Ny politisk aftale om social dumping får mange roser, men især ét punkt kritiseres
[email protected]
"En ambitiøs aftale, der skal sikre ordnede forhold."
Det er med de ord, at beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) torsdag præsenterer en ny politisk aftale mod social dumping med et bredt flertal af Folketingets partier stående bag sig.
De eneste to partier, der ikke står bag ministeren i Vandrehallen på Christiansborg, er De Konservative og Liberal Alliance.
Hovedelementerne i aftalen
- Der indføres såkaldt entreprenørstop, der giver Arbejdstilsynet mulighed for at stoppe arbejdet på både entreprenørniveau og hos underleverandører, der gentagende gange bliver taget i at bryde arbejdsmiljøreglerne. Inden det kommer så langt, skal virksomhederne have været igennem et "intensiveret tilsyn", som involverer flere besøg af Arbejdstilsynet som en slags varsel til virksomheder. Ender det alligevel i et entreprenørstop vil virksomhederne blive varslet 4-6 uger, inden stoppet træder i kraft. De kan således undgå stoppet, hvis de i løbet af den periode retter op på forholdene
- Der indføres et nyt Boligtilsyn under Arbejdstilsynet, der skal føre kontrol med, om især udenlandske arbejdstagere bliver indkvarteret under ordentlige forhold. Samtidig indføres der en række skærpede krav til boligerne som for eksempel adgang til toilet, vand og dagslys.
- Indsatsen mod illegal arbejdskraft styrkes ved blandt andet, at gøre Styrelsen for International Rekruttering og Integration (Siri) til en del af det nye indsatsteam mod social dumping, der også tæller repræsentanter fra Politiet, Skat og Arbejdstilsynet. Mens der skal stilles krav om flere oplysninger i Registret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT) ved udstationering af tredjelandsborgere til Danmark
- En brancherettet indsats mod såkaldte falske selvstændige anført af Arbejdstilsynet. Falske selvstændige er personer, som af arbejdsgiveren betragtes som selvstændige, men som i realiteten er lønmodtagere
- Til at finansiere det hele afsættes der varigt omkring 47 millioner kroner hvert år. Pengene kommer fra reserven, der blev afsat i forbindelse med den politiske aftale 'Aftale om en ny reformpakke for dansk økonomi' fra januar 2022, som der ikke længere er politisk flertal for
- Forslag om entreprenørstop, boligtilsyn, og en styrket indsats mod illegal arbejdskraft vil kræve lovændringer. Lovforslag forventes fremsat i Folketingsåret 2024/25. De resterende elementer forventes at træde i kraft i løbet af 2024
Kilde: 'Aftale om styrket indsats mod social dumping'
Stop på entreprenørniveau
En af de mest opsigtsvækkende punkter i aftalen er, at partierne er blevet enige om et såkaldt entreprenørstop, der giver Arbejdstilsynet mulighed for at stoppe arbejdet på både entreprenørniveau og hos underleverandører, hvis de gentagne gange bliver taget i at bryde arbejdsmiljøreglerne.
Det er samtidig den del af aftalen, der får mest kritik fra især erhvervslivet.
"Nogle af de initiativer, der nu indføres, vil også ramme det store flertal af seriøse virksomheder, som har ordnede og attraktive vilkår for medarbejderne," siger Dansk Arbejdsgiverforenings administrerende direktør, Jacob Holbraad, i en pressemeddelelse.
Han bliver bakket op af SMVdanmark, der er brancheorganisation for små- og mellemstore virksomheder.
"Vi kan godt være bekymrede for det såkaldte entreprenørstop i aftalen, der giver Arbejdstilsynet ret vide beføjelser til at standse arbejdet på en byggeplads. Der skal de politiske partier have tungen lige i munden i forhold til implementeringen af den del af aftalen. Og så er det generelt vigtigt at huske på, at det meget store flertal af virksomheder i branchen har ordnede vilkår for medarbejderne," skriver Alexander Søndergaard, underdirektør for politik og analyse i SMVdanmark, i en mail til A4 Arbejdsmiljø.
Skal virke afskrækkende
Det er også på grund af netop af entreprenørstoppet, at Liberal Alliance har valgt at stå uden for den politiske aftale.
"Vi ønsker ikke at lave en lovgivning, hvor du som en underentreprenør, der laver alt det, du skal, og følger loven, kan blive ramt af, at andre ikke følger arbejdsmiljølovgivningen. Det, mener jeg ikke, er godt nok," siger Liberal Alliances beskæftigelsesordfører, Solbjørg Jakobsen, til A4 Arbejdsmiljø.
Ane Halsboe-Jørgensen forklarer, at formålet med entreprenørstoppet er at afskrække virksomheder for ikke at rette ind, fordi konsekvensen af et egentligt entreprenørstop netop vil ramme hårdt.
"Når Arbejdstilsynet kommer ud og håndhæver de regler, vi i fællesskabet har vedtaget, så skal det ikke bare være noget, man trækker på skuldrene af. Der skal være tale om en så stor sanktion, at man rent faktisk retter ind. Jeg tror, at det er en så stor hammer at give Arbejdstilsynet, at det vil virke afskrækkende," siger Ane Halsboe-Jørgensen til A4 Arbejdsmiljø.
"Kæmpe sejr"
På den anden side af bordet hos Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) kalder man omvendt den nye politiske aftale en "kæmpe sejr". Også forbundet 3F, der organiserer mange af dem, der arbejder på byggepladserne, roser aftalen. Ulig erhvervslivet havde 3F dog gerne set, at grebet om virksomheder, der begår social dumping, blev strammet endnu mere.
”Det bør sikres, at de skærpede regler i denne aftale også gælder, når virksomhederne overtræder bestemmelser om social dumping og arbejdslivskriminalitet. Det skal ikke kun gælde ved overtrædelse af arbejdsmiljøreglerne. Derudover har vi et klart og stærkt ønske om et ID-kort og et nationalt register over arbejdsgivere, der udøver social dumping og arbejdslivskriminalitet, som ikke er kommet med i denne aftale,” skriver forbundssekretær Søren Heisel i en mail til A4 Arbejdsmiljø.
Manglende ID-kort
3F er ikke ene om at efterlyse ID-kort på byggepladsen i den nye politiske aftale. Både BAT-kartellet, FH og Enhedslisten savner politisk handling. Socialdemokratiet er gået til EP-valg på at indføre kortet både i 2019 og ved det kommende valg 9. juni.
Men Ane Halsboe-Jørgensen lover, at ID-kortet ikke er droppet. Det skal drøftes i en anden kreds, fortæller ministeren, der forklarer, at det også er årsagen til, at den nye politiske aftale heller ikke indeholder noget om den nationale handlingsplan mod social dumping, som også står nævnt i arbejdsmiljøaftalen.
"Det er komplekst område, fordi vi både skal styrke myndighedernes kontrolindsats og ikke skabe en unødigt byrde for vores virksomheder. Det betyder, at vi har villet sætte nogle forsøg i gang først. Nu ligger der en evaluering af ID-kort klar, som vi skal drøfte i arbejdsmiljøforligskredsen. Mens vi også venter på at få lavet en analyse og en kortlægning af begrebet arbejdslivskriminalitet, inden vi drøfter en national handlingsplan. Så det arbejde er fuldstændig på skinner som planlagt," siger Ane Halsboe-Jørgensen.
