Unge i detailbranchen: Næsten syv ud af ti udsat for chikane og trusler fra kunder

19980614-817769-3-1259x907we
Det kunne være en god idé, at de helt unge i detailbranchen blev repræsenteret i arbejdsmiljøgrupperne, lyder det fra forsker. Foto: Stine Munk Jensen/Ritzau Scanpix
Et nyt forskningsprojekt har sat fokus på unge i detailbranchen, hvor næsten syv ud ti har oplevet trusler og chikane fra kunderne. Unge bør inddrages mere permanent i arbejdsmiljøarbejdet i butikkerne, mener forsker.

Opdateret: I et dokument fra forskningsprojektet fremgik det, at der var 64 procent af de unge, der havde været udsat for ubehagelige oplevelser fra kunderne. I den officielle rapport er det 66 procent, der har oplevet ubehagelig kundekontakt.

Tunge løft, mange bolde i luften og brok og trusler fra kunder.

For de helt unge i detailbranchen kan debut på arbejdsmarkedet være en voldsom oplevelse. Derfor er det vigtigt, at de kender til deres rettigheder i forhold til et sundt og sikkert arbejdsliv.

Og netop det at give 15-17 årige en god indføring i arbejdslivet, har Team Arbejdsliv, en anonym butikskæde og forskere fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) haft fokus på i et nyt interventionsprojekt blandt unge i detailbranchen.

Formålet har været at øge kendskabet til de unges viden om arbejdsmiljøarbejdet på arbejdspladserne.

10 butikker har medvirket i projektet og har oprettet arbejdsmiljøgrupper for unge. I grupperne har to ungarbejdere, en arbejdsmiljørepræsentant og en repræsentant fra butiksledelsen arbejdet med de unges udfordringer med arbejdsmiljøet i et såkaldt DUA-samarbejde.

Ifølge Hans Jørgen Limborg, forsker og partner i Team Arbejdsliv, er det vigtigt at have fokus på unges arbejdsmiljø, da de er en vigtig arbejdsressource i detailbutikkerne.

- Det er vigtigt at have fokus på de unge i detailbranchen, fordi de ofte går under radaren, når det kommer til arbejdsmiljøarbejdet. Det er vigtigt at have fokus på, hvordan man foretager tunge løft, og hvad de stiller op, når de har dårlige oplevelser med kunderne, siger Hans Jørgen Limborg.

Noget tyder da også på, at de negative oplevelser med kunderne er et stort problem for de unge servicemedarbejdere i butikkerne.

Man skal kunne gå ind på vores arbejdsplads og gå ud fra, at man ikke en gang behøver at tænke på, om man kommer sikkert og helskindet hjem igen. Det gælder for alle ansatte, ikke kun for de unge.
Thomas Hermann, arbejdsmiljøchef i Coop

Hele 66 procent af de unge har således oplevet skældud, trusler og chikane fra kunderne de seneste tre måneder. Det viser tal fra forskningsprojektet. 85 procent af butikscheferne tror, at det kun er meget få eller ingen af ungarbejderne, der har oplevet det.

Tallene overrasker Hans Jørgen Limborg.

- Jeg er overrasket over, at tallene er så høje. Det tyder på, at der er behov for, at der kommer ekstra fokus på det i butikkerne. De unge har ofte mange ydervagter, og derfor bliver de ofte ikke taget med i arbejdsmiljøarbejdet, da det typisk foregår inden for normal arbejdstid, siger han og fortsætter:

- I projektet har de unge arbejdet med, hvad de skal gøre, når de udsættes for overfusninger og trusler fra kunderne. En af butikkerne har eksempelvis lavet nogle foranstaltninger, når flaskeautomaten ikke virker, hvor man har lavet klare reparationsinstruktioner.

Detailkæde: Man skal kunne komme helskindet hjem

Ifølge arbejdsmiljøchef i Coop, Thomas Hermann, har detailbranchen allerede fokus på de unges arbejdsmiljø og de farer, der er omkring ubehagelige episoder med kunderne. Psykologhjælp benyttes, hvis der er behov for det, fortæller han.

- Man skal kunne gå ind på vores arbejdsplads og gå ud fra, at man ikke en gang behøver at tænke på, om man kommer sikkert og helskindet hjem igen. Det gælder for alle ansatte, ikke kun for de unge, siger Thomas Hermann.

- Når der nogle ting ved arbejdsmiljøet, vi ikke kan styre, så handler det om røverier. Det er oftest i ydertimerne, røverier finder sted. Det er sjældent, at hele butiksledelsen er på arbejde på det tidspunkt. Vi har nogle alarmprocedurer, der træder i kraft, og de virker i langt de fleste tilfælde, siger han.

Det er klart, at hvis man inddrager unge i løsning af arbejdsmiljøproblemer, giver det dem nogle erfaringer, de kan tage med videre. Det er vigtigt, at de ved, at der på en arbejdsplads er en forventning om, at der skal tages hånd om arbejdsmiljøet.
Arbejdsmiljøforsker Johnny Dyreborg, NFA

Interventionsprojektet forløb fra april 2016 til juni 2017. DUA-grupperne har blandt andet sat fokus på oprydning, tunge løft og trusler og kundebetjening ved kassen. De unge er kommet op med kreative løsninger på problemer ved hjælp af quizzer og sociale medier, hvor de har delt erfaringer med håndtering af klager og trusler fra kunder.

Fast unge-repræsentant 

Det, at unge bliver inddraget i arbejdsmiljøarbejdet, er med til at give dem en god start på arbejdslivet. Det fortæller Johnny Dyreborg, arbejdsmiljøforsker ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA).

- Det er klart, at hvis man inddrager unge i løsning af arbejdsmiljøproblemer, giver det dem nogle erfaringer, de kan tage med videre. Det er vigtigt, at de ved, at der på en arbejdsplads er en forventning om, at der skal tages hånd om arbejdsmiljøet. Vi ved dog ikke i hvilken udstrækning, de tager sådanne erfaringer med sig, og om de har positiv betydning for deres fremtidige arbejdsmiljø.

- Detailbranchen kan skabe et vigtigt grundlag for de unges arbejdserfaringer, herunder erfaringer med løsning af arbejdsmiljøproblemer, forklarer Johnny Dyreborg.

De 10 detailbutikker har efter projektet afsluttet brugen af DUA-samarbejdet. Men butikkerne bør overveje at fastholde inddragelsen af de unge i arbejdsmiljøarbejdet, vurderer Hans Jørgen Limborg.

- Det kunne være en god idé, at de helt unge i detailbranchen blev repræsenteret i arbejdsmiljøgrupperne, fortæller han.

GDPR