A4 Job

BUPL Vicedirektør

BUPL Vicedirektør

Ansøgningsfrist:
3. februar 2026

Kontakt:
Martin Isenbecker, Genitor
Tlf. 25659231

Vil du spille en central rolle i at sætte retning for Danmarks største fagforbund for pædagoger og være med til at flytte både organisation og samfund?

Er du en strategisk stærk leder med politisk tæft, der trives i krydsfeltet mellem fagpolitik, organisation og ledelse? Og motiveres du af at skabe rammer, der kan give børn og pædagoger bedre vilkår?

Så er du måske BUPL’s nye vicedirektør.

Opgaven
Som vicedirektør får du en helt central position i ledelsen af BUPL og bliver medansvarlig for at udvikle og styrke forbundet som en markant fagpolitisk aktør. Du er med til at sikre, at organisationen drives professionelt og effektivt og strategisk understøtter pædagogernes interesser, så børn og unge i Danmark får de bedst mulige vilkår for trivsel og god udvikling.

Stillingen rummer et betydeligt strategisk ansvar, og giver dig samtidig mulighed for i høj grad selv at præge indhold, prioriteringer og snitflader. Du får som udgangspunkt direktionsansvaret for Ledelsessekretariatet samt Løn og Vilkår, der er en central enhed med ansvar for overenskomster, individuelle sager og rådgivning, men ansvarsområderne kan justeres, så det matcher dine kompetencer og erfaring bedst muligt.

Du får endvidere ansvaret for det lederpolitiske arbejde i BUPL, herunder den direkte betjening af Lederforeningen, hvilket er forankret i professionsenheden.

Du bliver en del af direktionen, og får en vigtig rolle som tæt sparringspartner for formanden og forretningsudvalget. Som direktionsmedlem forventes det, at du bidrager aktivt til den samlede ledelse og udvikling af BUPL både strategisk, organisatorisk og ledelsesmæssigt.

Kompetencer
Vi søger en ambitiøs og handlekraftig leder, der kan tage ansvar, sætte retning og sikre, at beslutninger bliver omsat til konkret handling. Du har solid ledelseserfaring fra en politisk ledet organisation, en stærk strategisk forståelse og en veludviklet politisk næse. Samtidig har du den nødvendige kapacitet og gennemslagskraft til både at drive organisatorisk udvikling og løfte den samlede ledelsesopgave på forbundskontoret.

Læs den fulde job- og personprofil (PDF).

Kontakt gerne partner i Genitor Martin Isenbecker på tlf. 2565 9231 eller chefrådgiver i Genitor Iben Munck Adamsen på tlf. 2291 2006 med henblik på uddybende spørgsmål. 

Ansøgningsfristen er den 3. februar 2026. Forventet tiltrædelse er den 1. april 2026. Samtaler forventes afholdt den 18. og 25. februar 2026.

ANSØG

GDPR