A4 Job

Administrationschef til Yngre Læger

Administrationschef til Yngre Læger

Ansøgningsfrist:
12. marts 2026

Stabsfunktion med ledelsesansvar og tæt samarbejde med direktøren

Vil du stå i spidsen for økonomi og administration i en medlemsorganisation, hvor faglighed, engagement og ordentlighed går hånd i hånd med en sund balance mellem arbejdsliv og privatliv? 

Motiveres du af at skabe struktur, overblik og velfungerende rammer for dine kolleger?

Så er du måske Yngre Lægers nye administrationschef.

Om stillingen

Som administrationschef får du det overordnede ansvar for enheden Administration og koordinering.

Stillingen er en nyoprettet lederstilling (funktionschef), hvor du refererer til direktøren og får personaleansvar for en enhed med syv kompetente og selvstændige medarbejdere.

Du bliver en del af ledelsen i Yngre Læger og får en vigtig rolle i at sikre en professionel og effektiv drift i en politisk styret medlemsorganisation, hvor vi vægter samarbejde og kvalitet højt.

Som daglig leder for enhedens medarbejdere har du ansvaret for både den faglige og personlige udvikling. Du sætter klare mål, rammer og forventninger og skaber et trygt arbejdsmiljø, hvor medarbejderne trives.

Du går forrest som rollemodel og bidrager aktivt til et godt og respektfuldt samarbejde – både i sekretariatet og med de medlemsvalgte politikere i bestyrelsen, udvalg med mere.

De vigtigste opgaver i enheden Administration og koordinering er blandt andet at:

  • Udarbejde og følge op på budget og regnskab – herunder bogholderi, honorering af tillidsvalgte og årsregnskab. 
  • Stå for løn- og personaleadministration i sekretariatet – herunder personalepolitikker og intern HR-kommunikation.
  • Koordinere logistikken omkring kursusaktiviteter – herunder afvikling af virtuelle arrangementer.
  • Koordinere dagsordener med mere til repræsentantskab, bestyrelse og udvalg mm.
  • Have ansvar for praktikken i sekretariatets daglige drift i relation til intern service og IT. 

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du har en baggrund inden for revision, økonomi, administration eller lignende – gerne suppleret med erfaring fra en medlems-, rådgivnings- eller vidensorganisation.


Vi ser gerne, at du:
 

  • Har lyst til at yde god service overfor medlemsvalgte repræsentanter i organisationen.
  • Har solid erfaring med budget, regnskab og økonomistyring.
  • Har ledelseserfaring – eller et klart ønske om at udvikle dig som leder.
  • Trives i en politisk styret organisation med mange interessenter.
  • Arbejder struktureret, har overblik og følger opgaver til dørs.
  • Har blik for både drift og udvikling.

Personligt er du:

  • Ordentlig, tillidsvækkende og har høj integritet.
  • Samarbejdsorienteret, servicemindet med stærke relationelle kompetencer.
  • Robust, pragmatisk og løsningsorienteret.
  • Motiveret af at skabe værdi i en organisation med klare værdier.

Det tilbyder vi

Yngre Læger er en arbejdsplads, hvor engagement, værdier og kvalitet er mere end ord. Du bliver en del af et stærkt fagligt miljø med en sund balance mellem arbejdsliv og privatliv.

Vi tilbyder en konkurrencedygtig løn med gode vilkår. Arbejdsstedet er i København med mulighed for hjemmearbejde 1-2 dage om ugen efter aftale.

Ansøgningsfrist

Kan du se dig selv i stillingen, så send din ansøgning senest torsdag den 12. marts 2026.

Ansættelsessamtaler afholdes: 

Fredag den 20. marts 2026 – første runde.

Mandag den 23. marts 2026 – anden runde.

Udvalgte kandidater til anden runde skal gennemføre en personlighedstest fredag den 20. marts eller lørdag den 21. marts 2026.

Vi forventer at besætte stillingen med tiltrædelse den 1. maj 2026.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte direktør Lars Mathiesen på mail lma.yl@dadl.dk eller tlf. 4093 2575.

GDPR