Rod med varme, isolering og tilladelser: "Midlertidige" barakker huser kadetter på 20. år

BeFunky-collage__2_
Hverken Københavns Kommune eller Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse kan give et klart svar på, om der er blevet givet dispensation til at benytte elvarme i barakker. Foto: Collage/A4 Medier/Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Hverken Københavns Kommune eller Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse kan svare entydigt på, om Forsvaret lever op til kravene for tilladelse af indkvartering af kadetter i gamle barakker. Så sent som i år blev flere kadetter syge af skimmelsvamp i barakkerne.

Kadetter på Forsvarets Sprogskole på Svanemøllen Kaserne er i flere omgange blevet syge af at bo i barakker, der har været ramt af skimmelsvamp. Det kunne A4 Arbejdsmiljø afsløre tidligere i november.

Nu viser det sig, at der er tvivl om, hvorvidt Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, som har ansvaret for barakkerne 209, 211 og 212, overhovedet lever op til de krav, Københavns Kommune stiller for at kunne bruge dem lovligt til indkvartering.

LÆS OGSÅ: Forsvaret lod syge kadetter bo i skimmelsvamp i et halvt år

Et af kravene går på, at barakkerne skal være varmeisolerede og tilsluttet fjernvarme. Barakkerne blev opført til midlertidig indkvartering i 2002, da sprogskolen manglede faciliteter.

Men nu på 19. år opvarmes barakkerne fortsat med elvarme, selvom der i Københavns Kommune er forbud mod at bruge el som primær varmekilde.

Hverken Københavns Kommune eller Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse kan give et klart svar på, om der er blevet givet dispensation til at benytte elvarme.

"I forhold til de tre pavilloner skal vi have undersøgt, om der er givet dispensation til at bruge elvarme. Hvis det ikke er tilfældet, skal vi selvfølgelig have bragt det forhold i orden," skriver ejendomsstyrelsen i et skriftligt svar.

Heller ikke Teknik- og Miljøforvaltningen i kommunen er klar over, om Forsvarsakademiet, som sprogskolen hører under, lever op til kravet om fjernvarme, som var en betingelse for at bruge bygningerne til indkvartering.

"Vi er nu bekendt med forholdet og undersøger det nærmere", skriver forvaltningen kortfattet til A4 Arbejdsmiljø.

Erkender fejl i tilladelse

Rodet med tilladelserne stopper ikke her.

Da Forsvaret i 2005 anmodede Københavns Kommune om at få permanent tilladelse til at bruge barakkerne til indkvartering, blev der begået en graverende fejl af kommunens embedsmænd, da de i 2006 udformede en ny byggetilladelse.

Her gav kommunen Forsvaret og sprogskolen tilladelse til at bruge barakkerne til kontor- og undervisningsbrug, men ikke til indkvartering af kadetter.

Sagen kort: Tidslinje

April 2002:

Forsvarets Bygningstjeneste (nu Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse) anmoder Københavns Kommune om tilladelse til at opstille fem midlertidige barakker til indkvartering af kadetter på Svanemøllen Kaserne i København. Kadetterne går på Forsvarets Sprogskole, der hører under Forsvarsakademiet.

Juli 2002:

Københavns Kommunes bygge- og teknikforvaltning giver byggetilladelse til, at Forsvaret kan opstille fem midlertidige indkvarteringsbarakker på Svanemøllen Kaserne. Men det sker under betingelse af, at Forsvaret lever op til en række krav om bl.a. varmeisolering og brandsikre flugtveje. Det er uvist, om Forsvaret har levet op til disse krav.

Da bygningerne kun er midlertidige og i udgangspunkt uegnede til beboelse, skriver kommunen i byggetilladelsen, at de skal være fjernet senest den 1. juli 2005. Det bliver de ikke.

Maj 2005:

Forsvarsakademiet, som Forsvarets Sprogskole hører under, ansøger om permanent tilladelse til at indkvartere kadetter i barakkerne. I ansøgningen skriver akademiet, at de endte med kun at opføre tre, og ikke fem, barakker.

Marts 2006:

I en ny byggetilladelse giver kommunen permanent tilladelse til, at sprogskolen kan bruge barakkerne til kontor- og undervisningsbrug, men ikke til indkvartering. Københavns Kommune fastholder, at der er tale om en administrativ fejl, og at de vil efterbevilge permanent tilladelse til indkvarteringsbrug.

Igen beder kommunen om, at Forsvaret skal leve op til en række krav. Blandt andet, at barakkerne skal varmeisoleres. Netop det krav kom kommunen også med i forbindelse med første byggetilladelse fra 2002. Derudover stiller kommunen også krav om installation af fjernvarme, hvilket barakkerne her i 2021 endnu ikke har fået.

Maj 2009:

Teknik- og Miljøforvaltningen truer Forsvaret med at fjerne barakkerne, fordi Forsvarsakademiet ikke har udfyldt og sendt et såkaldt færdigmeldingskort ind til kommunen. Et færdigmeldingskort skal sendes ind af bygherre til en myndighed, inden bygningen kan tages i brug.

"Da byggeriet er taget i brug, er det nødvendigt at det lovliggøres jf. byggetilladelsen. I modsat fald må bygningerne fjernes!", skriver kommunen.

Først et år efter, i maj 2010, bekræfter Forsvarsakademiets kasernemester, P.C. Øgendahl, at barakkerne er opstillet i henhold til tilladelsen. Han lover kommunen, at der bliver indsendt et færdigmeldingskort.

Københavns Kommune hører dog ikke mere til ham og Forsvarsakademiet, men vælger alligevel at afslutte sagen. Det fremgår af et bygningsinspektorat, som A4 Arbejdsmiljø har fået aktindsigt i.

2018-2021:

Der konstateres flere eksempler på råd, fugt og skimmelsvamp i bygningerne på Svanemøllen Kaserne. Den seneste sag er fra 2021, hvor flere kadetter får hovedpine, hoste og vejrtrækningsproblemer i forbindelse med skimmelsvamp i to af de opførte barakker fra 2002, hvor de har boet i skimmelsvamp godt seks måneder.

Det falder altså sammen med, at Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse ikke har levet op til kommunens krav - de vil nu undersøge, om de har fået dispensation til at have elvarme. Københavns Kommune er ligeledes i tvivl om, hvorvidt Forsvaret har fået den påkrævede dispensation.

Kilde: Aktindsigt i dokumenter i sagen fra Københavns Kommune

En fejl, kommunen kalder for "beklagelig" og en "skrivefejl".

"I den forbindelse skete der en skrivefejl i byggetilladelsen, så det ved en fejl fremgik, at der blev givet tilladelse til at anvende barakkerne til kontor- og undervisningsbrug i stedet for til indkvartering, som var det, der også var ansøgt om. Fejlen vil nu blive rettet," lyder det fra Miljø- og Teknikforvaltningen i Københavns Kommune i et skriftligt svar.

Trods den åbenlyse fejl i tilladelsen mener Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse ikke, at de har brugt barakkerne lovligt. 

Jurister: Kan få betydning i erstatningssag

Ulovligt eller ej, så kan rodet med tilladelserne få konsekvenser for Forsvaret. Som bygningsejer har man alene ansvaret for, at der er orden i papirerne.

Hvis de rejser en erstatningssag mod Forsvaret kan det, at Forsvaret ikke har levet op til kommunens tilladelse, være det krymmel på lagkagen, der tæller til kadetternes fordel
Mads Pramming, jurist i erstatningsret og ekspert i arbejdsskadesager

Hvis kadetterne, der blev syge, vælger at rejse erstatningssag mod Forsvaret, kan fejl i byggetilladelser og manglende efterlevelse af krav nemlig fungere som bevismateriale.

Det vurderer Steen Bønsing, juraprofessor ved Aalborg Universitet.

- Jeg tror godt, det kan indgå som et element i en erstatningssag, at bygningerne ikke er blevet korrekt godkendt til beboelse. Det kan meget vel få en central betydning, siger han til A4 Arbejdsmiljø.

LÆS OGSÅ: Kadetter blev syge af skimmelsvamp: Nu vil flere partier have Bramsen på banen

Mads Pramming, der er advokat med speciale i erstatningsret og arbejdsskadesager, er enig.

- De er blevet tvunget til at bo i nogle rum, som deres arbejdsgiver ejer, og som åbenbart er uegnede til beboelse, da de er blevet syge af at bo i dem. Hvis de rejser en erstatningssag mod Forsvaret kan det, at Forsvaret ikke har levet op til kommunens tilladelse, være det krymmel på lagkagen, der tæller til kadetternes fordel, vurderer Mads Pramming.

Handlede først efter et halvt år

Den seneste sag om dårligt indeklima på Svanemøllen Kaserne er fra i år, hvor flere kadetter blev syge med ondt i hovedet, hoste og vejrtrækningsproblemer i forbindelse med konstateringen af skimmelsvamp i bygningsværket i to barakker.

Selvom barakkerne længe havde været under kraftig mistanke for at indeholde sundhedsskadelige svampe, fandt genhusningen af 20 kadetter, der var indkvarteret i dem, først sted i slutningen af september 2021 i forbindelse med rengøringen.

Jeg har set mange tilfælde af angreb af skimmelsvamp i barakker, og det hænger sammen med, at de er meget billigt bygget. De er bygget af lette materialer (..)
Henrik Harboe, Biolog og konsulent i rådgivervirksomheden Joblife

Det på trods af, at ledelsen på sprogskolen var klar over kadetternes helbredsmæssige gener allerede i marts 2021. 

Ifølge Henrik Harboe, biolog og konsulent i rådgivningsvirksomheden Joblife, har opvarmning og isolering en afgørende betydning for, om der kan opstå skimmelsvamp i barakker.

- Jeg har set mange tilfælde af angreb af skimmelsvamp i barakker, og det hænger sammen med, at de er meget billigt bygget. De er bygget af lette materialer som eksempelvis træ, siger han og uddyber:

- Hvis der er utilstrækkelig udluftning i sådanne bygninger, risikerer der at opstå vanddampe inde i konstruktionerne. Det begynder at gå galt, når de bliver gamle. De er ikke lavet til at stå i 20-30 år.

Artiklen fortsætter under billedet

De tre barakker, 209, 211 og 212, hvor kadetter boede i over et halvt år, selvom de havde klare symptomer på gener forårsaget af skimmelsvamp. Foto: A4 Medier

Skulle være revet ned i 2005

Københavns Kommune har længe været klar over, at bygningsmaterialet ikke var egnet til beboelse i længere tid. Barakkernes ydervægge er eksempelvis lavet af spånplader og krydsfinerplader, fremgår det af en teknisk skrivelse over barakkerne, som A4 Arbejdsmiljø har fået aktindsigt i.

I byggetilladelsen fra 2002 fremgår det da også, at det var planen, at bygningerne skulle rives ned igen inden den 1. juli 2005.

Men i dag står de stadig, og ifølge tidligere kadetter på sprogskolen, som A4 Arbejdsmiljø har talt med, er det begrænset, hvor meget Forsvaret har renoveret på dem siden opførelsen i 2002.

A4 Arbejdsmiljø har spurgt Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune om, hvorfor de fortsat har i sinde at give Forsvaret permanent tilladelse til indkvartering i barakkerne, når forvaltningen end ikke selv har klarhed over, om Forsvaret lever op til de stillede krav til indkvartering.

Det svar afventer vi fortsat.

Truer med at fjerne barakker

Det er dog et faktum, at Teknik- og Miljøforvaltningen flere gange har kæmpet en ihærdig kamp med at få Forsvaret til at overholde kravene. Blandt andet i et brev sendt til Forsvarsakademiets kasernemester P.C. Øgendahl i maj 2009. 

I brevet truer Teknik- og Miljøforvaltningen Forsvarsakademiet med at fjerne barakkerne, hvis ikke de udfylder og indsender et såkaldt færdigmeldingskort til kommunen. Et færdigmeldingskort skal sendes ind af bygherre til en myndighed, inden en bygning kan tages i brug.

"Da byggeriet er taget i brug, er det nødvendigt at det lovliggøres jf. byggetilladelsen. I modsat fald må bygningerne fjernes!", skriver Teknik- og Miljøforvaltningen i brevet.

Først et år efter, i maj 2010, bekræfter P.C. Øgendahl, at barakkerne er opstillet i henhold til tilladelsen. Han lover kommunen, at der bliver sendt et færdigmeldingskort.

Københavns Kommune hører dog ikke mere til ham og vælger at afslutte sagen, fremgår det af et bygningsinspektorat, som A4 Arbejdsmiljø har fået aktindsigt i. 

GDPR