Ledelsescoach: Selvfølgelig kan vi alle få det 10 procent sjovere på jobbet

Lyder det tosset? Jeg gennemfører i øjeblikket et projekt på et plejehjem for sosu-medarbejdere med netop denne overskrift. Baseret på international forskning og globale studier er det ikke spor tosset. 

Alle kurver for, hvordan mennesker trives på arbejdspladserne, peger den gale vej, og det sætter selvfølgelig mange svære og komplicerede spørgsmål på spil. Men midt i alt dette overser vi ganske ofte at fokusere på, hvad vi selv kan gøre hver især.

Jeg tror i den grad, der er brug for, at vi tager afsæt i vores faktiske hverdag derude – velfærd i virkeligheden – og flytter vores fokus lidt fra reformer, systemer, projekter og uddannelser. Af samme grund vælger jeg at tale bevidst om at ”have det sjovere på jobbet” i stedet for termer som psykologisk tryghed, trivselsundersøgelser og arbejdsmiljø.

Det betyder ikke, at vi bare skal grine og have det sjovt. Det betyder, at vi alle vil have gavn af at tale lidt mere nede på jorden. I projektet på plejehjemmet slår det mig, hvor meget både den daglige stemning mellem mennesker, hvordan vi helt personligt tackler de svære situationer, og hvordan vi taler og skriver til hinanden, betyder for vores velbefindende. For eksempel kan det lille smil og det anerkendende klap på skulderen ændre en hel dag og gøre alting lidt sjovere. I stedet for kun at lægge mærke til alt det, som ikke er godt - i en god blanding af dansk jantelov og nulfejlskultur.

Seks sandheder

Jeg hævder – og har endnu ikke hørt nogen sige mig imod – at have solidt fagligt belæg fra international forskning og globale studier i, at vi selvfølgelig kan rykke ti procent alle sammen, hver især, du og jeg. De seks faktuelle oplysninger er, at vi danskere generelt er:

1. Stressede: De fleste kurver for vores mentale trivsel og stress på arbejdsmarkedet peger den gale vej, trods massive investeringer og gode intentioner om det modsatte.

2. Lykkelige: Undersøgelser viser gang på gang, at det danske folk er blandt et af de allerlykkeligste folkeslag, der grundlæggende er godt tilfredse med livsvilkår og samfund.

3. Ikke så engagerede: Solide undersøgelser over flere årtier viser, at kun godt 20 procent af danske lønmodtagere er engageret i deres arbejdsplads. Det svarer til et sølle globalt gennemsnit.

4. Fortravlede: Studier over mange år viser, at tempoet stiger. I gennemsnit har vi travlt 25 procent af vores tid med aktiviteter, der i virkeligheden ikke er så vigtige, og vi bruger kun 30 procent af vores tid på virkeligt væsentlige aktiviteter.

5. Informationsforurenede: Vi er ramt af alt for meget information og data. Vores hjerne bliver bombarderet 24/7. Mange negative nyheder skaber frygt og bekymring. Der synes næsten altid at være noget, der er ved at gå galt.

6. Digitalt ramte: Det er veldokumenteret, at den store stigning i antallet af mails og teksterbeskeder i systemer fører til markant flere misforståelser og konflikter mellem mennesker. Lige så klart er det, at vi alle sammen har svært ved at følge med det rasende digitale tempo og alle de nye systemer.

Det kan du selv gøre

Kort og godt: Vores hjerner er truet, men det er også en god nyhed, for så er der noget, vi selv kan gøre. Fagligheder, studier og diskussioner kigger ofte ikke på tværs af hinanden. Så hvad sker der, når vi ser på tværs af disse fakta? For eksempel ser vi dette:

- Der er belæg for, at jo mere vi engagerer os på arbejdspladserne, jo bedre trives vi, og jo mindre er risikoen for stress.

- Der er belæg for, at de historier vi fortæller på og om vores arbejdspladser, påvirker, hvordan vi alle sammen oplever vores arbejdsliv, hvordan vi trives, og hvor meget vi engagerer os.

- Der er belæg for, at vores egen måde at skrive og læse tekster på kan øge eller mindske risikoen for misforståelser og konflikter, som jo i høj grad påvirker trivsel og engagement.

- Der er belæg for, at vi selv har mulighed for at anvende redskaber til at håndtere vores egen travlhed og bruge lidt mere tid på ting, der er virkeligt væsentlige for os.

- Der er belæg for, at mængden af information og negative nyheder påvirker os, og at vi selv har muligheden for for eksempel at passe bedre på vores mail-indbakke, sociale medier og mobiltelefoner.

- Der er belæg for, at vi nogle gange er lidt for bange for at stille spørgsmål, når nye digitale systemer dukker op, fordi vi er bange for at vise, at vi ikke kan følge med. Det er selvfølgelig ikke spor ”psykologisk trygt”, og vi kan vælge at gøre noget andet.

LÆS OGSÅ: Danske ledelser skal tage kommunikation langt mere alvorligt

Og - oprigtigt talt. Selvfølgelig kan et af verdens lykkeligste folkeslag hæve engagementet på arbejdspladserne bare lidt op over det globale gennemsnit. Behøver vi tvivle på det? Undersøgelser viser, at danske lederes potentiale for at iværksætte indsatser, der øger engagementet, er ganske stort.

I virkeligheden er det en skøn konstatering. Selvfølgelig kan vi alle sammen få det ti procent sjovere på jobbet. Gad vide hvilken domino-effekt det kan have for vores arbejdsmiljø, hvis flere sætter sig sådanne mål? Lad os sammen tale på nye måder om, hvad vi kan gøre ude på vores arbejdspladser i vores daglige arbejdsliv.