Bliv en del af den fælles forhandlingsindsats
Som forhandlingskonsulent hos Socialpædagogerne er du en del af team Forhandling & Vilkår - et team af erfarne konsulenter, der daglig brænder for at gøre en forskel i socialpædagogers arbejdsliv. Teamet er en blanding af jurister og generalister. Vi prioriterer et tæt samarbejde i hverdagen, hvor vi sparrer og giver konstruktiv feedback til hinanden om, hvordan vi bedst muligt varetager medlemmernes interesser.
Din rolle
Din primære opgave er at være en del af en central ekspertise for forbundets 6 lokale kredse rundt i landet. Du rådgiver og bringer din ekspertise og erfaring i spil, så medlemmerne i sidste ende får de bedst mulige løn- og ansættelsesvilkår.
Du har arbejdstid som din kernekompetence og med din ekspertviden i regler og aftaler om arbejdstid, vil du få ansvaret for helt konkrete forhandlinger og deltage i arbejdsgrupper med eksterne samarbejdspartnere. Her vil du også få mulighed for at bidrage til de generelle overenskomstaftaler i samarbejde med forhandlingschefen, viceforhandlingschefen og de øvrige kolleger i teamet.
Vi forventer, at du vil kunne bidrage væsentligt til;
- rådgivning om arbejdstid, løn og øvrige vilkår
- forhandling med arbejdsgiversiden i individuelle sager som fx arbejdstids- og løntvister
- deltagelse i tværgående samarbejder om Socialpædagogernes prioriterede politiske indsatser
- deltagelse i kollektive forhandlinger om arbejdstid
- formidling af overenskomststof til vores kommunikationskanaler
- tilbud om undervisning til tillidsrepræsentanter og kolleger i kredsene
- varetagelse af forbundspolitisk arbejde, fx i form af sager til forretningsudvalg og andre politiske udvalg
Om dig
Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende. Vi lægger vægt på solid praktisk forståelse og erfaring med arbejdsret og det overenskomstmæssige forhandlings- og aftalesystem. Et godt kendskab til fagbevægelsen og den danske model er derfor en fordel.
Du indgår naturligt i samarbejdsrelationer og kan håndtere pressede forhandlingssituationer med ro og tydelighed. Du kommunikerer enkelt om komplekse sager og har en troværdig og imødekommende facon, så medlemmer, kolleger og eksterne partnere føler sig trygge og godt klædt på i din rådgivning.
Du trives i en uformel omgangstone og deltager gerne til en omskiftelig opgaveprioritering.
Om os
Socialpædagogerne er Danmarks største og mest indflydelsesrige fagforening for socialpædagoger. Vi repræsenterer den største faggruppe på det sociale område, og vores medlemmer arbejder hver dag for at støtte mennesker med handicap og psykiske lidelser samt udsatte børn, unge og voksne til livskvalitet, udvikling og livsmuligheder.
Du vil blive ansat i Socialpædagogernes sekretariat i Brolæggerstræde i hjertet af København.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesforhold fastsættes efter gældende overenskomst mellem Socialpædagogerne og Djøf. Stillingen er på 37 timer med fleksibel arbejdstid og mulighed for hjemmearbejde.
Du refererer til Tine Maj Holm, der er leder for afdelingen Forhandling, Vilkår og Arbejdsmiljø.
Yderligere information
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte faglig leder og forhandlingschef Jens Finn Christensen på tlf. 2210 1737 eller viceforhandlingschef Troels Petersen på tlf. 2537 3789.
Ansøgningsfrist
Vi afholder samtaler løbende. Send os derfor hurtigst muligt en kortfattet ansøgning, hvor du beskriver dine væsentlige kvalifikationer, erfaringer og resultater ift. stillingen.
Ansættelse efter aftale og senest d. 1. maj 2026.
Søg jobbet












