Når store børn går ned med flaget: Skamfuldt for forældre at gå til leder på jobbet
[email protected]
Denne analyse kan du læse ekstraordinært i et døgn uden abonnement. Jeg vil anbefale dig, at du skriver dig op til at modtage A4 Arbejdsmiljøs nyhedsbrev, der udkommer to gange om ugen. Hvis du er nysgerrig på et abonnement, kan du læse mere her.
Det kan ramme dobbelt så hårdt for forældre, når deres store børn og unge rammes af angst, depression eller andre mentale helbredsproblemer.
Det oplevede Hannah Maimin Weil, der arbejder som chefredaktør for Magasinet Arbejdsmiljø, på egen krop, da hendes datter blev ramt af angst og depression i 3.g.
- Alle forventer, at unge, der er ved at blive voksne, kan klare sig selv. Derfor kan det være svært for både ens kolleger og leder at forstå situationen. Det er et meget tabuiseret område, forklarer Hannah Maimin Weil til A4 Arbejdsmiljø.
Tiden var præget af uvished og uforudsigelighed, og hun begyndte selv at få symptomer på stress og kunne ikke sove om natten. Det endte med, at hun blev sygemeldt i en længere periode.
LÆS OGSÅ: Ny national arbejdsmiljøstrategi på vej: Sådan vil aktører undgå fortidens synder
Hannah Maimin Weil, fandt ud af, at mange andre forældre stod i samme situation som hende selv.
Derfor tog hun sammen med to forskere på TeamArbejdsliv initiativ til formidlingsprojektet Pårørende på job. Målet med projektet er at skabe redskaber til forældre og arbejdspladser, men også at belyse problemets omfang med medarbejdere, der har store børn, som på den ene eller anden måde er ramt på psyken.
Underbelyst emne
- Jeg fandt ud af, at emnet er meget underbelyst. Mit indtryk er, at det er svært at tale om det på en arbejdsplads, siger Hannah Maimin Weil og uddyber:
- I forbindelse med projektet har jeg interviewet en række forældre, der har stået i samme situation som mig selv. De oplever skam, når de skal tale med deres ledere og kolleger om det. Netop fordi der bliver sat spot på deres forældrerolle. Mange føler, at det er deres skyld, at de har fejlet, når deres næsten voksne barn pludselig oplever mentale problemer.
Nogle af forældrene fortalte, at de blev ringet op af deres søn eller datter mange gange om dagen. I nogle tilfælde blev de nødt til at smide, hvad de havde i hænderne på jobbet og tale med deres barn i telefonen. Og nogle gange måtte de tage hjem, hvis den unge pludselig fik et angstanfald midt i skoletiden. Det er den uforudsigelighed, der er rigtig svær, og det kan i sidste ende få konsekvenser for pårørendes arbejdsliv
Hannah Maimin Weil
Hannah Maimin Weil valgte selv at tale med sin egen arbejdsgiver, da hun stod i samme situation. Men det er langt fra tilfældet for alle, fortæller hun.
- Jeg har interviewet forældre, der har oplevet nogle af de samme ting som mig selv, som endte med at sige op, fordi de ikke kunne klare presset. Der kan være en stor uforudsigelighed, når man har et barn med psykiske udfordringer. Man ved ikke, hvordan dagen forløber. Det afhænger af, hvordan den enkelte unge har det.
- Nogle af forældrene fortalte, at de blev ringet op af deres søn eller datter mange gange om dagen. I nogle tilfælde blev de nødt til at smide, hvad de havde i hænderne på jobbet og tale med deres barn i telefonen. Og nogle gange måtte de tage hjem, hvis den unge pludselig fik et angstanfald midt i skoletiden. Det er den uforudsigelighed, der er rigtig svær, og det kan i sidste ende med at få konsekvenser for pårørendes arbejdsliv, siger hun.
Unge med problemer vokser
Tal fra Sundhedsstyrelsen viser, at mentale helbredsproblemer er særligt fremherskende i aldersgruppen 16-24 årige. Knap 24 procent af kvinderne i denne aldersgruppe angiver at have mentale problemer, mens det for mænd i samme aldersgruppe gælder 13 procent.
Til sammenligning oplever blot 6 procent mænd og 8 procent kvinder i aldersgruppen 65-74 årige de samme udfordringer.
Ser man på andelen af børn og unge i alderen 0-18 år med ADHD, angst, depression og spiseforstyrrelser er tallene eksploderet siden 2006, viser tal fra Sundhedsdatastyrelsen.
Eksempelvis havde 2.354 børn og unge angst eller depression i 2006, og i 2016 var det tal steget til 7.189.
Svært at spille med åbne kort
Der eksisterer altså en masse viden om børn og unges mentale tilstand. Til gengæld er der meget lidt viden om, hvordan de unges situation påvirker forældrene.
Det vurderer Karen Albertsen, der er arbejdsmiljøforsker, psykolog og ph.d. ved TeamArbejdsliv.
- Vi ved ikke, om der tilsvarende er sket en stigning i forældre, der oplever mentale problemer som en afledt effekt af de unges udfordringer. Det er vigtigt at afdække og få viden om problemets karakter. Med projektet vil vi forsøge at indsamle og sammenfatte viden på området, siger hun.
Alle på en arbejdsplads kan komme ud for at blive pårørende. Hvis ikke, det er ens børn, der bliver syge, så er det måske søskende, forældre eller andre nære familiemedlemmer. Derfor er man nødt til at have en kultur, der gør det muligt, dels at snakke om det, og dels at skabe de rammer, der er nødvendige
Hannah Maimin Weil
Karen Albertsen fortæller, at ud fra den internationale litteratur, der er på området, kan unges mentale problemer få betydning for forældrenes tilknytning til arbejdsmarkedet. De risikerer at blive sygemeldt, fordi buen mellem forpligtelser i arbejdslivet og privatlivet spændes for hårdt.
- Det kan være ressourcekrævende for pårørende, når de skal hjælpe deres unge i en svær hverdag. Det kan tage mange mentale kræfter fra dem, når de skal håndtere praktiske ting som at have kontakt til uddannelsessteder eller behandlingssystemet, hvis den unge har en diagnose. Den følelsesmæssig dimension kan også være en stor belastning for dem, forklarer Karen Albertsen.
Hvilken konsekvens får det for pårørendes arbejdsliv?
- På mange arbejdspladser vil det være meget tabuiseret at tale med sin leder om. Det kan for nogle være svært at gå til sin leder og sige, at man har behov for særlige hensyn på jobbet i en periode. Det kan være svært at spille med åbne kort. Det kan føre til dårlige relationer på jobbet og i sidste ende fyringer, hvis ikke man er er i stand til at balancere arbejdslivet og privatlivet, siger hun.
Kan ramme alle
Hannah Maimin Weil mener, at arbejdspladser kan blive endnu bedre til at etablere en kultur, hvor man kan tale åbent om pårørendes vilkår på jobbet. Hun håber, at projektet Pårørende på job kan øge bevidstheden om emnet på det danske arbejdsmarked.
- Alle på en arbejdsplads kan komme ud for at blive pårørende. Hvis ikke det er ens børn, der bliver syge, så er det måske søskende, forældre eller andre nære familiemedlemmer. Derfor er man nødt til at have en kultur, der gør det muligt, dels at snakke om det, og dels at skabe de rammer, der er nødvendige, siger Hannah Maimin Weil og uddyber:
- Nogle har måske brug for fleksibilitet i arbejdet, mens andre kan have brug for at gå ned i arbejdstid i en periode.
Før sommerferien vedtog Folketinget en lov om sorgorlov til forældre, der har mistet et barn. Loven giver forældre, der har mistet et barn under 18 år, ret til seks måneders sorgorlov.
LÆS OGSÅ: Mor, der mistede sin søn, er lettet over bred politisk opbakning til sorgorlov
Det er for tidligt at sige, om det kunne være en god idé med mulighed for orlov til pårørende til unge med mentale helbredsproblemer, vurderer Hannah Maimin Weil.
I første omgang skal Pårørende på job være med til at sætte fokus på emnet, understreger hun.
Projektet 'Pårørende på job'
- Pårørende på job er et formidlingsprojekt, der sætter fokus på dilemmaer, som forældre til unge med mentale helbredsproblemer står i.
- Målet er at indsamle og sammenfatte viden om området samt at udvikle redskaber til pårørende og arbejdspladser, der kan nedbryde tabuet.
- Projektet har oprettet facebooksiden 'Pårørende på job', der i første omgang henvender sig til forældre til de unge. Her skal de have mulighed for at dele erfaringer. Senere skal formidlingsindsatsen også målrettes ledere på arbejdspladser.
- Til efteråret ventes projektet at udkomme med resultater fra en interviewundersøgelse blandt 15 pårørende, virksomheder og fagfolk.
- Projektet støttes af Vellivforeningen og har samarbejde med Bedre Psykiatri, SIND, Foreningen for børn med angst, Skolen for Eksistentiel og Oplevelsesorienteret Psykoterapi (SEOP), psykologer, virksomheder og pårørende.
Læs mere om projektet her.
