A4 Job

Blik- og Rørarbejderforbundet søger 2 faglige organisatorer

Blik- og Rørarbejderforbundet søger 2 faglige organisatorer

Ansøgningsfrist:
27. marts 2026

Kontakt:
Niels Braaby
Tlf. 51 55 23 63

Én i Øst- og én i Vestdanmark til vores Organiseringssekretariat

Blik- og Rørarbejderforbundet har medlemsfremgang på 11. år i træk. Det er ikke noget, vi er kommet sovende til.

Det skyldes vedholdende fokus, stærke overenskomster og dygtige kollegaer, der tager ansvar for at organisere og styrke fællesskabet på arbejdspladserne.

Nu søger vi to faglige organisatorer, der vil være med til at løfte den opgave fremover og være med på rejsen. Vi søger én faglig organisator, der skal dække Jylland og Fyn, og én der skal dække Sjælland og øerne. 

 

Hvad skal du lave?

Du bliver en del af vores organiseringssekretariat og får ansvar for at:

  • Besøge arbejdspladser i dit område og tale med kollegaer om medlemskab og værdien af det faglige fællesskab

  • Understøtte og samarbejde med vores fire kredse i organiseringsarbejdet

  • Arbejde systematisk med ringeopgaver som en del af vores 6-punktsplan for organisering

  • Planlægge og gennemføre organiseringsindsatser og kampagner

  • Afholde og arrangere fyraftensmøder på arbejdspladserne eller andre relevante steder

  • Indsamle oplysninger om virksomheders overenskomstforhold

  • Løbende registrere dit organiseringsarbejde, så vi kan måle effekten, lære af erfaringerne og gøre mere af dét, der virker.

Arbejdet foregår i høj grad ude på virksomhederne, hos grossister og til sociale arrangementer. Du skal kunne lide at være på farten og trives med mange menneskelige møder. Der vil være betydelig rejseaktivitet, og vi stiller bil til rådighed. Der vil dog også være dage med kontorarbejde, hvor du udfører ringeopgaver og registrerer dine aktiviteter. 

 

Hvem er du?

Vi forestiller os, at:

  • Du er uddannet VVS’er, blikkenslager eller skorstensfejer

  • Du har solidt kendskab til brancherne og den danske aftalemodel

  • Du er medlem af Blik og Rør

  • Du brænder for det faglige fællesskab og har lyst til aktivt at organisere kollegaer

  • Du trives med både opsøgende arbejde og målrettede ringeindsatser

  • Du arbejder selvstændigt, og tager ansvar for at sikre resultater

  • Du har kørekort til personbil

  • Du er udadvendt og positivt indstillet. Har gåpåmod og kan lide at omgås og tale med mange forskellige mennesker

  • Du er indstillet på meget rejseaktivitet 

  • Du behersker dansk både i skrift og tale og gerne engelsk på samtaleniveau

  • Du har grundlæggende brugererfaring med PC og Office-pakken

Det er en fordel, men ikke et krav, hvis du har gennemført fagbevægelsens grundkurser for tillidsvalgte.

 

Vi tilbyder

  • Et spændende og afvekslende job med mening, ansvar og udfordringer 

  • Et arbejde med direkte indflydelse på organiseringen i vores fag

  • En organisation med medlemsfremgang og klare ambitioner

  • Firmabil til at varetage opgaven

  • Tæt samarbejde med engagerede kollegaer og tillidsvalgte

  • Mulighed for personligt at udvikle dig gennem relevante kurser.

 Ansættelse og løn

Vi ser gerne, at du kan tiltræde den 4. maj 2026 eller hurtigst muligt derefter.

Det er en fuldtidsstilling uden øvre arbejdstid og med gode muligheder for fleksibilitet og frihed under ansvar. 

Vi tilbyder løn efter kvalifikationer samt pensionsordning og 6. ferieuge. 

 

Sådan søger du:

Upload dit CV og en motiveret ansøgning på dette link senest den 27. marts 2026. 

Vi holder samtaler i uge 15 og 16. 

 Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte næstformand Niels Braaby på tlf. 51 55 23 63 eller sekretariatschef Kiki Jano Nielsen på tlf. 51 56 17 03.

 Vi opfordrer alle uanset køn, etnicitet, alder eller handicap til at søge stillingen

 

Om Blik- og Rørarbejderforbundet

Blik- og Rørarbejderforbundet organiserer over 10.000 medlemmer inden for VVS-, blikkenslager- og skorstensfejerbranchen og er blandt de ældste forbund i Fagbevægelsens Hovedorganisation. Vi har haft medlemsfremgang de sidste 11 år og arbejder ambitiøst for at sikre fortsat gode vilkår for medlemmerne og vores fag. Vi er præget af en stolt og traditionsrig historie, men er samtidig en organisation i udvikling, der løbende forbedrer vores interne arbejdsgange og processer.





 

 

 

GDPR