Den kommende regering bør forhøje dagpengene - for eksempel med 13.000 kroner om året, mener Ole Just, cheføkonom i HK . Foto: HK

Cheføkonom:

Sæt dagpengene op før næste krise rammer

19. jun, 16:25
Den kommende regering skal sørge for, at arbejdsløse får et større beløb i dagpenge. Det vil ruste os bedre til den næste økonomiske krise, der kommer før eller siden.

Bare for at gøre det helt klart: Dansk økonomi er i fin form. Det Økonomiske Råds nyligt offentliggjorte forårsrapport for 2019 fortæller om en dansk økonomi med stigende beskæftigelse, fornuftige vækstudsigter og sunde offentlige finanser. Men selvom det umiddelbart ser godt ud, tilsiger historien, at der på et eller andet tidspunkt vil komme en ny krise. Og med Brexit og stigende protektionisme kan tilbageslaget komme før, end man aner det.

Dagpenge stabiliserer dansk økonomi

I alt for mange år har der været et ensidigt fokus på besparelser og arbejdsudbuddet, og for lidt på dagpengesystemets betydning for at stabilisere dansk økonomi i forbindelse med et økonomisk tilbageslag.

LÆS OGSÅ: Alle taler om livslang læring – men hvor er pengene?

Dagpengenes vigtigste funktion er selvfølgelig at sikre indkomst for de familier, der rammes af ledigheden. Men udbetalingerne af dagpenge er også med til at sikre, at samfundsøkonomien ikke bryder yderligere sammen, fordi de ledige er i stand til at fastholde deres forbrug og dermed arbejdspladser i den private sektor.

Offentligt finansierede overførelsesindkomster som dagpenge, kontanthjælp og den såkaldte aktive arbejdsmarkedspolitik er automatiske stabilisatorer i dansk økonomi. Da krisen satte ind, steg udbetalingen af dagpenge fra 8 milliarder kroner i 2008 til knap 22 milliarder kroner to år efter. Det skete automatisk, helt uden at det krævede politiske beslutninger. Dagpenge udbetales i takt med, at krisen udruller sig, og skal ikke afvente vedtagelsen af en ny finanslov eller en krisepakke.

Dagpenge er også med til at sikre, at samfundsøkonomien ikke bryder yderligere sammen
Ole Just, økonom i HK Danmark

Kriser og tilbageslag kan oplagt have store konsekvenser for de familier, der rammes af ledigheden. En af erfaringerne fra finanskrisen og den efterfølgende langsomme genopretning er, at kriser og tilbageslag også kan have betydning for samfundsøkonomien på længere sigt.

Når markedet rammes af afmatning, får det også betydning for virksomhedernes lyst til at investere, hvilket slår igennem på produktivitet og lønninger. Også de lønmodtagere, der befinder sig yderligt på arbejdsmarkedet, kan have svært ved at finde tilbage efter krisen. Derfor handler det også om hurtigst muligt at bringe økonomien tilbage på sporet, når kriser rammer, så den ikke bider sig fast og sætter langvarige spor.

Udhuling truer stabiliteten

Dagpengesystemet har været igennem en lang periode med nedskæringer og forringelser. Inden for de seneste ti år er dagpengeperioden halveret fra fire til to år. Mulighederne for at blive omfattet og for at opnå ret til genoptjening af dagpenge efter ledighed er ligeledes strammet. Og kompensationsgraden i dagpengesystemet, det vil sige forholdet mellem dagpenge og løn, har været faldende.

Baggrunden for den faldende kompensationsgrad er, at dagpengene i en årrække har været reguleret efter reglerne for den såkaldte satspulje, som typisk har været lavere end lønudviklingen. I de sidste år har dagpengene også været omfattet af en såkaldt mindre-regulering som led i finansieringen af skattereformen fra 2012.

Ifølge beregninger foretaget af LO forrige år har den lavere regulering af dagpengene siden midten af 90’erne kostet dagpengemodtagerne cirka 2.500 kroner om måneden. Dagpengeniveaet skulle med andre ord have været cirka 13 procent højere i dag, hvis dagpengesatsen var fulgt med lønudviklingen.

Det lavere dagpengeniveau betyder, at dagpengenes afdæmpende virkning bliver mindre, når dansk økonomi rammes af et tilbageslag.

Ingen ved med sikkerhed, hvornår det næste tilbageslag rammer verdensøkonomien. Men alle er enige om, at det kommer før eller siden
Ole Just, økonom i HK Danmark

Problemet er, at udviklingen ser ud til at fortsætte i årene, der kommer. I forbindelse med aftalen om finansloven for 2019 blev det besluttet at afskaffe satspuljereguleringen, og lade reguleringen af dagpengene følge lønudviklingen. Ikke desto mindre fortsætter udhulingen, fordi dagpengemodtagerne omfattes af reglerne om obligatorisk pensionsopsparing.

Det lyder godt på papiret, men de penge, der går til pensionsopsparing, vil naturligvis ikke kunne komme til udbetaling her og nu og omsættes i forbrug. Så den forkerte udvikling ser umiddelbart ud til at fortsætte. Til skade for den enkelte, til skade for dansk økonomi og til skade for den flexicurity-model, der er så afgørende for det danske arbejdsmarked. En model, som kræver, at en stor del af lønmodtagerne finder dagpengesystemet attraktivt.

Regnemodellen står igen i vejen

Når det er så svært at komme igennem med forbedringer af dagpengesystemet, hænger det blandt andet sammen med den måde, der regnes på i Finansministeriet. En forhøjelse af dagpengeniveauet vil ifølge ministeriet forlænge ledigheden, fordi de ledige vil gøre mindre for at finde et nyt job. Denne effekt kan ministeriet finde belæg for i den såkaldte dagpengemodel.

LÆS OGSÅ: Stop nedskæringerne på vores effektive danske model

Derudover er det ministeriets postulat, at flere vil ”vælge” at blive ledige, enten ved at søge mindre aktivt i opsigelsesperioden eller gøre mindre for at beholde det job, de har. Beregningen af denne effekt, den såkaldte ”tilgangseffekt”, er hverken velbegrundet teoretisk eller empirisk set.

Alligevel er det den, der driver Finansministeriets beregninger. Det fremgik med al tydelighed, da Finansministeriet forrige år regnede på et forslag fra SF om forhøjelse af dagpengene i en begrænset periode. Den ”mekaniske” beregning viste, at forslaget kostede cirka 150 millioner kroner. Når der blev taget højde for ændret adfærd, steg regningen pludselig til 850 millioner kroner.  Hele 90 procent (!) af adfærdsændringen skyldtes tilgangseffekten. Så ud over den ideologiske modstand fra visse politikere, er tilhængere af et stærkt dagpengesystem oppe mod en regnemodel, der står på usikker teoretisk og empirisk grund.

Den ansvarlige løsning

Ingen ved med sikkerhed, hvornår det næste tilbageslag rammer verdensøkonomien. Men alle er enige om, at det kommer før eller siden. Vi bør derfor allerede nu ruste dansk økonomi til at modstå slaget bedst muligt, med de redskaber vi har til rådighed. Og det er ikke så mange som tidligere.

Pengepolitikken er deponeret i den europæiske centralbank, og budgetlovens krav til den strukturelle saldo lægger snævre bånd for den ”aktive” finanspolitik.

LÆS OGSÅ: A-kasser: Den danske model dør, hvis der skæres mere i dagpengene

Derfor er det vigtigt, at dagpengene får mulighed for at afbøde virkningerne af et økonomisk tilbageslag.

En forhøjelse af dagpengene med godt 13.000 kroner om året, som LO (nu FH) foreslog forrige år, må forventes at koste i omegnen af 0,5 milliarder kroner, når der ses bort fra adfærdsændringer og ikke mindst tilgangseffekten.

Til gengæld vil den kommende finansminister kunne sætte et stort flueben ud for opgaven med at ruste Danmark mod den næste krise. I forbindelse med Socialdemokriets tiltrædelse af satspuljeforliget i december forrige år kom det frem, at forliget ikke ville forhindre forligspartierne i at indgå aftale om forhøjelse af dagpengeniveauet. Så den eneste sten på vejen er den politiske vilje til at gøre det rigtige.

Kontakt
Redaktionschef for A4 Medier

Iver Houmark Andersen
[email protected]
+45 27277661

Jobannoncer

[email protected]
+45 7174 7377

Kommercielt samarbejde

Jesper Berg
[email protected]
+45 93990460

A4 Medier er en del af A4 Medier Aps
CVR-nr. 31470021
Islands Brygge 32D
DK-2300 København S

Ansvarshavende chefredaktør

Nicolai Kampmann
[email protected]"


Annoncering

Forretningsbetingelser