DA: Behov for opgør med skævt beskæftigelsessystem

eriksimonsen
"Folketinget bør afskaffe ressource- og jobafklaringsforløbene, så vi får genfundet balancen i beskæftigelsesindsatsen," skriver Erik Simonsen, vicedirektør i DA. Foto: DA/Pressefoto
Dette er et debatindlæg. Det er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten - send dit indlæg til [email protected].
Centrale aktører på beskæftigelsesområdet diskuterer fremtidens jobindsats i en ny debatserie i A4 Beskæftigelse. Vicedirektør i Dansk Arbejdsgiverforening, Erik Simonsen, vil afskaffe ressource- og jobafklaringsforløb, der sjældent fører til varig beskæftigelse.

SKAL VI SIKRE ET VELFUNGERENDE ARBEJDSMARKED, er det vigtigt, at den aktive beskæftigelsesindsats fungerer godt og er effektiv. Det er et helt centralt ben i det fleksible arbejdsmarked, som kendetegner Danmark.

Lige nu har vi en historisk høj beskæftigelse og lav ledighed, så vi må konstatere, at den danske flexicurity-model virker, og at mange dele af den aktive beskæftigelsesindsats fungerer rigtig godt. De dele, der virker, skal vi holde fast i. 

Når det er sagt, skal vi altid være åbne over for forandring og nytænkning. Det er der brug for, hvis vi i Danmark fortsat skal have et af verdens bedste arbejdsmarkeder.

Helt overordnet har vi behov for et mindre bureaukratisk og tungt system med forenklede krav, regler og processer. Samtidig skal vi generelt og mere konsekvent blive bedre til at udnytte de muligheder, digitaliseringen giver, hvor det er muligt.

Debatserie: Fremtidens jobindsats

Regeringen har omfattende planer for beskæftigelsesindsatsen.

Jobcentrene skal nedlægges, og indsatser, der ikke får folk i arbejde, skal smides på møddingen. Der skal tænkes nyt. Og både medarbejdere og ledige skal sættes fri. Endelig skal der skal også spares svimlende tre milliarder kroner.

A4 Beskæftigelse samler de vigtigste aktører på beskæftigelsesområdet til en debat om fremtidens jobindsats, og hvad der skal erstatte jobcentrene.

Læs andre debatindlæg i serien her.

I DEN MERE KONKRETE ENDE er der i dele af den aktive beskæftigelsesindsats i de seneste år kommet et stigende socialpolitisk fokus, som har gjort systemet skævt. 

Jobparate ledige udgør en stadig mindre del af de borgere, man forsøger at hjælpe tilbage i job, mens borgere med sociale og helbredsmæssige problemer fylder mere og mere i enten ressource- eller jobafklaringsforløb.

Folketinget bør afskaffe ressource- og jobafklaringsforløbene, så vi får genfundet balancen i beskæftigelsesindsatsen
Erik Simonsen, vicedirektør, Dansk Arbejdsgiverforening

Det giver den store udfordring, at udgifterne til aktivering for disse grupper er blevet markant højere – og desværre sjældent fører til et job. Det skyldes til dels, at forløbene har den effekt, at borgerne for ofte ændrer fokus. De oplever, at de ikke længere er i et forløb, der handler om at finde vejen til et arbejde, men i højere grad skal have afklaret, hvilken ydelse de permanent skal modtage. Og desværre ender det også reelt sådan, at fire ud af fem borgere på ressourceforløb efter endt forløb får tilkendt førtidspension eller fleksjob, mens kun fire procent kommer i job igen.

LÆS OGSÅ: Ny debatserie: Fremtidens jobindsats - hvad skal erstatte jobcentrene?

Derfor mener vi i DA, at Folketinget bør afskaffe ressource- og jobafklaringsforløbene, så vi får genfundet balancen i beskæftigelsesindsatsen – og opmærksomheden i højere grad igen drejes over imod de jobparate ledige og på virksomhedens behov for medarbejdere.

FORSKNINGEN VISER, AT AKTIVERING i private virksomheder er den mest effektive form for aktivering. Alligevel vælger mange kommuner i udpræget grad aktiviteter inden for opkvalificering og øvrig vejledning – der er en samlekategori for tilbud, der ligger ud over ordinær uddannelse og den virksomhedsrettede aktivering – selv om det i mange tilfælde fører de ledige længere væk fra arbejdsmarkedet.

Derfor bør vi i fremtiden have som målsætning, at mest mulig aktivering foregår på virksomhederne, da det simpelthen er mest effektivt. Det kan enten være i form af ordinære timer, løntilskud eller virksomhedspraktik. Og forløb i virksomhederne kan så eventuelt kombineres med jobrettet opkvalificering og andre aktiviteter, som kan øge sandsynligheden for at komme i arbejde.

En aktør kan for eksempel sagtens være en a-kasse, men de bør – på lige fod med andre – godkendes på baggrund af faste standarder og resultater og skal ikke have forrang i forhold til private aktører
Erik Simonsen, vicedirektør, Dansk Arbejdsgiverforening

Derudover er der brug for at lempe på de begrænsninger, der i dag er i forhold til, hvor meget virksomheder må deltage i indsatsen. Som reglerne er i dag, må der højest være én person i støttet beskæftigelse for hver fem ordinært ansatte, hvis virksomheden har 0-50 ansatte, og i større virksomheder én person for hver 10 ordinært ansatte.

Skal omfanget af virksomhedsrettet aktivering øges, er det afgørende, at virksomhederne må stille flere pladser til rådighed. Derfor mener vi i DA, at der er behov for at harmonisere reglerne, så der kan være én person i støttet beskæftigelse for hver fem ordinært ansatte uanset virksomhedens størrelse. 

SIDST, MEN IKKE MINDST, er det sådan i dag, at borgere i beskæftigelsesindsatsen stort set er bundet til de offentlige tilbud, mens markedet for private jobrådgivere mere eller mindre er væk. 

Det betyder, at der mangler konkurrence og gennemsigtighed i forhold til udbydere, pris og kvalitet. I DA mener vi, at man bør åbne op for flere godkendte aktører i beskæftigelsesindsatsen. 

En aktør kan for eksempel sagtens være en a-kasse, men de bør – på lige fod med andre – godkendes på baggrund af faste standarder og resultater og skal ikke have forrang i forhold til private aktører. 

LÆS OGSÅ: Jobcenterchef om succes med langtidsledige: Flere samtaler har gjort en forskel

I DA mener vi, at det bør handle om at skabe de bedste resultater – uanset hvem der skaber dem. Derfor foreslår vi, at man opretter en digital portal med alle de godkendte aktører, borgerne kan vælge imellem. Så kan borgerne selv vælge ud fra, hvilke områder aktøren dækker, hvilken målgruppe aktøren har erfaring med at hjælpe, aktørens succesrate og andre borgeres oplevelser med aktørens indsats.

Det giver ikke blot de ledige større valgfrihed, men vil også understøtte, at der skabes mere værdi for pengene. Samtidig vil tydelige resultatkrav til aktørerne gøre indsatsen mere effektiv og sikre, at flere borgere kommer hurtigere i arbejde. Og det er til gavn for både de ledige, virksomhederne og samfundet.

Deltag i debatten - send dit indlæg på maks. 600 ord til [email protected].
GDPR