Elisa Rimpler, formand for BUPL:
Opsang midt i valgkampen: "Der er brug for en genopretning på børneområdet - citronen er presset for hårdt"

elisa
Formand for BUPL Elisa Rimpler. Foto: Pressefoto/BUPL
23. maj 2019 16.10
Dette er et debatindlæg. Det er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten - send dit indlæg til [email protected].
Der er brug for en genopretning på børneområdet og minimumsnormeringer i daginstitutionerne. Pædagogers arbejdsmiljø er hårdt presset, mener BUPL-formand Elisa Rimpler.

INGEN KAN vist længere være i tvivl om, at normeringerne i landets daginstitutioner halter gevaldigt. Pædagoger har forsøgt at råbe politikerne op længe, og senest har BUPL’s store undersøgelse af pædagogernes vilkår vist, at to ud af tre pædagoger ikke har tid til at give alle børn den nærvær og omsorg, som børnene har brug for. Og dårlige vilkår tærer i den grad på arbejdsmiljøet.

For en måned siden gik flere end 70.000 forældre, bedsteforældre og mange andre på gaden for at demonstrere for minimumsnormeringer, og flere andre organisationer har også kastet sig ind i kampen for et godt børneliv og bedre normeringer.

Politikerne rykker heldigvis på sig, og flere og flere partier har fået øjnene op for børneområdet og arbejder målrettet for en lovbestemt minimumsnormering med en økonomisk grundtildeling til kommunerne. En vigtig start, hvis vi skal sikre en nødvendig genopretning af et udsultet velfærdsområde.

En indlysende begrundelse for, at normeringerne skal forbedres nu, er at der skal være pædagoger nok til at imødekomme børnenes behov og et godt børneliv.

Men ordentlige normeringer er faktisk også den vigtigste forudsætning for at skabe et bedre arbejdsmiljø for pædagogerne.

ARBEJDSPRESSET ER NEMLIG SÅ STORT, at to ud af tre overvejer helt at forlade faget. Politikerne har simpelthen presset citronen så hårdt, at det nu giver alvorligt bagslag.

Når jeg taler med pædagogerne rundt om i landet, så er det de dårlige normeringer og arbejdsvilkår, der frustrerer dem allermest.

Det er den væsentligste årsag til, at pædagogerne får stresssymptomer eller brænder helt ud. Der er simpelthen ikke balance mellem opgaver og ressourcer.

Pædagogerne brænder for faget, for at gøre en forskel og for at skabe de bedst mulige pædagogiske miljøer, hvor børn trives i gode børnefællesskaber og får det bedst mulige afsæt for resten af livet.

Som pædagog er stærke relationer en forudsætning for, at vi kan gøre den vigtige forskel. Det kræver tid. Tid til det vigtige nærvær, hvor relationen skabes - og til at forstå, hvad barnet har brug for. Når der hverken er tid eller ressourcer til at sikre det grundlæggende pædagogiske arbejde, så slider det. Man føler sig utilstrækkelig. Får dårlig samvittighed. Vender det indad. Det resulterer i stresssymptomer som f.eks søvnløshed, ondt i maven eller hovedpine. Det bliver et resultat af den massive følelsesmæssige belastning, man oplever, når man ikke slår til. Det er mentalt nedbrydende.

67 PROCENT AF PÆDAGOGERNE siger i en undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, at de inden for de seneste to uger har følt arbejdsrelateret stress. Det er et kæmpe problem at et svigtende arbejdsmiljø gør pædagogerne syge. En stresssygemelding er en svær situation og en belastning for den enkelte. For flere er konsekvensen, at man aldrig kommer tilbage til faget igen. Samtidig bliver langtidssygemeldingen også en negativ spiral for institutionen. Der er sjældent fuld vikardækning, og derfor skal de pædagoger, der er tilbage, løbe stærkere og påtage sig flere opgaver - der igen belaster arbejdsmiljøet.

Samtidig vil børnene opleve fravær af kendte voksne. Det skaber større utryghed hos børnene og dårligere mulighed for den kontinuerlighed, der er en forudsætning for den gode kvalitet. Så i sidste ende påvirker et svigtende arbejdsmiljø i den grad de udviklingsmiljøer, som pædagogerne har et lovmæssigt ansvar for at løfte.

DER KOMMER FLERE end 60.000 flere små børn over de næste 10 år. Og vi er i forvejen mindst 4.000 pædagoger bagud, hvis normeringer blot skulle leve op til den ringe standard, der var for 10 år tilbage. Så hvis ikke bunden skal ryge helt ud af børneområdet, så skal politikerne sørge for minimumsnormeringer som det første skridt.

De mange flere børn kræver langt flere pædagoger, og som samfund har vi brug for at så mange pædagoger som muligt har lyst til at være og blive i faget - også gerne på fuld tid. Ellers bliver rekrutteringsudfordringen til at tage at føle på.

Vi har brug for politikere, der investerer i ordentlige normeringer og et arbejdsmiljø, som ikke gør os syge. Når to ud af tre pædagoger overvejer at forlade faget, fordi arbejdspresset er for massivt, så er det udtryk for en afmagt, som politikerne skal tage alvorligt.

Politikere i Folketinget og kommunerne skal sammen sætte lægge en plan for en genopretning af børneområdet. Minimumsnormringer er første skridt, og den skal også sikre, at pædagogernes arbejdsmiljø bliver forbedret. Normeringer, pædagogernes arbejdsmiljø og godt børneliv i daginstitutionerne hænger nemlig tæt sammen.

Deltag i debatten - send dit indlæg på maks. 600 ord til [email protected].