AE: Den trebenede skammel skal bevares, selvom jobcentrene skal reformeres
DER ER I REGERINGSGRUNDLAGET lagt op til en reform af beskæftigelsesindsatsen og besparelser på jobcentrene. Når forhandlingerne begynder, håber jeg, at man vil huske vigtigheden af den aktive arbejdsmarkedsindsats. Uden en ordentlig aktiv beskæftigelsesindsats vakler flexicuritymodellen nemlig.
Det danske arbejdsmarked kan beskrives som en trebenet skammel. De tre ben består af fleksible regler for at fyre og hyre, et godt sikkerhedsnet og en aktiv beskæftigelsesindsats. De tre elementer betyder, at vi har et arbejdsmarked i verdensklasse:
Vi har trygge lønmodtagere, høj jobmobilitet, og vi er europamestre i at få ledige, herunder også langtidsledige, hurtigt tilbage i beskæftigelse.
Det skal politikerne huske på, når de skal reformere beskæftigelsesindsatsen. For uden en god beskæftigelsesindsats vil det ene ben på skamlen blive svagt, hvilket i sidste ende kan få skamlen – arbejdsmarkedet – til at tippe.
Debatserie: Fremtidens jobindsats
Regeringen har omfattende planer for beskæftigelsesindsatsen.
Jobcentrene skal nedlægges, og indsatser, der ikke får folk i arbejde, skal smides på møddingen. Der skal tænkes nyt. Og både medarbejdere og ledige skal sættes fri. Endelig skal der skal også spares svimlende tre milliarder kroner.
A4 Beskæftigelse samler de vigtigste aktører på beskæftigelsesområdet til en debat om fremtidens jobindsats, og hvad der skal erstatte jobcentrene.
Læs andre debatindlæg i serien her.
Det skal dog ikke være et argument for ikke at se på, om vi kan indrette systemet bedre. Fra tid til anden hører vi i medierne om borgeres dårlige oplevelser på jobcentrene, og måske skal vi reformere systemet. I dag varetager jobcentrene mangeartede formål. For eksempel har de både til opgave at hjælpe ledige tilbage i beskæftigelse, at bistå udsatte borgere langt fra arbejdsmarkedet og at tilkende førtidspension.
Det betyder, at jobcentrene i dag både varetager beskæftigelsespolitik og socialpolitik, som er politikområder, der adskiller sig fra hinanden – blandt andet i forhold til borgergruppen – og derfor kan det give god mening at adskille socialpolitikken fra beskæftigelsespolitikken, fordi borgerne har brug for helt forskellige typer af indsatser.
DET VIGTIGE ER DOG at fastholde en aktiv beskæftigelsesindsats af god kvalitet. De to økonomiprofessorer, Claus Thustrup og Michael Svarer, har for nyligt peget på, at det danske arbejdsmarkeds flexicuritymodel netop fungerer på grund af både ret og pligt til at deltage i den aktive beskæftigelsesindsats. Uden den ville det – i en international sammenhæng – høje beløb for ydelser i sikkerhedsnettet betyde, at ledigheden ville være højere. Men netop fordi vi har den aktive beskæftigelsespolitik er det muligt at have både fleksible regler for ansættelse og afskedigelse og et (relativt) stærkt sikkerhedsnet. Det er til gavn for både lønmodtagere og virksomheder.
Vi har trygge lønmodtagere, høj jobmobilitet, og vi er europamestre i at få ledige, herunder også langtidsledige, hurtigt tilbage i beskæftigelse. Det skal politikerne huske på, når de skal reformere beskæftigelsesindsatsen
Emilie Agner Damm, analysechef i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Det er selvfølgelig vigtigt at sikre, at den førte beskæftigelsespolitik er effektiv i forhold til at få ledige tilbage i job. Det er allerede praksis i dag, hvor man på baggrund af empiriske undersøgelser løbende sikrer, at virkningen af de aktive arbejdsmarkedsindsatser er tilstrækkelig stor i forhold til udgifterne dertil. Denne tilgang skal selvfølgelig også være udgangspunktet for en nytænkning af beskæftigelsesindsatsen, så man får hjulpet de ledige borgere bedst og hurtigst tilbage i beskæftigelse til gavn for både de ledige; for virksomhederne, der aktuelt mangler arbejdskraft; og for dansk økonomi.
LÆS OGSÅ: Ny debatserie: Fremtidens jobindsats - hvad skal erstatte jobcentrene? Se de foreløbige debatindlæg
Mit budskab til de kommende forhandlinger er derfor, at den aktive beskæftigelsespolitik skal være i centrum for det tilbud, som er målrettet ledige. Uden gode indsatser vil skamlen, flexicuritymodellen, vælte, fordi fleksible vilkår for at hyre og fyre medarbejdere og et stærkt sikkerhedsnet ikke kan fungere uden det ben, som sikrer relativt korte ledighedsperioder.