Akademikerne får ny chefforhandler

picture-6006-1669887109
Dorthe Julie Kofoed forlader sin stilling som chefforhandler hos Ergoterapeutforeningen efter syv år.  Foto: Ergoterapeutforeningen
19. maj 2023 13.18
Dorthe Julie Kofoed starter efter sommerferien som chefforhandler i Akademikerne.

Akademikerne får efter sommerferien en ny chefforhandler. Det er Dorthe Julie Kofoed, som dermed forlader sin stilling som chefforhandler hos Ergoterapeutforeningen efter syv år. 

"Jeg glæder mig helt enormt til de nye opgaver, til OK24 og til samspillet med Akademikernes medlemsorganisationer, men jeg har også virkeligt nydt dialogerne med Ergoterapeutforeningens engagerede og konstruktive medlemmer og samarbejdet på det hold jeg har været en del af gennem årene," skriver Dorthe Julie Kofoed på LinkedIn

Dorthe Julie Kofoed har en baggrund som økonom og konsulent i Dansk Sygeplejeråd. Hun er er uddannet ved Københavns Universitet. 

Hun afløser tidligere forhandlingschef Jesper Meisner, der i marts skiftede til Yngre Læger. 

LÆS OGSÅ: Jesper Johansen Meisner forlader AC: Akademikernes forhandlingschef skifter til Yngre Læger