Robusthed under corona kan gøre os sårbare

Klaus_Krogsb__k-1
Arbejdsmiljøet bliver det første offer, hvis robusthed tolkes, som det gør i ordbogen, mener Klaus Krogsbæk. Foto: Privatfoto
TEMA: Corona i Danmark
23. apr. 2020 19.45
Dette er et debatindlæg. Det er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten - send dit indlæg til [email protected].
Ignorerer vi urimelig høj belastning i for lang tid, risikerer det at føre til alvorlige arbejdsrelaterede sygdomme. Og til at vi bliver ekstra sårbare i en situation som den nuværende under coronakrisen, mener Klaus Krogsbæk.

Robusthed er et af tidens buzzwords. I jobannoncerne søger virksomhederne rutinemæssigt efter robuste medarbejdere, der kan begå sig i modvind.

Ordbogen definerer robust som evnen til at klare fysisk eller psykisk modgang. I den travle hverdag på jobbet defineres det dog alt for ofte som evnen til at tåle en konstant høj arbejdsbelastning - slet og ret.

LÆS OGSÅ: Ledere har fundet grønspættebogen om ledelse frem under coronakrise

Men når robusthed tolkes således, bliver arbejdsmiljøet det første offer. Tempoet skrues op, og der løftes mere, end hovedet og kroppen i længden kan holde til.

En alvorlig følge bliver, at flere rammes af arbejdsrelaterede sygdomme; og i sidste ende bliver flere sårbare over for pandemier.

I skrivende stund har 60 procent af de indlagte med covid-19 en underliggende sygdom. Det kan eksempelvis være hjertekar- eller lungesygdomme, som er nogle af de kroniske sygdomme, der gør visse grupper særligt sårbare.

Begge er på listen over arbejdsrelaterede sygdomme og kan være følger af et fysisk dårligt arbejdsmiljø med indånding af partikler fx fra afbrænding, slibning, udstødning eller andre støvende arbejdsprocesser.

Arbejdsmiljøet er således ikke til at kimse ad. Ignorerer vi urimelig høj belastning i for lang tid, risikerer det at føre til alvorlige arbejdsrelaterede sygdomme. Og til at vi bliver ekstra sårbare i en situation som den nuværende.

Desuden formodes der at være øget risiko for hjertekarsygdomme som følge af mobning, jobusikkerhed og høj fysisk aktivitet i visse mandejob.

Robuste på den gode måde

Også de, der lider af depression og angst som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø, kan rammes af følgerne af en pandemi. De voldsomme forholdsregler mod smittespredningen med afstand og isolation kan her føje spot til skade.

Arbejdsmiljøet er således ikke til at kimse ad. Ignorerer vi urimelig høj belastning i for lang tid, risikerer det at føre til alvorlige arbejdsrelaterede sygdomme. Og til at vi bliver ekstra sårbare i en situation som den nuværende.

Dette er værd at huske på, når vi skal ruste os til kommende pandemier. Selvfølgelig gælder det om at mindske risikoen for, at de overhovedet opstår og udbredes; og om at forbedre vores beredskab i sundhedssektoren.

LÆS OGSÅ: Corona-tømmermænd kan trække tæppet væk under opblomstring af arbejdsmiljøet

Men det gælder også om at styrke befolkningens modstandskraft. Og her spiller arbejdsmiljøet en afgørende rolle.

Vi skal ikke fortolke robusthed, som evnen til at tåle (næsten) hvad som helst på jobbet. Det vil kun nedbryde vores modstandskraft, slide os ned fysisk og psykisk, og vi risikerer at blive syge.

I værste fald med en hjertekarsygdom, lungesygdom, kræftsygdom eller en psykisk lidelse som vil gøre os ekstra sårbare i tilfælde af en pandemi. Det skal vi undgå.

Vi vil gerne være robuste, men det skal være på den gode måde gennem et godt arbejdsmiljø.

Deltag i debatten - send dit indlæg på maks. 600 ord til [email protected].