Sygeplejerske-næstformand: Særlig cocktail skaber stress - det skal vi forebygge
HVORDAN PRIORITERER MAN som sygeplejerske mellem rækken af patienter og vigtige opgaver? Jeg tror, at de fleste kan sætte sig ind i, hvor svært det er. Og når kløften mellem sygeplejerskernes ønske om at løse deres opgaver fagligt forsvarligt og de faktiske muligheder bliver for dyb, så bliver sygeplejersker stressede.
Temadebat: Stressepidemi på det danske arbejdsmarked
Antallet af stressramte danskere er vokset de seneste årtier. På tværs af alder, køn og uddannelse er der sket en stigning i andelen af danskere, der har en høj score på stress-skalaen. Det viser den nyligt offentliggjorte Nationale Sundhedsprofil 2021. Hvordan får vi for alvor knækket stresskurven på det danske arbejdsmarked? Og hvad kan man gøre ude på den enkelte arbejdsplads for at forebygge stress?
Det har A4 Arbejdsmiljø spurgt en række aktører og eksperter om.
Deltagere i debatserien:
Signe Tønnesen, chefkonsulent Lederne
Lisbeth Lintz, formand for Akademikerne
Mads Samsing, næstformand i HK
Christian Juhl, arbejdsmiljøordfører Enhedslisten
Anni Pilgaard, næstformand i Dansk Sygeplejeråd
Christina Sode Haslund, arbejdsmiljøchef i DA
Maria Melchiorsen, forbundssekretær FOA
Christine Ipsen, lektor på DTU Management
Benny Andersen, formand Socialpædagogerne
Det giver en oplevelse af faglig utilstrækkelighed og dårlig samvittighed, når arbejdspresset sænker kvaliteten af sygeplejen og skaber en risiko for patientsikkerheden.
Sådan er det desværre for alt for mange sygeplejersker. En spørgeskemaundersøgelse fra Dansk Sygeplejeråd viser, at 61 pct. af sygeplejerskerne oplever, at det altid eller ofte er nødvendigt at arbejde meget hurtigt. Og knap hver tredje oplever, at arbejdstempoet er så højt, at det påvirker kvaliteten af arbejdet.
LÆS OGSÅ: Tilbagevendte sygeplejersker bliver mødt af pukkel og pres: AMR frygter flugt
Samtidig har sygeplejersker, der oplever et højt arbejdstempo, lavere jobtilfredshed, og de har oftere sygefravær, ligesom de angiver en højere grad af nedslidning og udbrændthed.
Flere kollegaer er en vigtig del af løsningen
Hvis vi skal forebygge stress hos sygeplejersker på den enkelte arbejdsplads, skal vi først og fremmest se på, hvordan vi kan tiltrække og fastholde flere sygeplejersker i faget. En helt afgørende betingelse for et godt arbejdsmiljø er, at der er nok sygeplejersker til at løfte opgaverne. Desværre har politikerne underfinansieret sundhedsvæsenet i to årtier, og manglen på sygeplejersker er nu blevet meget kritisk.
Som sygeplejerske er du frontperson og dermed førstehåndsvidne til de negative konsekvenser, det har for patienterne, hvis du ikke kan nå dine opgaver. Det skaber moralsk stress
Anni Pilgaard, næstformand i Dansk Sygeplejeråd
Men også på andre fronter skal vi have et vedvarende fokus på, hvordan vi kan forebygge arbejdsrelateret stress hos sygeplejerskerne. Det er en cocktail af belastende forhold, der skaber stress, og den menneskelige faktor spiller en stor rolle.
Der er job, hvor det sjældent bringer andre mennesker i en kritisk situation, hvis man ikke når alle opgaver en dag. Men som sygeplejerske er du frontperson og dermed førstehåndsvidne til de negative konsekvenser, det har for patienterne, hvis du ikke kan nå dine opgaver. Det skaber moralsk stress.
LÆS OGSÅ: Ny forskning: Disse fag kan øge risikoen for depression
Vi ved fra den nyeste forskning fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), at der er øget risiko for langtidssygefravær og klinisk depression, når du er i et såkaldt følelsesmæssigt højrisiko-job, og det kendetegner netop sygeplejerskernes arbejde.
Stress skal forebygges – og det er arbejdsgivernes ansvar
Problemer med arbejdsmiljøet angår hele arbejdspladsen, og skal løftes i fællesskab med ledelsen som øverst ansvarlig og med initiativpligt, også selvom arbejdsrelateret stress rammer individuelt. Sådan bør det i hvert fald være.
Jeg er derfor også glad for, at Arbejdstilsynets vejledninger om psykisk arbejdsmiljø pointerer, at arbejdsgiverne har pligt til at forebygge og ikke først handle, når skaden er sket.
Det er arbejdsgiverne, der har ansvaret for at sikre, at sygeplejerskerne ikke bliver syge af at gå på arbejde. Det gælder i lige så høj grad i forhold til det psykiske som det fysiske arbejdsmiljø – som det står helt klart i bekendtgørelsen om psykisk arbejdsmiljø.
Gode introduktionsforløb og tid til pauser og restitution
I den forbindelse er flere ting, som arbejdsgiverne kan have mere fokus på. Der gælder blandt andet mere strukturerede introduktionsforløb. Mange nyuddannede sygeplejersker oplever problemer med det psykiske arbejdsmiljø i deres første job, og det skaber et tidligt grundlag for stress og opsigelser. Det viser både Dansk Sygeplejeråds nyeste og tidligere dimittendundersøgelser.
Vi skal ikke acceptere et arbejdspres, der er så stort, at det er nødvendigt at springe frokost såvel som alle andre pauser over
Anni Pilgaard, næstformand i Dansk Sygeplejeråd
Andre vigtige forebyggelsesområder er kontinuerlig ledelsesmæssig støtte og løbende kompetenceudvikling, når sygeplejersker står over for nye opgaver og specialer. Derudover skal der være mulighed for systematisk at bearbejde følelsesmæssige belastninger, for eksempel via supervision, og der skal være ordentlige betingelser for at tilrettelægge og organisere arbejdet, så det i videst muligt omfang er muligt at planlægge sin tid og forberede sig på opgaver.
LÆS OGSÅ: Grete Christensen: Skal vi fastholde sygeplejersker, er et godt arbejdsmiljø en forudsætning
Og så er der naturligvis behov for restitution i løbet af arbejdsdagen såvel som mellem arbejdsdagene. Det gælder især, når så mange sygeplejersker arbejder i et så ekstremt højt et tempo, som de gør. Vi skal ikke acceptere et arbejdspres, der er så stort, at det er nødvendigt at springe frokost såvel som alle andre pauser over.
Alt for mange bliver syge af at gå på arbejde – det bliver vi nødt til at forholde os til. Vi bliver nødt til at gøre mere for at sikre gode arbejdsmiljøer og på at forebygge stress.
