INGEN TVIVL OM, at det i dag kan kræve sin mand eller kvinde at komme igennem et langvarigt sygdomsforløb – både helbredsmæssigt, men også i forhold til forløbet på jobcentret.
Jeg vil starte med at nævne, at det ikke skyldes de enkelte sagsbehandlere på jobcentrene – det er de rammer og vilkår, sagsbehandlerne er givet, der er problemet.
Retssikkerheden er en grundlæggende forudsætning i vores velfærdssystem – får vi nu de muligheder og rettigheder, som de gode intentioner i sygedagpengeloven er tænkt?
DER ER PROBLEMER med retssikkerheden, når man ser antallet af de omgørelser og hjemsendelser af jobcentrenes afgørelser, som Ankestyrelsen (AST) foretager. Særligt indenfor det område der vedrører personer med nedsat erhvervsevne. Antallet har procentuelt været stigende, men er dog det sidste års tid fladet ud.
Reglerne er så komplicerede, at den enkelte borger ikke kan vurdere afgørelserne. Usikkerheden i sig selv kan betyde, at borgeren er nødt til at anke afgørelsen
Helge Albertsen, sektionsformand FH Vestjylland
Og hvad med de mange fejlafgørelser, der ikke bliver anket – er der et mørketal?
Kan borgeren være sikker på, at afgørelsen er rigtig? Er reglerne fulgt og er procesreglerne fulgt (er alle muligheder udtømte og er alle instanser hørt og er det indgået i afgørelsen)?
Problemet er også, at reglerne er så komplicerede, at den enkelte borger ikke kan vurdere afgørelserne. Usikkerheden i sig selv kan betyde, at borgeren er nødt til at anke afgørelsen.
LÆS OGSÅ: Nu skal kritiseret reform gennemgås
Når jeg nævner rammer og vilkår for sagsbehandlerne, drejer det sig også om den økonomi, som kommunerne afsætter i de årlige budgetter til indsatserne. Det betyder, at kommunerne afprøver grænser for, hvad de er forpligtet til af indsatser for at spare. Det kan betyde, at borgerne ikke føler at have fået den rette hjælp.
I ALT DET HER spiller AST en afgørende rolle.
Mange sager afgøres på skøn. Der har været udtrykt kritik af AST for ikke i tilstrækkelig grad at sikre, om retssikkerheden er overholdt i de tilfælde. AST tager mere udgangspunkt i, om der er sikkert grundlag for at omstøde jobcentrets afgørelse. Derved er AST ikke uvildig og tager jobcentrets side.
Fra FH Vestjyllands side ønsker vi, at AST i højere grad skal have en tilsynsopgave i forhold til jobcentrenes ageren, og de rammer og vilkår (økonomi) kommunens stiller til rådighed for jobcentrene. Det bliver særligt aktuelt, hvis kommunerne bliver fritstillet på området.
Tilsynsopgaven skal også vedrøre selve processen – får borgeren den hjælp og afklaring, der skal til? Bliver de rette instanser hørt? Er borgeren hørt og inddraget?
LÆS OGSÅ: Torsten Gejl: Afskaf rådighedspligten og indfør forvaltningsdomstol
AST sidder med en enorm viden på området – hvad er den bedste praksis i forhold til proces?
Der er også en enorm viden ud fra de mange omgørelsessager, som viser problemerne i jobcentrene.
Men også i forhold til lovgiverne skal AST inddrages. Hvad er uhensigtsmæssigt – hvad kan sikre, at loven kan gennemskues, også for borgeren? Hvor kan reglerne forenkles?
AST behandler også afgørelser på en række andre områder indenfor den kommunale administration. Den viden hos AST, der er opbygget, skal også bringes ud til kommunerne, så vi får en mere ensartet behandling af borgerne uanset bopæl.
