NU NÆRMER JULEN SIG, og så må man ønske. Jeg ønsker mig en beskæftigelsesminister, som skaber en oprigtig dialog om den fremtidige beskæftigelsesindsats her i landet.
Den fungerende beskæftigelsesminister, Peter Hummelgaard, delte den 2. december på sociale medier sin glæde ved, at langtidsledigheden er historisk lav. Jeg vælger sjældent at kommentere på jobcenter-relaterede emner på Facebook, faktisk har jeg en aftale med en tidligere arbejdsmiljørepræsentant om en kvote på at gøre netop det, men her kunne jeg altså ikke dy mig.
Jeg havde simpelthen for et kort øjeblik glemt, hvor meget nogle mennesker derude hader mig – eller i hvert fald hader min arbejdsfunktion
Karina Sørensen, ansat på Viborg Jobcenter
Jeg tillod mig i min kommentar at rose mine kolleger rundt omkring på landets jobcentre for deres store arbejde i at opnå det flotte resultat, og så var det, jeg kom i tanke om, hvorfor det var, jeg havde en kvote på at kommentere på sociale medier.
Jeg havde simpelthen for et kort øjeblik glemt, hvor meget nogle mennesker derude hader mig – eller i hvert fald hader min arbejdsfunktion, og det var ikke fordi kommentarsporet efter 2. december var specielt slemt i forhold til, hvad det kunne have været. Jeg skulle kun have at vide, at jeg ikke havde noget fagligt belæg for min påstand, og at vi i jobcentrene med vilje fastholder folk i årelange meningsløse forløb. Det kunne have været meget værre.
JEG TÆNKER, AT ALLE ER ENIGE OM, at debatten på sociale medier og især på Facebook er brutal og sjældent bringer noget godt op i nogen, men der er mange af os med henholdsvis mening og/eller viden om jobcentrene, der er henvist til sociale medier som debatforum i mangel af bedre. Flere aktører på beskæftigelsesområdet har appelleret til et bredt partnerskab i udviklingen af beskæftigelsesområdet, men hvis vi skal opnå det, så skal der skabes et nyt rum for dialog – et rum, der ikke findes i dag.
Der er i dag mange aktører og interessenter på beskæftigelsesområdet. Både KL, DA, DS, HK og 3F har hver deres selvstændige udspil til, hvad man gerne ser ændret og fastholdt. Der er handicaporganisationer, som ønsker bedre muligheder for handicappede i arbejde. Der er private aktører og ngo’er, som hver har deres holdning, og der er private bisiddere af meget forskellig kvalitet, som bruger de sociale medier meget forskelligt; enten som en kampzone i deres utrættelige krig mod mig og mine eller med mere forsonende indlæg, der fortæller om et godt samarbejde i deres kunders sagsforløb.
Jeg har svært ved at se mig selv blive enige med de private bisiddere, der mener, at der er noget som helst perspektiv i, at jeg og mine kolleger siger op i en kollektiv protest mod ondskaben i det arbejde, vi er sat til at lave
Karina Sørensen, ansat på Viborg Jobcenter
TILSTEDEVÆRELSEN OG BRUGEN af private bisidderfirmaer bør være et wakeupcall til ”systemet”, og så kan man bruge lang tid på at diskutere, om de er nødvendige, og hvis de er nødvendige, om det så skyldes medarbejderne, lovgivningen eller den politiske ledelse af området. Jeg har svært ved at se mig selv blive enige med de private bisiddere, der mener, at der er noget som helst perspektiv i, at jeg og mine kolleger siger op i en kollektiv protest mod ondskaben i det arbejde, vi er sat til at lave.
LÆS OGSÅ: HK enig med KL: Tid til et opgør med samtalefabrikker og praktikmøller
Men selv den mest konfrontatoriske private bisidder ligger også inde med en viden og ikke kun synspunkter. Med i mit juleønske er bestemt et ønske om, at der bliver en dialog baseret på viden. Når der er så mange interessenter på et område som på netop det beskæftigelsespolitiske, så er der uvægerligt også mange synspunkter og også meget ideologi, og holdningerne skal selvfølgelig også have deres plads. De skal bare ikke have hele pladsen. Intet sted i verden er beskæftigelsesindsatsen udsat for så meget videnskabelig forskning som i Danmark, og forskerne skal også have deres plads i udviklingen af et bredt partnerskab på beskæftigelsesområdet.
Jeg ved godt, hvilken gave, der ligger til mine kolleger og mig under juletræet. Der ligger en sparepakke. Ministeren vil – uanset hvem det bliver – have penge, mange penge, milliarder.
LÆS OGSÅ: Jobcenteransatte advarer mod S-udspil: "De går til valg på syge menneskers bekostning"
Og så ved jeg godt, at mit sidste ønske hører til den utopiske slags, hvor man skal over i Disneys juleunivers for at få det opfyldt. Men mit ønske er, om man i en god dialog kunne finde ud af, hvilke opgaver en beskæftigelsesindsats skulle løse først. I stedet for at agere på den sædvanlige politiske måde med at beslutte en besparelse, og så bagefter lade det være op til praktikerne at få regnestykket til at gå op ude i den virkelige verden.
Med det meget store juleønske en god jul til alle i og omkring jobcentrene.
