Ny viden om stress og fysiske smerter:
Jespers tanker om fremtiden er en "gigantisk stressfaktor"

42342615_10215766596171546_4359133351487995904_n
- Tankerne om at stå uden job, fordi jeg er slidt ned, er stressende, forklarer Jesper Hjorhøy. Foto: Privatfoto
En omfattende sundhedsscreening blandt pensionskunder dykker ned i sammenhængen mellem stress og fysiske smerter. Den 40-årig tømrerlærling Jesper Hjorhøy er fysisk nedslidt og oplever samtidig stress over sin fremtidige jobsituation.

Den 40-årige tømrerlærling Jesper Hjorhøy fra Amager tager smertestillende hver dag for at klare jobbet. Samtidig kører tankerne rundt i hovedet på ham over fremtiden: Kan han blive i en branche, hvor fysisk nedslidning for mange er et vilkår?

Han frygter, at han mister arbejdsevnen, og at kommunen trækker ham gennem den ene arbejdsprøvning efter den anden.

Det stresser, forklarer Jesper Hjorhøy, som dagligt tager det morfin-lignende præparat Dolol samt Panodiler og Ibuprofen.

- Det er en gigantisk stressfaktor. Jeg frygter at havne i et kontanthjælpshelvede, hvor jeg ikke kan få overbevist kommunen om, at jeg er nedslidt. Jeg tror ikke, jeg kan arbejde som tømrer, når jeg bliver 50 år eller derover. Tankerne om at stå uden job, fordi jer er slidt ned, er stressende, siger han.

Ifølge en ny undersøgelse blandt kunder i PFA Pension, er der en sammenhæng mellem stress og fysiske smerter på jobbet. Pensionsselskabet har spurgt knap 18.000 af deres beskæftigede kunder, og her viser det sig, at en langt større andel af de stressede end de ikke-stressede oplever fysiske smerter.

Tankerne om at stå uden job, fordi jeg er slidt ned, er stressende.
Jesper Hjorhøy, voksenlærling i tømrerbranchen

Knap hver tredje af de stressramte har de seneste fire uger ofte eller meget ofte oplevet fysiske smerter i bevægeapparatet, mens 36 procent har oplevet det en gang imellem. Kun 18 procent af de ikke-stressede har haft lignende smerter ofte eller meget ofte.

Artiklen fortsætter under grafikken

Noget tyder samtidig på, at fysiske skavanker, som påvirker den daglige aktivitet, er mere udtalt hos stressede end ikke-stressede.

I PFA-undersøgelsen svarer syv procent af de stressede, at de har oplevet, at fysiske helbredsproblemer har begrænset deres aktivitetsniveau på jobbet og i fritiden i de seneste fire uger. For de ikke-stressede drejer det sig om tre procent.

- Det er et velkendt billede, at der kan være fysiske symptomer forbundet med stress. Men for os er det interessant at måle det faktiske billede hos vores kunder. Det er interessant at finde ud af, om 90 procent af de stressramte har fysiske smerter, eller om det kun drejer sig om 30 procent, forklarer Rikke Bay Haaber, chef for Strategisk Sundhed i PFA Pension.

Kroniske smerter forværres

Erhvervspsykolog og stressekspert Pernille Rasmussen er forfatter til flere bøger om stress. Hun har et indgående kendskab til sammenhængen mellem fysiske smerter og stress efter at have forsket i emnet på Bispebjerg Hospital med en af Danmarks førende stresslæger Bo Netterstrøm.

Hun er ikke overrasket over resultaterne i PFA Pensions sundhedsscreening.

- Stress og smerter hænger tit sammen. Det er der forskellige forklaringer på. Hvis folk, der har en kronisk skavank i forvejen, bliver stressede, risikerer de kroniske smerter at blive forværret, fortæller hun.

Han havde knap nok tid til at holde frokost, og han stod en dag grædende tilbage, fordi han ikke kunne mere. Han var utryg for sin fremtid, og han frygtede, at en yngre mand rundt om hjørnet kom og tog hans job.
Jesper Hjorhøy, voksenlærling i tømrerbranchen

Jesper Hjorhøys stress over fremtiden bunder alene i hans tankermylder over at være nedslidt. Stressen har ikke forværret de fysiske smerter, han oplever på byggepladsen, men det kan godt værke lidt i kroppen, når han har ekstra travlt, fortæller han.

- Jeg kan opleve stress, når jeg skal være tre forskellige steder på en dag. Så begynder min ryg at blive belastet, fordi jeg ikke har tid til at sætte mig ned, fortæller den 40-årige tømrerlærling.

En af Jesper Hjorhøys tidligere kolleger, der ligeledes var nedslidt, oplevede også stress på grund af frygt for fremtiden.

- Han havde knap nok tid til at holde frokost, og han stod en dag grædende tilbage, fordi han ikke kunne mere. Han var utryg for sin fremtid, og han frygtede, at en yngre mand rundt om hjørnet kom og tog hans job, fortæller Jesper Hjorhøy om sin tidligere kollega.

Afviser at arbejde som tømrer som 72-årig

Tømrerlærlingens tanker er reelle, når han står i den situation, han gør, vurderer Pernille Rasmussen.

- Der er reelt nok i hans situation, men vi kan alle sammen få hjælp til, at bekymringerne ikke tager overhånd. Tanker er bare tanker, det er ikke virkeligheden. Det er slet ikke sikkert, det går galt. Det er slet ikke sikkert, han ikke kan arbejde i fremtiden, forklarer erhvervspsykologen.

Hovedpersonen selv har da også overvejet, om han på et tidspunkt skulle uddanne sig videre til byggeleder i tømrerbranchen. Hvis han slipper for det hårde fysiske arbejde på byggepladsen, vil det mindske hans smerter, vurderer han. De mange jag i tømrerlærlingens krop har sat sine spor.

Jesper Hjorhøy kom allerede ud på arbejdsmarkedet efter 9. klasse, og ifølge Fagbladet 3F har han tidligere arbejdet som både kranfører, lastbilchauffør, møbelmontør, flyttemand og bagageportør.

- Skal jeg arbejde til jeg bliver 72 år, skal der ske noget andet. Derfor overvejer jeg at blive byggeleder, inden det går galt, konstaterer han.

Ifølge undersøgelsen 'Arbejdsmiljø og Helbred 2018' fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) har omkring halvdelen af alle tømrere og snedkere de seneste to uger oplevet arbejdsrelateret stress.

Derimod er den generelle jobusikkerhed blandt tømrere og snedkere ikke særlig stor. På en skala fra 1 til 5, hvor 1 er 'I meget ringe grad' bekymret for arbejdsløshed og 5 er 'I meget høj grad' bekymret for arbejdsløshed, ligger tømrere og snedkere på en gennemsnitscore på 1,8. 

Læs mere om jobusikkerhed blandt forskellige jobtyper og brancher her.

GDPR