmiljø i trepartsaftale

20231204-155848-L-1920x1280we
Mandag den 4. december præsenterede regeringen og arbejdsmarkedets parter trepartsaftalen i Finansministeriet, hvor de langvarige forhandlinger er foregået. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Den nye trepartsaftale på knap syv milliarder kroner tilgodeser flere indsatser, der på forskellig vis skal forbedre arbejdsmiljøet. Få et overblik over, hvilken rolle arbejdsmiljø spiller i den nye aftale lige her.

Mandag eftermiddag præsenterede regeringen og arbejdsmarkedets parter den længe ventede trepartsaftale. 

Selvom aftalen først og fremmest handler om at give ekstra i lønningsposen til udvalgte faggrupper i det offentlige, så fylder indsatser, der på forskellig vis skal fremme arbejdsmiljøet også en del. 

Parterne er blevet enige om, at de i alt 6,8 milliarder kroner, der er sat af til aftalen, skal opfylde fem målsætninger. Og en af de målsætninger handler om arbejdsmiljø. Derfor er der afsat i alt 240 millioner kroner, der til og med 2026, skal gå til at forbedre arbejdsmiljøet. 

Hvilke indsatser der ved hjælp af det trecifrede millionbeløb skal fremme arbejdsmiljøet er dog endnu ikke fastlagt. I aftalen står nemlig, at det først bliver aftalt præcis, hvad pengene skal bruges på, når de offentlige overenskomstaftaler er afsluttet.

Men der står dog i aftalen, at parterne ønsker at følge op på flere af de anbefalinger, som Robusthedskommissionen præsenterede i efteråret. Specifikt fremhæver aftaleparterne blandt andet kommissionens anbefalinger om at søsætte indsatser for at forbedre karriereveje, deres anbefalinger om at skabe bedre introforløb for nyuddannede. Samt Robusthedskommissionens fokus på ordninger der kan få seniorerne til at blive længere på arbejdsmarkedet. 

Flere på fuldtid

Derudover er aftaleparterne også enige om, at det skal være normen at arbejde fuldtid, og at alle nyansættelser derfor som udgangspunkt skal slås op som fuldtidsstillinger. Flere på fuldtid skal både styrke kvaliteten og ikke mindst forbedre arbejdsmiljøet, idet det vil øge mængden af hænder, men også skabe mere kontinuitet og regelmæssighed i arbejdet. 

Det skal blandt andet ske ved at godt og vel 1,1 milliard kroner bruges på at øge brugen af lokal løndannelse markant. 

Samtidig afsættes der i alt 18 millioner kroner til at videreføre og udvikle den kommunale indsats 'En Fremtid med Fuldtid' frem mod 2026. Der afsættes også i alt seks millioner kroner til at oprette et lignende fuldtidsprojekt på det regionale område. 

Forhandlingerne om, hvordan med ved hjælp af ovenstående pengepose og indsatser får flere til at arbejde på fuldtid, fortsætter i de offentlige overenskomstforhandlinger, der snart starter. 

Skæve vagter fordeles mere lige

Aftaleparterne vil også have medarbejderne til at tage flere vagter i weekenden, på helligdage og på skæve tidspunkter af døgnet, så vagtbelastningen bredes ud på flere hænder. 

Derfor er parterne blandt andet enige om, at mindst 85 procent af sygeplejersker, jordemødre og social- og sundhedsassistenter på hospitaler i 2026 regelmæssigt skal tage skæve vagter, og at alle nyansættelser som udgangspunkt ansættes til at tage skæve vagter. 

Det skal blandt andet blive til virkelighed ved hjælp af økonomiske incitamenter, der kommer oven i lønningsposen til dem, der er flittige til at melde sig til de skæve vagter. 

På sygehusområdet afsættes 1,86 milliard kroner fra 2026, som skal forbedre fastholdelsen på sygehusene og brede vagtbyrden ud.

På det pædagogiske områder prioriteres - udover et varigt lønløft - 315 millioner kroner til at få flere til at tage skæve vagter. 

Mens der på sundheds- og ældreområdet prioriteres 65 millioner kroner - udover et varig lønløft - der skal gøre det mere attraktivt at deltage i vagtarbejdet uden for normal arbejdstid. 

Hvor stor honoreringen bliver for den enkelte, og hvor mange skæve vagter, man skal tage for at få ekstra penge i lommen, skal aftales ved de kommende offentlige overenskomstforhandlinger. 

Arbejdstid og fleksibilitet 

Aftaleparterne ønsker både, at flere skal arbejde på fuldtid, og at vagtplanlægningen bliver gjort mere fleksibel. Derfor bliver der blandt andet pillet ved arbejdstidsreglerne, så hviletiden nedsættes fra 10 timer til otte timer på både sundheds-, ældre-, og børneområdet. Mens den øvre grænse for vagtlængden hæves til 12 timer i både hverdagen og weekenden. 

Det skal både gøre det nemmere for arbejdsgiverne at hæve medarbejderne fra deltid til fuldtid og skabe en mere fleksibel vagtplanlægning. 

Parterne er dog enige om, at det er relevant at granske arbejdstidsreglerne, og hvordan man skaber fleksibelvagtplanlægning yderligere i de kommende offentlige overenskomstforhandlinger. 

Seniorordninger

Aftaleparterne er enige om, at aldersgrænsen for, hvornår man har ret til seniordage skal følge pensionsalderen, der gradvist stiger. Derfor vil man gradvist blive ældre og ældre, før man har ret til seniordage. I dag ligger grænsen på 58 år. 

GDPR