DANSK INDUSTRI ER TIL FOR ALLE. Ja, vi har mange store virksomheder som medlemmer, og dem er vi stolte af at hjælpe. Men vi er mindst ligeså stolte over, at så mange SMV’er har valgt at være medlemmer af DI.
86 procent af vores 20.000 medlemmer har færre end 51 ansatte, og lidt mere end halvdelen har under 10 ansatte. Derfor er det ikke rigtigt, når Thomas Krebs, direktør i arbejdsgiver- og brancheorganisationen SKAD, i et debatindlæg i sidste uge argumenterer for, at DI kun er for de store.
LÆS OGSÅ: Arbejdsgiverforeningen SKAD: Små virksomheder sættes i spændetrøje af Dansk Industris diktat
De små virksomheder har aktivt valgt DI. Vi tror på, at det er fordi de oplever, at DI er der for dem. Med råd og hjælp i hverdagen, personalejuridisk hjælp til alle situationer og ved generelt at kæmpe for bedre vilkår for hele dansk erhvervsliv. For eksempel ved at holde politikere i Danmark og EU ansvarlige for at gennemføre mærkbare reduktioner i de administrative byrder.
Og de mindre virksomheder er bestemt heller ikke glemt ved overenskomstforhandlingerne. DI forhandler de toneangivende aftaler på arbejdsmarkedet, og her sidder der SMV’er med i vores forhandlingsudvalg, der aktivt afgør, om vi skal indgå et forlig eller ej.
Efter gennembrudsforligene er indgået, foregår der hundredvis af overenskomstforhandlinger på forskellige brancheområder, hvor også medlemmer er dybt involveret i at finde løsninger, der passer til deres branche. Og når overenskomstforhandlingerne er afsluttet, har virksomheder på langt de fleste områder mulighed for at lave helt lokale aftaler, der tager højde for netop deres situation.
DI’s absolut primære målsætning i enhver overenskomstforhandling er at understøtte danske virksomheders konkurrenceevne. Udviklingen i danske økonomi igennem de sidste mange år viser, at den målsætning er nået. Samtidig skal fagforbundenes medlemmer også kunne se sig selv i en aftale. Det er den helt afgørende balance.
Overenskomstsystemet skal holdes stærkt
I vores mange samtaler og møder rundt om i landet med store og små virksomheder er det vores klare indtryk, at der er tilfredshed med overenskomstsystemet og DI’s rolle. Der har været ganske få meget omtalte enkeltsager, hvor virksomheder har frigjort sig fra deres overenskomster. Men det giver et fortegnet billede. Andelen af danske medarbejdere på det private arbejdsmarked, der er dækket af en overenskomst, er stort set uændret de seneste ti år.
LÆS OGSÅ: Benhård kamp om magt, medlemmer og politisk indflydelse: Dansk Erhverv udfordrer Dansk Industri
De overenskomstbærende fagforbund har ganske rigtigt, som Thomas Krebs nævner, mistet medlemmer igennem en årrække. Hvis den udvikling fortsætter, kan det blive en udfordring for den forhandlingsmodel, vi har i dag. Det har vi også selv peget på, og det er noget vi drøfter løbende med fagbevægelsen.
Den danske model unik i verden
Når vi kigger os om i EU, er den danske model et unikt system, hvor den enkelte virksomhed – også de mindre - har langt større fleksibilitet til at indrette sig, end vi ser i alle de lande, hvor lovgivning udgør den primære regulering af arbejdsmarkedet. Det gælder også, når vi sammenligner os med vores naboer i Tyskland og Sverige, hvor overenskomster også spiller en væsentlig rolle.
Danske virksomheder er omfattet af færre lovregler end virksomheder andre steder i EU, netop fordi vi har overenskomster. Et godt eksempel er retten til frihed ved barns sygdom. Vi har i de netop afsluttede overenskomstforlig aftalt retten til frihed på barns tredje sygedag. I Sverige har forældre en lovbestemt ret til 120 barns-sygedage i løbet af et år, blandt andet finansieret af virksomhederne. Vores model er baseret på, at når vi regulerer forhold i overenskomsterne, skal lovgiverne ikke lægge flere byrder oveni.
Derfor slår det også langt større sprækker i den danske model, når lovgivere i EU eller Folketinget vil regulere emner, der hører til i overenskomsterne, som det er sket med mindsteløn og i adskillige andre EU-direktiver igennem de seneste år. Her er vi fuldstændig enige med Thomas Krebs: Indsatsen for at reducere de administrative byrder er fuldstændig afgørende, hvis virksomheder i Danmark og EU skal være konkurrencedygtige.
