Sygeplejerske truet af patients kæreste: 'Du skal have tæsk og dø'
Dødstrusler, ubehagelige opkald og frygt for at gå på arbejde.
Det er nogle af de ting, som sygeplejersker og andet sundhedspersonale risikerer, hvis de laver indberetninger til sociale myndigheder om patienter eller pårørende.
Det mærkede sygeplejersken Lone*, efter hun i januar havde lavet en underetning om en patient, fordi hun var bekymret for patientens mindreårige barn.
Få uger efter underretningen ringede patientens kæreste direkte til den afdeling, hvor Lone arbejdede, og bad om at få lov til at tale med hende.
- Da jeg tog røret, fik jeg at vide, at jeg skulle have nogle tæsk, og at jeg skulle dø, fortæller Lone.
LÆS OGSÅ: Emil fik trusler af patient i psykiatrien: Giv os nu navnebeskyttelse
På det tidspunkt havde myndighedene i Greve Kommune informeret patienten om den underretning, som Lone havde lavet i forbindelse med sit arbejde.
På indberetningen stod Lones fulde navn og oplysninger om, hvilken afdeling, hun arbejdede på.
- Jeg var rædselsslagen for, at han skulle dukke op på afdelingen, eller i mit hjem, og gøre alvor af truslerne, fortæller Lone.
- Det holder ingen steder
Ifølge Lone lovede Greve Kommune hende, at hendes underretning ville ske anonymt, og at borgeren derved ikke kunne få oplysninger om hendes identitet.
Alligevel lykkedes det altså borgeren at opspore Lone og den afdeling, hun arbejder på, ved hjælp af oplysninger fra underretningen.
- Jeg synes, det er under al kritik. Som sygeplejersker har vi en særlig forpligtelse til at underrette myndighederne, hvis vi har formodning om, at en borger har brug for hjælp, siger Lone.
- Derfor skal vi også kunne regne med, at myndighederne behandler vores oplysninger korrekt. Der er jo ikke nogen, der tør lave en underretning, hvis det betyder, at de skal leve med trusler, mener hun.
Det giver ingen mening, at vi skal risikere trusler om død og vold, bare fordi vi passer vores arbejde. Det vil hverken jeg, eller mine kolleger stå model til
Lone, sygeplejerske
Hos Greve Kommune har Isabel Gebehr, leder af kommunens Familierådgivning, sendt et mailsvar til A4 Arbejdsliv.
Her svarer hun ikke på, om Greve Kommune har vejledt Lone forkert. Ifølge Isabel Gebehr kan kommunen "ikke genkende Lones sag", ligesom kommunen ikke udtaler sig om enkelte personsager.
- Vi kan generelt oplyse, at man som underretter via www.borger.dk har mulighed for at vælge at sende en anonym eller ikke-anonym underretning. Hvis der sendes en anonym underretning modtager kommunen ikke oplysninger om personen, der har underrettet, skriver Isabel Gebehr i mail svaret.
- Såfremt en person har behov for at tale med Greve Kommune, Familierådgivningen vedrørende en underretning, så er vedkommende velkommen til at rette henvendelse, lyder det videre.
Sendte blomster efter politibesøg
Efter opkaldet fra patientens kæreste valgte Lone at politianmelde vedkommende for trusler.
Manden er nu sigtet af politiet, men har efterfølgende sendt Lone blomster og en skriftlig undskyldning for at have truet hende på livet.
Det ændrer dog ikke på, at Lone fremover vil være meget påpasselig med at lave underretninger til de sociale myndigheder, hvis hun har formodning om, at en patient har brug for hjælp.
- Det giver ingen mening, at vi skal risikere trusler om død og vold, bare fordi vi passer vores arbejde. Det vil hverken jeg, eller mine kolleger stå model til, siger Lone.
LÆS OGSÅ: FOA: Medarbejdere i psykiatrien skal navnebeskyttes
Hos Hvidovre Hospital, hvor Lone arbejder, skriver ledende oversygeplejerske Karin Lornsen Jacobsen, at hospitalets ledelse har taget kontakt til politiet umiddelbart efter episoden med dødstruslen.
Lone er ligeledes blevet tilbudt hjælp fra hospitalets stresskonsulent.
- Trusler kan være en stor belastning for medarbejderen, og vores vigtigste opgave er at tage bedst muligt hånd om den ansatte samt at forsøge at sikre, at noget lignende ikke sker igen, skriver Karin Lornsen Jacobsen.
*Lone er ikke den pågældende sygeplejerskes rigtige navn. Personens rigtige navn er redaktionen bekendt, men vedkommende ønsker at være anonym af frygt for yderligere trusler.
Fagforening: Sig det til chefen
Hos Dansk Sygeplejeråd opfordrer man til, at det er ledelsen på de enkelte hospitalsafdelinger, der skriver under, når en sygeplejerske vælger at lave en underretning til de sociale myndigheder.
- Som enkeltperson kan man stå i en udsat situation, hvis det er ens eget navn, der står på den underretning, som borgerne får indsigt i. Derfor opfordrer vi vores medlemmer til at inddrage deres ledelse, hvis de vurderer, at der er brug for at lave en underretning, siger Dorthe Boe Danbjørg.
- Der er selvfølgelig ingen sygeplejersker, der skal leve med trusler i deres hverdag. Men samtidig er der også et hensyn at tage til borgernes retssikkerhed, og at det skal være muligt som borger at få indsigt i, hvem der i givet fald har underrettet kommunen om ens familiære forhold, tilføjer næstformanden.
------