Pension har været et centralt tema i valgkampen. Partierne har præsenteret forslag, der spænder bredt – fra udvidelse af seniorpensionen til fastfrysning eller lempelse af pensionsalderen. Nu er valget overstået, og en ny regering skal sætte retningen for hvordan pensionssystemet skal udvikle sig de kommende år.
Selvom uenighederne har fyldt i valgkampen, er der også et oplagt fælles udgangspunkt. Nemlig erkendelsen af, at pensionssystemet i dag rummer indbyggede skævheder, som kræver politisk handling.
LÆS OGSÅ: Vil I have faglærte, så må I også give os en værdig pension
FOA’s faggrupper, som består af blandt andet SOSU’er, pædagogiske assistenter og servicepersonale, er blandt dem som især rammes af skævheden i systemet. Derfor har vi som formand for FOA og direktør i PenSam, FOA-faggruppernes pensionsselskab, en klar opfordring til, hvad partierne bør bringe til bordet i regeringsforhandlinger: Tag ansvar for at rette op på den strukturelle ulighed i pensionssystemet, når det kommer til førtids- og seniorpension.
En overset ulighed med en klar løsning
Flere og flere danskere bliver i dag nedslidte og må forlade arbejdsmarkedet før tid. Det er en personlig tragedie for den enkelte. Men det er også en strukturel udfordring – og den rammer skævt.
For nedslidning rammer ikke tilfældigt, og risikoen er markant højere i nogle fag end andre. Fx er risikoen for at ende arbejdslivet på en førtidspension hele 12 gange større for SOSU’er end for læger.
LÆS OGSÅ: S vil åbne Arne-pensionen for flere faggrupper: Pædagogerne jubler
Når mange i de samme faggrupper ender arbejdslivet på førtidspension, får det en kollektiv konsekvens: En større del af pensionsindbetalingerne går til at finansiere forsikringsydelser frem for opsparing. Det resulterer i lavere pensioner for de faggrupper, der i forvejen har de laveste opsparinger.
Det skaber en strukturel skævhed blandt faggrupper, som vi ikke kan være bekendt.
Vi peger derfor på en konkret og realistisk løsning: En udligningsordning indenfor ATP-bidraget, som i forvejen omfordeler til de faggrupper, der lever længst.
Udfordringen kalder på politisk handling
Med valgkampens forslag ønsker partierne at ændre på rammerne for, hvornår vi kan trække os tilbage. Det er positivt, at partierne er opmærksomme på, at vi har forskellige arbejdsliv, der kan kræve forskellige tilbagetrækningstidspunkter. Men det løser ikke den ulighed, der opstår længe før pensionsalderen nås. Og den ulighed bør være helt central for en kommende regering at mindske.
Med en relativt enkel justering af ATP-bidraget kan man tage et markant skridt mod et mere retfærdigt pensionssystem. Derfor er budskabet til en kommende regering klart: Lad være med kun at flytte på pensionsalderen. Tag fat i den ulighed, der er bygget ind i systemet – og løs den.
