Sommerserie:
Morten Skov: Helt uforståeligt, der ikke er større opmærksomhed på de store perspektiver i et godt arbejdsmiljø

Dette interview er en del af A4 Arbejdsmiljøs sommerserie om fremtidens arbejdsmiljø, der kører henover sommerferien. Serien sætter spot på, hvad det er for en tid, det danske arbejdsmiljø går ind i - både på den anden side af sommerferien og på den lange, ti-årige bane. 

Set fra din stol, hvordan står det så til med arbejdsmiljøet i Danmark lige nu? 

"Vi har stadig store udfordringer med arbejdsmiljøet i Danmark. Det højeste antal dødsulykker i 14 år taler sit eget sprog, og flere hundrede tusinder fysisk og psykisk overbelastede lønmodtagere vidner også om, at vi fortsat har et stort arbejde foran os. Ingen skal blive syge af at gå på arbejde – eller i allerværste tilfælde dø- bare fordi man passer sit arbejde.
Men det er positivt, at vi her i foråret fik en ny politisk arbejdsmiljøaftale, der afsættes 1,3 milliarder kroner til et bedre arbejdsmiljø og kampen mod social dumping. Aftalen har givet ro og stabilitet om Arbejdstilsynet og den fælles myndighedsindsats, og vi får intensiveret indsatsen mod asbest og indført en autorisationsordning, ligesom indsatsen mod psykisk arbejdsmiljø styrkes. Og lige før sommerferien har vi fået en ny handlingsplan mod arbejdsulykker, som FH og Arbejdsmiljørådet har sat store aftryk på. Det er godt med fokus på de udsatte brancher, hvor omkring halvdelen af alle dødsulykker sker. Stort set samtlige dødsulykker sker blandt vores lønmodtagergrupper, og særligt inden for byggeri, transport og landbrug. Langt de fleste arbejdsulykker rammer FH’s lønmodtagere. Derfor er det en mærkesag for os at få vendt udviklingen, og det er meget tilfredsstillende at se vores aftryk på den politiske aftale."

Hvad, vurderer du, er det mest oversete arbejdsmiljøproblem lige nu?

"Jeg undrer mig såre over den nærmest totalt manglende opmærksomhed på hårdt fysisk arbejde og fysisk nedslidning. Vi har op mod 300.000 fysisk overbelastede lønmodtagere, og helt nye rapporter fra blandt andet TrygFonden og Sundhedsstyrelsen dokumenterer, at hårdt fysisk arbejde og fysisk nedslidning fortsat er et stort problem. Og vi ser uhyggeligt store tal, når det gælder indlæggelser, henvendelser til praktiserende læger, sygedage og tilkendt førtidspensioner grundet lænderygsmerter, nakkesmerter og slidgigt. Så ja, hårdt fysisk arbejde og fysisk nedslidning er ét af de mest oversete arbejdsmiljøproblemer. Problemerne bliver kun forstærket af den stigende pensionsalder og kravet om stadig flere år på arbejdsmarkedet. For alt for mange lønmodtagere er det ikke muligt at arbejde endnu længere, hvis ikke der bliver sat ind med en styrket forebyggelse i forhold til fysisk nedslidning. Det er for mig helt uforståeligt, at der ikke er større politisk opmærksomhed på de store samfundsmæssige og menneskelige perspektiver i et godt arbejdsmiljø. Erkendelse er afgørende, men ikke nok – der skal handling til, og der skal investeres i et bedre arbejdsmiljø.

Et område, jeg også vil fremhæve, er udfordringerne med fastholdelse og rekruttering i velfærdsfagene, hvor en stor del af problemerne skyldes løn, men hvor meget kunne løses med langt bedre arbejdsvilkår og et arbejdsmiljø, hvor der er tid til at løse kerneopgaven. Udfordringer i professionsfagene og udfordringer med at tiltrække unge til erhvervsuddannelser på det private arbejdsmarked handler også om, at særligt de unge og nye generationer stiller krav til deres arbejde. De ved, at de har et langt arbejdsliv foran sig. De ønsker ikke at blive nedslidt. Et godt arbejdsmiljø vil være et konkurrenceparameter for at tiltrække arbejdskraft. Her mener jeg, at vi skal have arbejdsgiverne på banen. Arbejdsmiljø skal være en topprioritet for ledelsen. De har ansvaret, og et godt arbejdsmiljø er også i deres egen interesse." 

Hvad bliver din vigtigste arbejdsopgave efter sommerferien?

"Et bedre arbejdsmiljø står øverst på medlemmernes ønskeliste over forventninger til fagbevægelsen, og det er en mærkesag for FH at leve op til deres helt berettigede forventninger om et arbejdsmiljø uden nedslidning, stress, farlig kemi, sygefravær og dødsulykker. Det er en af mine vigtigste opgaver at styrke FH’s fokus på arbejdsmiljø, og fortsat arbejde for at styrke regulering og håndhævelse. Men jeg vil også arbejde for at styrke arbejdsmarkedets parters rolle på arbejdsmiljøområdet. Vi spiller allerede i dag en stor rolle, ikke mindst i forhold til det store arbejde, som sker i branchefællesskaberne for Arbejdsmiljø (BFA). Som en del af trepartsaftalen om nationale mål fra 2020 fik arbejdsmarkedets parter en større rolle i arbejdsmiljøindsatsen, og der blev tilført ressourcer til BFA’erne. Men fra 2025 løber de ekstraordinære midler ud, og BFA står svækket tilbage, og det bliver sværere at indfri forventningerne til den aftale, der løber helt frem til 2030. Jeg vil gøre mit for at styrke BFA’ernes muligheder for at understøtte virksomhedernes arbejdsmiljø. Og jeg vil helt generelt arbejde for, at arbejdsmarkedets parter får en større rolle i forhold til at håndhæve reglerne på det organiserede arbejdsmarked. Det har vi set en bevægelse i retning af med trepartsaftalen, hvor vi fik plads og mulighed for at tage endnu mere ansvar, og det er noget, jeg vil arbejde for at sikre i endnu højere grad."

Hvad tror du vil have den største effekt på arbejdsmiljøet de kommende 10 år? 

"Vi har brug for politikerne, og vi skal fortsætte i det spor, som den nye arbejdsmiljøaftale er udtryk for. Inddragelse af arbejdsmarkedets parter og investeringer i et effektivt tilsyn, og investeringer i forskning er helt afgørende. Og så har vi fortsat brug for et effektivt Arbejdstilsyn i forhold til de virksomheder, der ikke kan og vil sikre et godt arbejdsmiljø."

Hvilken tendens inden for arbejdsmiljø bliver mest interessant at følge de kommende år? 

"En tendens, vi skal have et skarpt øje på, er den teknologiske udvikling, herunder hvilke arbejdsmiljømæssige udfordringer algoritmeledelse og digitalisering skaber for lønmodtagerne. Vi har set skræk-eksemplerne fra Amazons lagre i USA, hvor intensiv overvågning er en del af realiteten. De tilstande må vi aldrig få i Danmark. Der er behov for indflydelse, inddragelse og indsigt. Lønmodtagerne skal inddrages, når en virksomhed påtænker at indføre teknologiske systemer og algoritmer, de skal have reel indflydelse på algoritmen og ikke mindst kunne kræve indsigt i alle data, der vedrører dem. Arbejdet med at skabe et sikkert og sundt arbejdsmiljø for kollegerne stopper aldrig. I fremtiden tror jeg ikke, at arbejdsmiljøet bliver sådan et konfliktområde, som det er nogle steder i dag. Spørgsmålet om, hvorvidt det overhovedet kan betale sig at investere i arbejdsmiljøet, kommer vi ikke til at høre i lige så høj grad. I stedet tror jeg, at diskussionen om arbejdsmiljø kommer til at fylde lige så meget som diskussionen om bundlinjen ude på virksomhederne og tiltrækning af arbejdskraft. Det håber jeg i hvert fald."